© Getty Images

Pompeji -

Pompeji, som blev begravet under et lag aske efter Vesuvs katastrofale udbrud i år 79 e.Kr., er i dag en populær turistattraktion. Forskere fra universitetet i Firenze, Harvard University og Max Planck Instituttet for Evolutionær Antropologi i Leipzig har ved hjælp af gammelt DNA udfordret mangeårige opfattelser om Pompejis befolkning.

© Getty Images

Pompeji -

På trods af det fysiske udseende har DNA-analyser afsløret overraskende variationer i køn og slægtskab, hvilket har ændret en fortælling, der har eksisteret siden 1748. Knoglerester fra ofrene viste, at det, man troede var en mor, der holdt sin søn, i virkeligheden var en voksen mand uden relation til barnet, der sandsynligvis trøstede barnet inden de døde.

© Getty Images

Pompeji -

Et andet eksempel kommer fra "Huset med den gyldne armring", som er det eneste sted med genetisk information fra flere individer. Det viste sig, at fire personer, som man først antog var i familie med hinanden, slet ikke havde nogen genetisk relation til hinanden. Det viste sig også, at der genetisk set var mindst én mand til stede i en anden gruppe mennesker, som man først mente var søstre eller mor og døtre.

© Shutterstock

Pompeji -

Disse opdagelser udfordrer traditionelle antagelser om køn og familier. DNA-data fremhæver også det kosmopolitiske samfund i Romerriget, hvor Pompejis indbyggere primært nedstammede fra immigranter fra det østlige Middelhav.

© Getty Images

Vittrup-manden -

En omfattende undersøgelse af tandemalje, tandsten og knoglekollagen har givet ny indsigt i Vittrup-manden, som var en rejsende fra stenalderen, der led en voldelig død i en mose i det nordvestlige Danmark for ca. 5.200 år siden.

© Getty Images

Vittrup-manden -

Hans rester, der blev fundet i en tørvemose i Vittrup i 1915, lå sammen med en trækølle, som formentlig blev brugt til at slå ham ihjel med. Indtil for nylig vidste man dog ikke meget mere om hans liv og død.

© Shutterstock

Vittrup-manden -

Disse mosefund fra Nordeuropa er unikt bevarede "utilsigtede mumier", og de har længe fascineret forskere. Denne specifikke undersøgelse er dog den første, der kortlægger en af de dødes livshistorie så detaljeret.

© Shutterstock

Vittrup-manden -

Ved hjælp af avancerede analytiske teknikker forsøgte Anders Fischer og hans team at "finde personen bag knoglerne" og kaste lys over historien om Danmarks ældst kendte immigrant.

© Getty Images

Vittrup-manden -

Forskere analyserede Vittrup-mandens jordiske rester i en undersøgelse, der blev offentliggjort i tidsskriftet Nature. De kortlagde genomer fra 317 gamle skeletter og anslog, at han døde mellem 3.100-3.300 f.Kr. efter at være blevet slået mindst otte gange med en trækølle.

© Shutterstock

Vittrup-manden -

Vittrup-manden var muligvis et offer af en rituel handling, eller måske var han bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hans DNA viste, at han genetisk skilte sig ud fra resten af den danske stenalderbefolkning, og at han var 30-40 år gammel, da han døde.

© Shutterstock

Sverres saga -

Andre forskere har forbundet identiteten af et skelet fundet i en slotsbrønd med en passage fra en 800 år gammel nordisk tekst.

© Shutterstock

Sverres saga -

Sverres saga fortæller om den virkelige kong Sverre Sigurdsson, og sagaen beskriver, hvordan en invasionshær kastede en død mand i en brønd ved Sverresborg Slot i Norge i 1197 – sandsynligvis for at forgifte vandforsyningen.

© Shutterstock

Sverres saga -

Et hold af forskere studerede knogler, som blev fundet i brønden i 1938. Radiokarbondateringer viste, at resterne var ca. 900 år gamle, og genetisk analyse afslørede, at personen i brønden havde mellembrun hud, blå øjne og lyst hår. Overraskende nok havde han ikke gener tilfælles med den lokale befolkning.

© Getty Images

Den forsvundne prins -

Moderne retsmedicinske teknikker har aflivet en næsten 200 år gammel konspirationsteori om Europas "forsvundne prins". Kaspar Hauser, der dukkede op i Nürnberg i Tyskland i 1828, vakte spekulationer om, at han muligvis tilhørte den tyske adel.

© Getty Images

Den forsvundne prins -

Hauser blev fundet vandrende på gaden som 16-årig. Ingen anede hvem han var, og han havde svært ved at kommunikere. Han hævdede at han havde været holdt fanget af en ukendt mand, og det vakte stor fascination og spekulationer om, hvem han var, og hvor han kom fra. På billedet ses en illustration af Hauser på politistationen i Nürnberg.

© Getty Images

Den forsvundne prins -

En populær teori hævdede, at Hauser var den retmæssige arving til huset Baden, den biologiske søn af storhertug Carl, som man troede var død som spædbarn i 1812. Ifølge denne teori blev Hauser bortført og udskiftet med en døende baby for at ændre arvefølgen, hvilket potentielt gavnede andre medlemmer af adelen i Baden.

