© Getty Images

Jordskælvets epicentre -

Nogle lande ligger midt i Jordens mest aktive seismiske zoner, hvor tektoniske plader støder sammen og skaber voldsomme rystelser. Disse områder er i frontlinjen, når det gælder jordskælvsfare.

© Getty Images

Japan: Landet, der tager jordskælv alvorligt -

Japan ligger på grænsen mellem fire tektoniske plader. Jordskælvsøvelser er obligatoriske, og landets bygninger er konstrueret til at modstå rystelser. Skyskrabere i Tokyo er udstyret med støddæmpere, der kan mindske påvirkningen med op til 80 %.

© Getty Images

Indonesien: en seismisk supermagt -

Indonesien er verdens mest jordskælvsramte land med hyppige vulkanudbrud og tsunamier. Jordskælvet i 2004 i Det Indiske Ocean kostede over 230.000 mennesker livet og viste, hvor udsat landet er.

© Getty Images

Ildringen -

Ildringen er en enorm bue af seismisk aktivitet, der strækker sig fra Chile til New Zealand. Området rummer 75 procent af Jordens vulkaner og står bag 90 % af alle jordskælv i verden. Det er også med til at have indvirkning på gobale geopolitiske spørgsmål.

© Getty Images

Tyrkiet: et seismisk hotspot -

Tyrkiet ligger langs den anatolske forkastning og er konstant truet af jordskælv. Skælvet i 2023 kostede over 50.000 liv og understregede behovet for striksere byggeregler, da meget byggeri stadig sker uden tilsyn.

© Getty Images

Chile: eksperter i jordskælvssikring -

Chile er kendt for sin avancerede seismiske ingeniørkunst efter at have oplevet mange store jordskælv. Det mest kraftfulde nogensinde, i Valdivia i 1960, førte til nogle af verdens strengeste bygningsregler.

© Getty Images 

Santiagos bygninger bøjer, men brister ikke -

I Chiles hovedstad er højhusene bygget til at svaje med rystelserne, så de ikke styrter sammen. Den kontrollerede bevægelse gør en afgørende forskel under kraftige jordskælv.

© Getty Images

Thailand: Et stille område, der ikke er uden risiko -

Thailand ligger i udkanten af Ildringen og har hidtil undgået store skælv, men i 2024 blev landet ramt af et på 6,4. Det viste, at selv lande uden for hovedzonerne stadig er sårbare.

© Getty Images

Myanmars jordskælv i 2025 -

I februar 2025 blev Myanmar ramt af et skælv på 7,1, og chokbølgerne mærkedes helt til Bangkok. Det fik flere nabolande til at genoverveje deres beredskabsplaner og opdatere byggereglerne.

© Getty Images

De indiske og eurasiske plader -

Sammenstødet mellem den indiske og eurasiske plade skaber stor seismisk aktivitet i Sydøstasien. Området oplever flere jordskælv end tidligere forventet, som de seneste begivenheder viser i både Myanmar og Thailand.

© Getty Images

Nepals jordskælv i 2015 -

Over 9.000 mennesker døde under jordskælvet i Nepal, hvor dårligt byggede huse og svag infrastruktur forværrede katastrofen. Manglende forstærkning og langsom renovering øgede sårbarheden.

© Getty Images

Irans seismiske sårbarhed -

Iran ligger i et aktivt jordskælvsbælte og rammes ofte af skælv. Mange hjem er bygget i lersten uden forstærkning, hvilket betyder, at selv moderate rystelser kan føre til store ødelæggelser.

© Getty Images

Haitis jordskælv i 2010 -

Jordskælvet i Haiti dræbte over 230.000 mennesker. De dårlige byggematerialer og manglende forberedelse spillede en central rolle i katastrofen. Tætbefolkede områder og svag infrastruktur forværrede situationen.

© Getty Images

Den dødelige pris for dårlig forberedelse -

Over 80 % af alle jordskælvsdødsfald de sidste 30 år er sket i udviklingslande. Svag infrastruktur, manglende beredskab og dårlige byggeregler er hovedårsager til de høje dødstal.

