Den ældste trykte bog i verde -

<p>Gennem historien har hellige skrifter haft stor betydning for religiøs og filosofisk tænkning. Der er dog én af disse skrifter, der skiller sig særligt ud – ikke kun på grund af dets spirituelle lærdom, men også fordi det markerede et gennembrud i bogtrykningens historie.</p><p>Den gamle buddhistiske tekst kaldet Diamantsutraen er over tusind år gammel og den er et bevis på, hvordan vidensdeling og teknologisk innovation udviklede sig længe før trykpressen blev opfundet i Europa.</p><p>Men hvad er det, der gør Diamantsutraen så speciel? Hvem stod bag den, og hvorfor blev den overhovedet trykt? Klik videre i galleriet og find alle svarene.</p>

© Getty Images

Buddhismen i det gamle Indien -

Buddhismen opstod i det 5.-4. århundrede f.v.t. i det gamle Indien med læren fra Siddhartha Gautama, der senere blev kendt som Buddha. Han blev født i det nuværende Nepal, opnåede åndelig opvågning i Bodh Gaya i Indien og begyndte derefter at sprede sin filosofi om befrielse fra lidelse.

© Shutterstock

Udbredelse -

Efter Buddhas død spredte buddhismen sig gennem klostersamfund og kongelig støtte i Indien. En afgørende faktor for religionens udbredelse var dens skrifter – og her spiller Diamantsutraen en vigtig rolle.

© Getty Images

En bemærkelsesværdig bog -

Diamantsutraen blev trykt i år 868 og er den ældst kendte bog med en verificeret dato. Denne buddhistiske tekst er et imponerende eksempel på, hvordan religion, kultur og teknologisk innovation smeltede sammen i det gamle Asien.

© Getty Images

Flere hundrede år forud - Den berømte Gutenberg-bibel, som blev trykt af Johannes Gutenberg i Tyskland, var det første større værk fremstillet med løse typer. Men selv dette store fremskridt fandt sted næsten 600 år efter at Diamantsutraen blev trykt.

© Getty Images

En lang skriftrulle -

Teksten betragtes teknisk set som en skriftrulle snarere end en bog, da den består af syv papirark, der er limet sammen til én lang rulle, der er ca. 4,9 meter lang.

© Public Domain

En samtale -

Diamantsutraen er formuleret som en dialog mellem Buddha og munken Subhūti, som var en af hans vigtigste disciple. I løbet af samtalen forklarer Buddha den sande natur af virkelighed, perception og illusionen om selvet.

© Public Domain

En grundlæggende tekst -

Sutraen er en del af buddhismens Perfection of Wisdom-skrifter og er en central tekst inden for mahayana-traditionen. Den underviser i begreberne forgængelighed og tomhed og fungerer som vejledning for dem, der søger oplysning.

© Getty Images

Mahayana -

Mahayana kommer af sanskrit og betyder “det store fartøj”. Det er en af de tre hovedretninger inden for buddhismen. Den lægger vægt på medfølelse og oplysning til gavn for alle levende væsener frem for kun individuel befrielse.

© Getty Images

Navnets betydning -

Navnet Diamantsutraen kommer fra dets sanskrittitel Vajracchedikā Prajñāpāramitā Sūtra, som betyder “Diamanten, der skærer igennem illusionen.” Diamanten symboliserer den urokkelige visdom, der kan gennemskære uvidenhed og afsløre den højeste sandhed.

© Getty Images

En kort tekst -

Sammenlignet med andre buddhistiske skrifter er Diamantsutraen relativt kort. Den indeholder ca. 6.000 kinesiske tegn (svarende til ca. 5.000 danske ord). Det er dog ikke den korteste – Hjertesutraen er en anden vigtig tekst, og den indeholder kun 260 kinesiske tegn.

© Getty Images

Oprindelse -

Selvom Diamantsutraen blev nedskrevet et sted mellem det 2. århundrede f.v.t. og det 3. århundrede e.v.t., stammer dens lære fra den historiske Buddha. Hans budskaber blev oprindeligt overleveret mundtligt, før de blev nedskrevet for at sikre, at de blev bevaret gennem generationer.

© Getty Images

Fra mundtlig til skriftlig overlevering -

I mange hundrede år blev Buddhas lære husket og videregivet mundtligt af buddhistiske munke. Da buddhismen spredte sig og udviklede sig i forskellige retninger, begyndte munkene dog at samle læren i skrevne tekster.

© Getty Images

En central del af buddhismen -

Diamantsutraen understreger begrebet sunyata (tomhed) og eksistensens foranderlige natur. Det er en kerneidé i mahayana-buddhismen, som udfordrer den traditionelle forståelse af selvet og virkeligheden.

© Public Domain

Den kinesiske oversættelse -

Den mest anerkendte oversættelse af Diamantsutraen blev lavet i begyndelsen af 400-tallet af Kumārajīva, som var en højt respekteret oversætter. Hans version prioriterede forståelse frem for ordret nøjagtighed og er i dag den mest studerede og citerede oversættelse i buddhistiske kredse.

