Det er en kunst at finde balance
Alle europæiske lande har mulighed for at søge om medlemskab af EU, men det er en lang og omfattende proces, der kræver nøje evaluering. Selvom fokus primært er på europæiske lande, spiller geopolitiske og økonomiske faktorer også en stor rolle for, om et land kan blive medlem.
For nylig har der været spekulationer online om, hvorvidt Canada kunne tænkes at blive en del af EU, især efter forøgede spændinger med USA. Befolkninger fremhæver Canadas sundhedsvæsen i europæisk stil, tosproget kultur og NATO-medlemskab som stærke argumenter for et kandidatur, men landets geografiske og kulturelle afstand fra Europa er en ikke ubetydelig hindring.
Klik her for at udforske, hvad der kræves for, at et land kan optages i EU.
Vil et land med i EU-klubben, skal det først leve op til nogle grundlæggende krav – de såkaldte Københavnskriterier. Det handler om demokrati, menneskerettigheder og retsstat. Kort sagt: man skal kunne finde ud af at opføre sig ordentligt politisk og juridisk.
Derudover skal landet have en velfungerende markedsøkonomi, der kan klare sig i EU's konkurrenceprægede indre marked, og evnen til at implementere hele EU’s lovgivning.
Kravene er ikke tilfældige: De er sat for at sikre, at nye medlemmer passer ind i EU’s politiske og økonomiske struktur. Det handler om at skabe stabilitet og sammenhæng på tværs af unionen.
Et EU-medlemskab starter med en officiel ansøgning. Det Europæiske Råd tjekker så, om landet har styr på det mest basale. Først hvis dét er i orden, går processen videre.
Hvis landet lever op til kravene, får det kandidatstatus – første skridt i en lang rejse med forhandlinger og reformer for at komme helt på linje med EU's standarder.
Når kandidatstatus er på plads, starter forhandlingerne med EU om at tilpasse landets lovgivning og politik til EU's regler – det såkaldte acquis communautaire.
Forhandlingerne dækker alt fra handel og miljø til menneskerettigheder og retsvæsen. Og det kan tage lang tid og i nogle tilfælde flere årtier, før medlemskab er muligt.
Når forhandlingerne er færdige og alle krav er opfyldt, skal alle nuværende EU-lande enstemmigt godkende den nye medlemsstat.
Både Europa-Parlamentet og de enkelte medlemslandes parlamenter skal ratificere traktaten – alle skal sige ja, før et nyt land kan træde ind.
Nogle lande, som Serbien og Nordmakedonien, opfylder de grundlæggende krav, men mangler stadig vigtige reformer. De kaldes "kandidatlande".
Andre – som Ukraine, Moldova og Georgien – har status som "potentielle kandidater". Det betyder, at EU samarbejder med dem for at bane vejen for fremtidigt medlemskab.
Ifølge traktaterne er medlemskab forbeholdt europæiske lande – men hvad der egentlig tæller som "europæisk", kan tolkes ret bredt.
Tyrkiet har været kandidat i årevis trods placering i både Europa og Asien. Marokko derimod blev afvist med henvisning til, at det ikke geografisk hører til Europa.
Et land skal have en stabil markedsøkonomi, der kan klare EU’s konkurrencepres. Det kræver stærke finansielle institutioner, lav inflation, bæredygtig gæld og et effektivt retssystem for erhvervslivet.
Det handler om at sikre, at landets økonomi er robust nok til at indgå i det fælles marked – uden at blive en byrde for resten af unionen.
Landet skal også kunne dokumentere velfungerende demokratiske institutioner – herunder frie valg, uafhængige medier og respekt for menneskerettigheder. Korruption og svag retsstat kan spænde ben.
EU holder nøje øje med disse forhold, før medlemskab overhovedet kommer på tale. Det er en måde at beskytte unionens demokratiske værdier på.
Der findes faktisk ingen officiel metode til at ekskludere et medlemsland. Men hvis et land bryder med EU's grundlæggende værdier, kan det få alvorlige konsekvenser.
Det er blevet aktuelt i sager om Polen og Ungarn, hvor der har været bekymringer omkring demokratiets tilstand og domstolenes uafhængighed.
EU har et særligt værktøj – nemlig Artikel 7 – som kan suspendere et medlemslands stemmeret i Rådet, hvis det går alvorligt imod EU’s principper.
Det er den mest alvorlige sanktion, EU kan tage i brug – og minder mest om en "udelukkelse". Men det er stadig ikke en reel udsmidning af medlemskabet.
Ja, et land kan selv vælge at forlade unionen via Artikel 50 i Lissabontraktaten. Det skete, da Storbritannien trådte ud af EU i 2020.
Det indebærer omfattende forhandlinger om handel, jura og politik – for at undgå kaos og sikre så glidende en overgang som muligt.
At komme med i EU er alt andet end hurtigt – processen kan tage 10, 20 år eller mere. Det kræver dybtgående reformer og tilpasning.
Tyrkiet har f.eks. været kandidat siden 1999, men medlemskab lader vente på sig – især på grund af politiske problemer og menneskerettighedsspørgsmål.
EU foretrækker europæiske lande, men tager også kultur og historiske bånd i betragtning. Tyrkiet har trods sin placering tæt på Europa stadig været med i spillet.
EU prioriterer også nærområderne – især landene på Vestbalkan. Kroatien blev senest medlem i 2013 og viser EU's engagement i regionen.
EU har fortsat blikket rettet mod udvidelse – især mod Østeuropa og Kaukasus. Ukraine, Moldova og Georgien har søgt om medlemskab, drevet af stigende spændinger med Rusland.
Krigen i Ukraine har kun skærpet ønsket om at komme tættere på EU. Men fremtidige udvidelser vil afhænge af politisk stabilitet, reformer og evnen til at leve op til EU's krav.
Kilder: (Euronews) (The Guardian) (Reuters) (European Parliament)
Hvem kan blive medlem af Den Europæiske Union?
Forstå vejen til medlemskab
livsstil Europa
Alle europæiske lande har mulighed for at søge om medlemskab af EU, men det er en lang og omfattende proces, der kræver nøje evaluering. Selvom fokus primært er på europæiske lande, spiller geopolitiske og økonomiske faktorer også en stor rolle for, om et land kan blive medlem.
For nylig har der været spekulationer online om, hvorvidt Canada kunne tænkes at blive en del af EU, især efter forøgede spændinger med USA. Befolkninger fremhæver Canadas sundhedsvæsen i europæisk stil, tosproget kultur og NATO-medlemskab som stærke argumenter for et kandidatur, men landets geografiske og kulturelle afstand fra Europa er en ikke ubetydelig hindring.
Klik her for at udforske, hvad der kræves for, at et land kan optages i EU.