© Getty Images

New Zealand: blandt verdens bedste til jordskælvssikring -

New Zealand er kendt for sine grundige bygningsvurderinger og hyppige inspektioner. Landets "building warrant of fitness"-program sikrer, at offentlige bygninger er klar til at modstå kraftige skælv.

© Getty Images

Californien: En stat, der tager risikoen alvorligt -

Californien har nogle af de strengeste jordskælvslove i verden. I San Francisco er det lovpligtigt at jordskælvssikre visse bygninger, og det har gjort en stor forskel under tidligere rystelser.

© Getty Images

Italien: pioner inden for seismisk isolering -

Italien er blandt de førende inden for teknologi, der beskytter bygninger mod jordskælv. Efter jordeskælvet i L’Aquila i 2009 blev der indført systemer, som lader bygninger "flyde" under rystelser og dermed undgår alvorlige skader.

© Getty Images

Virtuel virkelighed i New Zealands skoler -

I New Zealand bruger man virtual reality i undervisningen til at simulere jordskælv. Det giver børn realistiske øvelser, så de lærer, hvordan de skal reagere, hvis et rigtigt skælv rammer.

© Getty Images

Den høje pris på beredskab -

Det er dyrt at forberede sig på jordskælv, men det er langt dyrere at lade være. Hvis regeringer ikke investerer i sikkerhed og infrastruktur, kan konsekvenserne koste både liv og økonomi.

© Getty Images

Japans investering i katastrofeforsvar -

Japan bruger hvert år milliarder på at styrke sit beredskab. Fra varslingssystemer og skælvresistente bygninger til teknologi, der stopper tog automatisk under rystelser, handler det hele om at redde liv.

© Getty Images

Indonesiens investering i varslingssystemer -

Indonesien har satset stort på tidlige varslingssystemer. Selvom der er sket fremskridt, mener mange, at indsatsen stadig ikke står mål med de omfattende risici landet står over for.

© Getty Images

Mexico Citys styrkelse af skoler og hospitaler -

Efter det ødelæggende jordskælv i 2017 har Mexico City sat gang i en omfattende eftermontering af skoler og hospitaler. Målet er at gøre offentlige bygninger mere modstandsdygtige og redde flere liv i fremtiden.

© Getty Images

Den økonomiske gevinst ved forberedelse -

Ifølge forskning fra National Institute of Building Sciences sparer samfundet 4 dollars for hver eneste dollar, de investerer i jordskælvssikring. Det handler ikke kun om sikkerhed, men også om økonomisk fornuft i længden.

© Getty Images

Varslingssystemer giver livsvigtige sekunder -

Systemer som ShakeAlert i Californien opdager rystelser og sender advarsler, inden de ødelæggende bølger rammer. De få sekunder kan betyde forskellen mellem liv og død.

© Getty Images

Satellitteknologiens rolle -

Med satellitinterferometri kan forskere måle jordens bevægelser med ekstrem præcision. Det hjælper med at forudsige, hvor næste store skælv kan ramme, og forbedrer beredskabet.

© Getty Images

Kunstig intelligens og jordskælvsprognoser -

Japan er frontløber i brugen af kunstig intelligens til at forudsige jordskælv. Selvom man ikke kan forudsige nøjagtige tidspunkter, giver modellerne et billede af, hvor risikoen er størst.

© Getty Images

Smart infrastruktur i moderne storbyer -

I Tokyo, Los Angeles og Wellington er moderne højhuse udstyret med sensorer og dæmpningssystemer. Nogle bygninger har allerede teknologi, der registrerer rystelser i realtid og tilpasser sig automatisk.

© Getty Images

Fremtidens jordskælvsbeskyttelse -

Forskere arbejder på såkaldt jordskælvskloning, som forsøger at omdirigere rystelser væk fra bygninger. Teknologien er stadig ny, men kan en dag revolutionere måden, vi beskytter os på.

Kilder: (World Population Review) (Vox) (BBC)

© Getty Images