© Getty Images

Den forsvundne prins -

Hausers liv sluttede brat i 1833, da han blev dræbt ved et mistænkeligt knivstikkeri, hvilket yderligere øgede mystikken omkring hans historie. Der er blevet foretaget flere undersøgelser af genetiske data fra genstande, der tilhørte Hauser, men modstridende resultater gjorde betød, at man stadig ikke kunne finde frem til, hvem den mystiske unge mand var.

© Shutterstock

Den forsvundne prins -

I 2024 analyserede forskere hårprøver fra Kaspar Hauser og bekræftede, at hans mitokondrie-DNA – arvemateriale arvet fra modersiden – ikke matchede Baden-slægten.

© Shutterstock

Den forsvundne prins -

Selvom teorien om, at han var adelig, blev modbevist, ved vi stadig ikke, hvem Kaspar Hauser var, og hvor han kom fra? På hans gravsten står der: "Her ligger Kaspar Hauser sin tids mysterium. Hans fødsel ukendt. Hans død uopklaret 1833". På billedet ses huset, hvor Kaspar Hauser var fange.

© Getty Images

Ludwig van Beethoven -

Den klassiske komponist Ludwig van Beethoven, der døde i 1827 som 56-årig, kæmpede med en række alvorlige helbredsproblemer, herunder døvhed, leversygdom og kroniske maveproblemer. Inden sin død udtrykte Beethoven ønske om, at hans lidelser skulle undersøges, og resultaterne skulle offentliggøres, i håb om, at verden ville forstå ham bedre efter hans død.

© Getty Images

Ludwig van Beethoven -

I maj 2024 offentliggjorde forskere en undersøgelse, der viste høje niveauer af bly i autentiske hårlokker fra Beethoven, og det tydede på, at komponisten muligvis havde lidt af blyforgiftning, hvilket kunne forklare nogle af hans vedvarende helbredsproblemer. Niveauerne var dog ikke høje nok til at forårsage hans død, som nogle medicinske biografer tidligere havde teoretiseret.

© Getty Images

Ludwig van Beethoven -

Diagnosen kommer fra laboratoriemedicinske eksperter ledet af biokemikeren Nader Rifai fra Harvard Medical School. "Selvom de bestemte koncentrationer ikke understøtter den opfattelse, at blyeksponering forårsagede Beethovens død, kan det have bidraget til de dokumenterede lidelser, der plagede ham det meste af livet", fortalte Rifai i en erklæring.

© Getty Images 

Ludwig van Beethoven -

Blyniveauer som dem, der blev observeret hos Beethoven, er almindeligvis forbundet med mave-tarmproblemer, nyre- og leversygdomme samt nedsat hørelse, og det var alle lidelser, som den indflydelsesrige komponist led af. Høje niveauer af dette giftige metal er også forbundet med andre karaktertræk, som Beethoven er berygtet for: en kort lunte, hukommelsestab og klodsethed.

© Getty Images

Ludwig van Beethoven -

Derudover blev der fundet spor af arsen og kviksølv. Stofferne stammede sandsynligvis fra en livslang akkumulering af fisk fra den forurenede Donau-flod og blyholdig vin, der blev sødet og konserveret med bly.

© Getty Images

Ludwig van Beethoven -

William Meredith, som er Beethoven-forsker og medforfatter til studiet, kommenterede: "Folk siger ofte: 'Musik er musik – hvorfor skal vi overhovedet vide noget om hans liv?' Men i Beethovens liv er der en klar sammenhæng mellem hans lidelser og den musik, han skabte."

© Getty Images

George Washington -

En ny undersøgelse af skeletrester ved hjælp af avancerede DNA-analyser har afsløret nye oplysninger om skæbnen for nogle af George Washingtons familiemedlemmer. Den første amerikanske præsidents yngre bror, Samuel, der døde i 1781, og 19 andre slægtninge blev begravet på en kirkegård på Samuels ejendom nær Charles Town i West Virginia.

© Getty Images

George Washington -

Nogle af dem var dog begravet i ukendte grave, sandsynligvis for at forhindre gravrøveri, forklarer Courtney L. Cavagnino, som er forskningsvidenskabsmand ved det amerikanske forsvars DNA-identifikationslaboratorium.

© Getty Images

George Washington -

Cavagnino fortalte CNN i marts, at hun ledede et hold, der undersøgte jordiske rester udgravet fra kirkegården i 1999. De identificerede to af Samuels børnebørn og deres mor. Holdet havde også håbet at finde Samuels grav, men placeringen er stadig ukendt.

© Getty Images

Thomas West -

I forbindelse med en anden undersøgelse af ukendte grave ved den britiske koloni Jamestown i Virginia fandt man et skjult skandaløst kapitel i historien om familien til koloniens første guvernør, Thomas West.

© Getty Images

Thomas West -

Forskere analyserede DNA fra to mandlige skeletter fundet i gravene og afslørede, at de begge var beslægtet med West gennem en fælles moderlig slægtslinje. Den ene af mændene, kaptajn William West, var født uden for ægteskab som søn af Wests ugifte tante, Elizabeth.

© Shutterstock

Thomas West -

Forskerne opdagede, at oplysninger om Wests fødsel bevidst var blevet udeladt fra familiens slægtshistorie. Denne hemmelighed om hans sande familiehistorie var sandsynligvis det, der motiverede ham til at sejle over Atlanten og slutte sig til kolonien.

Kilder: (CNN) (Forbes) (Fox 17) (NBC News) (Science Alert)

© Getty Images