Hjælper AI din hjerne – eller kaprer den den?
Krig har altid betydet vold og ødelæggelse, men bag frontlinjen bruges fængsling og tortur som skjulte våben i konflikten. Rundt om i verden lige fra Syrien til Myanmar oplever fanger ubeskrivelige lidelser. I hemmelige fængsler og tilbageholdelsescentre bruges der både fysisk og psykisk vold til at knække dem, der bliver udvalgt. Mange overlevende bærer livsvarige ar, og konsekvenserne for et menneske, der har været ofre for disse metoder, er voldsomme. Tortur og vilkårlig fængsling er stadig i høj grad med til at forme udviklingen af nutidens konflikter.
Klik videre i galleriet og lær mere om, hvordan tortur og fængsling bliver brugt i nutidige konflikter og autoritære stater.
Der er ca. 16.000 civile, som er tilbageholdt vilkårligt af Rusland på mere end 180 steder. Fængslet i Taganrog er berygtet for de brutale behandlinger. Fangerne beretter om grov vold, elektrochok og sult – alt sammen som en del af en bredere strategi for at knække ukrainsk modstand.
Overlevende fortæller, hvordan Taganrog blev berygtet for meget mere end fysisk vold. Fangerne blev udsat for psykisk tortur som stresspositioner, simulerede henrettelser og søvnmangel. Disse metoder blev brugt til at knække dem og for at reducere modstanden.
Den ukrainske journalist Viktoriia Roshchyna blev bortført af russiske styrker i 2023 og fundet død i februar 2025. Hendes krop bar præg af voldsom tortur, hvor hun bl.a. havde fået fjernet organer. Hendes død sætter fokus på de farer, journalister står overfor i krigsområder – og på de menneskelige omkostninger ved krig.
Siden oktober 2023 har israelske styrker tilbageholdt tusindvis af palæstinensere fra Gaza – ofte uden sigtelse. Menneskerettighedsorganisationer har dokumenteret tilfælde, hvor fanger blev slået, fik hætter over hovedet og nægtet adgang til en advokat.
Vidneudsagn fra overlevende beskriver vold og tvungne tilståelser. Den 18-årige Reza Ubeyd blev løsladt i en fangeudveksling den 30. januar 2025. Han lider nu af alvorligt skab og psykisk traume efter sin tid i israelsk fængsel.
Brugen af tortur i Gaza strider mod Genèvekonventionerne. Det underminerer retten til en retfærdig rettergang og forværrer den humanitære krise i området. Mange oplever både fysiske og psykiske konsekvenser længe efter løsladelsen.
Borgerkrigen i Syrien har været præget af udbredt tortur. Det gælder især under den tidligere præsident Bashar al-Assad. Berygtede fængsler som Saydnaya blev symboler på denne brutalitet, hvor fangerne blev udsat for vold, elektrochok og sult.
De såkaldte Caesar-billeder, som blev smuglet ud af Syrien i 2013 af en afhopper, viste mere end 55.000 torturerede og udsultede fanger. Billederne blev offentliggjort i 2014 og afslørede krigens grusomheder under Assads styre.
Selvom Assads styre er berygtet for sine overgreb, har oprørsgrupper i Syrien også stået bag tortur. Der findes rapporter om, at visse grupper har brugt vold og henrettelser mod mistænkte samarbejdspartnere, hvilket har gjort konflikten endnu mere kompleks og brutal.
Efter militærkuppet i Myanmar i 2021 har juntaen tilbageholdt tusindvis af civile, journalister og politiske aktivister. Mange udsættes for voldelige behandlinger som fysisk vold, seksuelle overgreb og psykisk tortur.
Tortur er stadig udbredt i Myanmar, hvor militæret bruger elektrochok og fysisk vold for at stoppe modstand og bevare kontrollen efter kuppet.
Ifølge Amnesty International har Myanmars militær dræbt mere end 6.000 mennesker, tilbageholdt mere end 20.000 og fordrevet 3,5 millioner siden kuppet i 2021. Tortur, henrettelser og blokering af nødhjælp er krigsforbrydelser.
Fra 2020-2022 blev både etiopiske og eritreiske styrker anklaget for tortur mod tusindvis af mennesker. Selvom krigen officielt sluttede i november 2022, blev der fortsat rapporteret om masseanholdelser og vold mod civile.
Mere end 5 millioner civile oplevede sult som en form for kollektiv straf under konflikten. Overlevende fortæller, hvordan de blev tortureret, udsat for voldtægt og nægtet nødhjælp, og disse metoder fortsatte selv efter våbenhvilen.
Kampen er stort set ophørt, men hjælpen har stadig svært ved at nå frem. Over én million mennesker er stadig fordrevet, og mange fanger har akut brug for hjælp, mens undersøgelserne af krigsforbrydelser fortsætter.