© Getty Images

Oversættelser i hele Asien -

Diamantsutraen blev oversat til mange sprog, bl.a. kinesisk, japansk, koreansk, tibetansk, mongolsk og vietnamesisk. Disse oversættelser var afgørende for udbredelsen af tekstens lærdom i forskellige buddhistiske kulturer.

© Getty Images

Opdagelsen -

I 1900 fandt en taoistisk munk ved navn Wang Yuanlu et komplet trykt eksemplar af Diamantsutraen i Mogao-hulerne i Dunhuang i Kina. Denne opdagelse bekræftede, at det var verdens ældste bevarede trykte bog med en kendt udgivelsesdato.

© Getty Images

Kontroversiel fjernelse -

Senere bestak den britisk-ungarske arkæolog Marc Aurel Stein munken Wang Yuanlu og smuglede tusindvis af dokumenter, inklusive Diamantsutraen, ud af hulerne. Hans handlinger blev senere stærkt kritiseret af kinesiske nationalister.

© Getty Images

Hvorfor blev den trykt? -

Diamantsutraen blev sandsynligvis trykt både af religiøse og kulturelle årsager. Under Tang-dynastiet (618-907) blomstrede buddhismen, og trykte tekster blev udbredt for at sprede dens lærdomme. Samtidig demonstrerede bogen Kinas teknologiske fremskridt inden for trykkekunst.

© Getty Images

Dedikation og formål -

Wang Jie, som var manden bag trykningen af sutraen, ville sørge for, at den nåede ud til så mange som muligt. Hans handling afspejlede de buddhistiske idealer om gavmildhed og hengivenhed. Han dedikerede også bogen til sine forældre som et tegn på kærlig respekt.

© Getty Images

Zen-buddhismen -

Diamantsutraen havde stor betydning for zen-buddhismen, der lægger vægt på meditation og nærvær i livet. Ifølge traditionen opnåede zenmesteren Dajian Huineng pludselig åndelig indsigt, da han hørte en passage fra sutraen. Det gjorde ham til en vigtig figur i zen-traditionen.

© Public Domain

Religiøs fortjeneste -

Buddhismen lærer, at det at sprede hellige skrifter giver åndelig fortjeneste. Trykning og distribution af Diamantsutraen blev derfor betragtet som en meget fortjenstfuld handling, der understøttede idéen om at dele visdom uselvisk til gavn for alle.

© Public Domain

Træbloktryk -

Diamant-sutraen blev skabt ved hjælp af træbloktryk, som er den tidligste kendte trykkemetode. Processen gik ud på at skære tegn ind i træblokke, dække dem med blæk og derefter presse dem mod papir.

© Getty Images

Udskæring af blokke -

Dygtige håndværkere skar omhyggeligt sutraens tekst ind i træblokke, hvor bogstaverne var hævede, mens det omkringliggende træ blev fjernet. Denne metode gjorde det muligt at påføre blæk og gentage trykningen, samtidig med at hver kopi var præcis og tydelig.

© Getty Images

Blækprocessen -

Når træblokkene var skåret, blev de hævede overflader dækket med blæk, så kun teksten eller billederne blev overført til papiret. Denne trykketeknik blev brugt helt op til 1800-tallet.

© Getty Images

Tryk på papir -

Det sidste trin i processen var at presse de blækdækkede træblokke mod ark af morbærpapir, som var et traditionelt materiale, der var populært i kinesisk trykkekunst og kalligrafi. Papiret, som var lavet af morbærtræets fibre, var både let og holdbart.

© Getty Images

Forsideillustration -

Den trykte sutra havde en detaljeret forsideillustration (placeret inde i bogen over for titelsiden), der viste Buddha omgivet af sine disciple.

© Public Domain

Engelske oversættelser -

Den tidligste engelske oversættelse af Diamantsutraen blev lavet i 1894 af den tyskfødte orientalist Max Müller. Oversættelsen blev udgivet af Oxford University Press og introducerede vestlige læsere til tekstens dybe buddhistiske filosofi.

© Public Domain

Hvor kan man se den? -

Bogelskere, der gerne vil se en bevaret kopi af Diamantsutraen, kan besøge British Library i London. I bibliotekets butik kan besøgende endda købe et tryk af bogens forsideillustration.

© Getty Images

Et vidnesbyrd om menneskelig opfindsomhed -

Ud over at være en vigtig religiøs tekst er Diamantsutraen også et bevis på menneskets kreativitet og intellektuelle fremskridt. Den studeres stadig verden over, og dens budskab om forgængelighed, visdom og medfølelse vil sandsynligvis (og forhåbentlig) leve videre langt ind i fremtiden.

Kilder: (TheCollector) (Britannica) (Smithsonian Magazine)

© Getty Images