© Getty Images

Grundlæggelsen -

Da USA blev grundlagt, var det langt fra den verdensmagt, vi kender i dag. I de første 70 år handlede det mest om at udvide sig på det nordamerikanske kontinent, og landet holdt sig generelt ude af verdensaffærer, uden interesse i at påvirke uden for sine egne grænser.

© Getty Images

Amerikansk ekspansion -

Efter borgerkrigen begyndte personer som udenrigsminister William H. Seward at kæmpe for amerikansk ekspansion og forsøgte at købe områder som Alaska, Grønland og dele af Caribien. Men stærke antiimperialistiske kræfter i Kongressen satte en stopper for disse planer.

© Getty Images

Den industrielle revolution -

Den økonomiske vækst under den industrielle revolution gav USA en stærkere økonomi og en mere centraliseret regering. Det gjorde det lettere for ekspansionsvillige præsidenter at udvide amerikansk indflydelse i udlandet, trods modstand fra flere sider.

© Getty Images

Den Spansk-Amerikanske Krig -

Året 1898 markerede et vendepunkt, da præsident William McKinley ledte USA i krig mod Spanien. Landet overtog områder som Puerto Rico, Guam og Filippinerne, og det blev begyndelsen på USA's vej som global magt.

© Getty Images

Erhvervelse af territorier -

Efter krigen fortsatte USA med at udvide sit territorium og annekterede Hawaii, Wake Island og Amerikansk Samoa mellem 1898 og 1900. Denne hurtige ekspansion styrkede landets position i både Stillehavet og Caribien.

© Getty Images

Økonomisk indflydelse -

I begyndelsen af det 20. århundrede begyndte USA at udøve sin magt gennem kontrol over Panama-kanalen og militær intervention i lande som Den Dominikanske Republik og Nicaragua. Derudover spillede landet en vigtig rolle i relation til Vestens interesser i Kina.

© Getty Images

Første Verdenskrig -

USA's indtræden i Første Verdenskrig blev afgørende for krigens udfald. Landet viste for alvor sin globale magt, da præsident Woodrow Wilson forsøgte at forme freden gennem skabelsen af Folkeforbundet.

© Getty Images

Folkeforbundet -

Wilson forsøgte at etablere Folkeforbundet, en international organisation, der skulle fremme global fred. Men hjemme i USA var isolationismen stærk, og Kongressen nægtede at deltage, og det underminerede hans store vision.

© Public Domain

Mellemkrigstiden -

Efter Første Verdenskrig trak USA sig tilbage til isolationisme, især under depressionen. Landet fokuserede indad, selvom trusler som Hitlers fremmarch i Europa og Japans ambitioner i Asien blev mere og mere påtrængende.

© Getty Images

Truslen fra Japan -

Japans ekspansion i Østasien kolliderede med amerikanske interesser, især hvad angår amerikanske tropper og territorier i regionen. Dette spændingsforhold kulminerede med angrebet på Pearl Harbor, der trak USA ind i Anden Verdenskrig.

© Getty Images

Anden Verdenskrig -

Anden Verdenskrig forvandlede USA til verdens førende magt. Efter krigen stod USA tilbage med en stærk økonomi og som den eneste nation med atomvåben, og det gav landet mulighed for at dominere verdensordenen.

© Getty Images

De Forenede Nationer -

Efter krigen var USA en af drivkræfterne bag oprettelsen af De Forenede Nationer, der skulle forhindre fremtidige krige gennem internationalt samarbejde og dialog frem for militære konflikter.

© Getty Images

Det globale finanssystem -

På Bretton Woods-konferencen i 1944 var USA med til at skabe det globale finanssystem, der blandt andet inkluderede Verdensbanken og IMF. Målet var at forhindre en ny global økonomisk krise som den store depression.

© Getty Images

Global involvering -

Ved at oprette institutioner som FN tog USA en førerrolle i globalt samarbejde. Landet påtog sig ansvaret for at sikre økonomisk og politisk stabilitet i verden for at forhindre nye konflikter.