Efter protesterne i 2022, der blev udløst af Mahsa Aminis død, blev mere end 20.000 personer tilbageholdt i Iran. Mange har fortalt om tortur, blandt andet fysisk vold og seksuelle overgreb, der blev brugt til at dæmpe protesterne.
Fanger fra protesterne "Women, Life, Freedom“ blev sat i isolation og tvunget til at tilstå. Tortur og overgreb var meget udbredte, og det blev brugt til at knække de indsatte og skræmme andre fra at protestere.
Irans styre bruger fortsat tortur mod demonstranter, journalister og aktivister. Det skaber frygt, kvæler ytringsfriheden og hæmmer kampen for ligestilling og menneskerettigheder.
Siden 2017 har Kina interneret over 1 million uighur-muslimer i lejre i Xinjiang. Overlevende fortæller om tortur, elektrochok og tvungen hjernevask, der har til formål at udslette deres kultur og religion.
Mange uighur-fanger bliver sat til at arbejde under hårde forhold i statslige programmer. Samtidig bliver de presset til at forlade islam og i stedet omfavne Kinas kommunistiske ideologi – en form for kulturel udslettelse.
Menneskerettighedsorganisationer har dokumenteret systematiske overgreb i Xinjiang. FN har omtalt det som potentielle forbrydelser mod menneskeheden, hvilket har ført til global fordømmelse og krav om ansvarlighed.
Siden 2018 har Saudi-Arabien intensiveret sine angreb på kritikere. Kvinderettighedsforkæmpere, journalister og reformtilhængere er blevet anholdt – mange er blevet tortureret, sat i isolation og nægtet en retfærdig rettergang.
Ifølge menneskerettighedsgrupper bliver fanger i Saudi-Arabien ofte tortureret for at tvinge dem til tilståelser. Hemmelige retssager uden ordentlig retssikkerhed er blevet almindelige især for politiske fanger og regimets kritikere.
Verdens opmærksomhed rettede sig for alvor mod Saudi-Arabiens undertrykkelse, da journalisten Jamal Khashoggi blev dræbt i 2018. Bloggeren Raif Badawi, som blev pisket og fængslet for sine tekster, er stadig et symbol på den hårde censur.
Nordkorea har mellem 80.000-120.000 politiske fanger i arbejdslejre. Overlevende fortæller om tortur, sult og tvangsarbejde under barske forhold for at knuse modstanden og isolere fangerne.
Overleveren Shin Dong-hyuk, som blev født i en fangelejr men flygtede som 23-årig, har fortalt om offentlige henrettelser, tortur, og om hvordan folk overlevede ved at spise rotter. Hans historie afslører regimets systematiske brutalitet.
Styret i Nordkorea bruger lejre til at lukke munden på kritikere. Mange forsvinder uden rettergang, og hele familier bliver straffet. Disse hændelser er en del af et større system bygget på frygt og undertrykkelse.
Fra 2014-2023 blev ca. 15.700 personer fængslet af politiske årsager i Venezuela. Mange overlevende har fortalt om vold, elektrochok og seksuelle overgreb, og disse metoder blev brugt af regeringen til at fastholde kontrollen.
Myndighederne i Venezuela har især gået efter oppositionsledere som Leopoldo López og dem, der støtter af Juan Guaidó. De er blevet udsat for tortur og skræmmekampagner, hvilket har ført til fordømmelse fra bl.a. FN.
Siden 2002 har Guantánamo-basen tilbageholdt 780 fanger, og der er et hav af rapporter om tortur, som fx waterboarding og den såkaldte sanseberøvelse, hvor fangerne bliver holdt i uvished om tid og sted. Under Donald Trumps ledelse vakte idéen om at tilbageholde migranter på ubestemt tid endnu større bekymringer menneskerettighedskrænkelser og etikken i afhøringsmetoder.
Kilder: (BBC) (The Guardian) (Amnesty International) (United Nations) (Human Rights Watch)
De glemte ofre: Sådan bruges fængsling og tortur i moderne konflikter
Fra Gaza til Ukraine – sådan bruges tilbageholdelse som et skjult våben i krig
livsstil Konflikt
Krig har altid betydet vold og
ødelæggelse, men bag frontlinjen bruges fængsling og tortur som skjulte våben ikonflikten. Rundt om i verden lige fra Syrien til Myanmar oplever fangerubeskrivelige lidelser. I hemmelige fængsler og tilbageholdelsescentre bruges derbåde fysisk og psykisk vold til at knække dem, der bliver udvalgt. Mangeoverlevende bærer livsvarige ar, og konsekvenserne for et menneske, der harværet ofre for disse metoder, er voldsomme. Tortur og vilkårlig fængsling erstadig i høj grad med til at forme udviklingen af nutidens konflikter.
Klik videre i galleriet og lærmere om, hvordan tortur og fængsling bliver brugt i nutidige konflikter ogautoritære stater.