© Getty Images

Den Kolde Krig -

Selvom USA og Sovjetunionen var allierede under Anden Verdenskrig, udviklede deres visioner sig meget forskelligt bagefter. USA ønskede en frihandelsverden, mens Sovjetunionens ekspansion i Østeuropa skabte en langvarig konflikt, der formede verdenspolitikken i årtier.

© Getty Images

Inddæmningsstrategi -

Som svar på sovjetisk indflydelse vedtog USA en strategi kaldet “inddæmning”, som gik ud på at forhindre kommunismens spredning. Dette krævede en konstant global tilstedeværelse og indblanding i konflikter verden over.

© Getty Images

Militær kontinuitet -

I stedet for at nedbryde sin militære infrastruktur efter Anden Verdenskrig, valgte USA at bevare sit enorme militær for at kunne håndtere sovjetisk indflydelse og senere globale engagementer.

© Getty Images

Alliancer -

Som led i inddæmningsstrategien dannede USA nogle overraskende alliancer, herunder med autoritære regimer som Saudi-Arabien og Sydkorea. Disse alliancer blev betragtet som nødvendige for at modgå Sovjetunionens magt i strategisk vigtige regioner.

© Getty Images

Dækkede interventioner -

USA var også aktiv i skjulte operationer mod sovjetisk indflydelse, hvor de støttede diktaturer i lande som Iran og bevæbnede oprørsgrupper som Mujahideen i Afghanistan.

© Getty Images

Intervention -

Under Den Kolde Krig deltog USA i utallige konflikter, fra støtte til oprørere i Nicaragua til opbakning af antikommunistiske regeringer verden over. Dette netværk af alliancer og fjendskaber formede landets globale position.

© Getty Images

Afslutningen på Den Kolde Krig -

Efter Berlinmurens fald stod USA over for et valg: trække sig tilbage fra verdensscenen eller fortsætte sin globale tilstedeværelse. Præsidenterne George H.W. Bush og Bill Clinton valgte fortsat engagement for at sikre både amerikanske og globale interesser.

© Getty Images

9/11 -

Angrebet på World Trade Center den 11. september 2001 markerede et vendepunkt for USA's globale militære strategi. Landet indledte den "globale krig mod terror", og det førte til en massiv udvidelse af det amerikanske forsvarsbudget.

© Getty Images

Afvigelse fra amerikansk udenrigspolitik -

Donald Trumps præsidentskab repræsenterede et markant skifte i amerikansk udenrigspolitik. Han stillede spørgsmålstegn ved traditionelle alliancer som NATO og kritiserede allierede for ikke at bidrage nok til deres egen sikkerhed.

© Getty Images

Globale aftaler -

Under Joe Biden vendte USA tilbage til globalt lederskab i forhold til klimaændringer og genindtrådte i vigtige aftaler som Parisaftalen, og det markerede fornyet engagement i internationale spørgsmål.

© Getty Images

Udfordringer -

Det bliver stadig mere udfordrende at bevare USA's position som global supermagt. Geopolitiske skift, nye alliancer og økonomisk pres – både hjemme og ude – har gjort det svært at fastholde stabiliteten.

© Getty Images

Politiske bevægelser -

Politiske bevægelser som Black Lives Matter og angrebet på Capitol den 6. januar 2021 har rystet USA's omdømme. Både i ind- og udland er der stigende tvivl om landets ledelse og stabilitet.

© Getty Images

Tilbagetrækningen fra Afghanistan -

Tilbagetrækningen af amerikanske tropper fra Afghanistan i 2021 blev af mange eksperter set som et af de mest negativt definerende øjeblikke for USA, især da Taliban hurtigt generobrede magten efter 20 års amerikansk tilstedeværelse.

© Getty Images

En anden supermagt -

Andre lande har med tiden gjort store fremskridt i at udfordre USA's status som verdens førende supermagt. Kina har for eksempel oplevet en betydelig økonomisk og militær udvikling, der har bragt landet tættere på toppen.

© Getty Images

Fremtiden -

Med skiftende magtforhold og politiske udfordringer er fremtiden for USA's udenrigspolitik usikker. Spørgsmål om landets fortsatte engagement i internationale alliancer har skabt tvivl om dets fremtidige status som global supermagt.

Kilder: (Vox) (Office of the Historian) (The Atlantic) (Britannica)

© Getty Images