





























se også
se igen
© Shutterstock
0 / 30 Fotos
Venusprojektet
- Venusprojektet blev startet i 1994
af Jacque Fresco og Roxanne Meadows og blev en nonprofitorganisation i 2018.
Fresco ledede projektet helt frem til sin død i 2017, hvor han blev 101 år.
Siden begyndelsen har projektet arbejdet med idéer til, hvordan vi kan forbedre
vores måde at leve på.
© Getty Images
1 / 30 Fotos
Venusprojektet
- Venusprojektets historie starter
faktisk helt tilbage i 1971, og idégrundlaget blev lagt allerede i 60’erne.
Projektets tankegang bygger dog på bæredygtighed og økologisk økonomi, som stammer
endnu længere tilbage.
© Getty Images
2 / 30 Fotos
Starten på Venusprojektet
- Før Venusprojektet startede,
grundlagde Fresco Sociocyberneering Inc. i 1971 i Miami. Her udviklede han
mange af de idéer, han senere tog med over i Venusprojektet. Disse idéer skulle
løse problemer med energi, ressourcer, teknologi og befolkningstilvækst.
© Getty Images
3 / 30 Fotos
En bro mellem videnskab og humaniora
- I dag arbejder Venusprojektet på
at bygge bro mellem videnskab og humaniora. De kombinerer en fremtidsorienteret
samfundsfilosofi med teknologisk ekspertise for at løse menneskelige
udfordringer. Projektet foreslår ændringer inden for styring, økonomi,
byplanlægning, uddannelse, sprog og værdier.
© Getty Images
4 / 30 Fotos
En forestilling af fremtiden
- Bag projektet står folk, der
mener, at det nuværende system ikke er godt nok. Løsningen på globale problemer
som klimakrisen og ulighed er ifølge dem en ressourcebaseret økonomi.
© Shutterstock
5 / 30 Fotos
Idéen om en ressourcebaseret økonomi
- Begrebet “ressourcebaseret
økonomi” blev opfundet af Jacque Fresco, som stod bag Venusprojektet. Han
forestillede sig et system, hvor automatiseret teknologi som AI og robotter
bliver brugt sammen med ingeniørløsninger til at sikre højere levestandard.
Ifølge ham er dette det næste naturlige skridt i menneskets udvikling.
© Getty Images
6 / 30 Fotos
Naturens kredsløb og menneskets forbrug
- En af projektets grundlæggende idéer
er, at naturen fungerer i et lukket kredsløb – men det gør vi mennesker ikke.
Vi bruger løs af ressourcer uden at erstatte dem, og vi skaber affald og
forurening for at opnå profit.
© Getty Images
7 / 30 Fotos
Kampen om jordens ressourcer
- For at skabe en bæredygtig
fremtid, mener projektet, at vi skal lave en samlet kortlægning af klodens
ressourcer. Det vil hjælpe os med at udvikle samfund og teknologi, som matcher
både jordens kapacitet og menneskets behov. En digital model, som hele tiden
opdateres, kan potentielt blive nøglen til den vision.
© Getty Images
8 / 30 Fotos
Balance
- Det er en stor teknisk og
ingeniørmæssig opgave at håndtere jordens ressourcer bæredygtigt. Det kræver
samarbejde på tværs af faggrupper. Men lykkes det, kan vi mindske kampen om de
få ressourcer og måske endda ændre menneskelig adfærd.
© Getty Images
9 / 30 Fotos
Effektiviteten i nye, selvforsynende byer
- Venusprojektet foreslår, at vi
bygger nye byer helt fra bunden som selvforsynende enheder i stedet for at
renovere de gamle. Nye byer kan udnytte den nyeste teknologi og skabe rene og
sikre omgivelser. Ofte er de designet som cirkler, der gør dem mere
funktionelle og attraktive.
© Getty Images
10 / 30 Fotos
Udfordringerne ved bæredygtige byer
- Men uanset design er byer som
udgangspunkt ikke bæredygtige, da alt skal transporteres ind og ud. Når fossile
brændstoffer slipper op, kan det blive svært at vedligeholde infrastrukturen og
skaffe reservedele eller energi til transport og reparation.
© Getty Images
11 / 30 Fotos
Udfordringer i energiovergangen
- Selvom Venusprojektet tror på en
fremtid uden fossile brændstoffer, er vores nuværende systemer stadig dybt
afhængige af dem. De skaber energi i så store omfang, at der på nuværende
tidspunkt ikke findes andre matchende energikilder. Når de forsvinder,
risikerer vi, at hele systemet bryder sammen.
© Getty Images
12 / 30 Fotos
Teknologiske lappeløsninger
- Nogle eksperter mener, at
samfundet bør forstå, at teknologiske lappeløsninger kan gøre problemerne
værre. Klimakrisen kan ikke løses uden også at tage fat på overforbruget af
jordens ressourcer.
© Getty Images
13 / 30 Fotos
En verden uden penge
- Venusprojektets vision er også at
afskaffe penge og fordele ressourcer ud fra videnskabelige principper. Målet er
at træffe mere rationelle og fair beslutninger om, hvem der får hvad.
© Getty Images
14 / 30 Fotos
Fordelene ved et pengeløst samfund
- Et pengeløst samfund kan
potentielt mindske afhængigheden af olie og andre ikke-bæredygtige
energikilder. Det kan muligvis også eliminere nogle af de motiver, der ligger
bag kriminalitet, og dermed reducere kriminaliteten generelt.
© Getty Images
15 / 30 Fotos
Et samfund uden eliter
- Projektet forestiller sig derudover
også et samfund uden eliter og ideologisk påvirkning. Det lyder tiltalende, men
kræver stærke og overbevisende argumenter, og det er ikke sikkert, Venusprojektet
kan levere dem.
© Getty Images
16 / 30 Fotos
Venusprojektet vs. Socialisme og Kommunisme
- Ifølge grundlæggerne adskiller
Venus-projektet sig fra socialisme og kommunisme i sin tilgang til social
forandring. I stedet for at gå ind for arbejderoprør og tvangsomstyrtelse af
systemet (kommunisme) eller omfordeling af kapital (socialisme), ser
Venus-projektet social forandring som en styret evolution.
© Getty Images
17 / 30 Fotos
En kontroversiel idé
- Andre ser dog projektet i et helt
andet lys. Ifølge RationalWiki er det nærmest en form for kommunistisk kult med
en fremtidsvision om en centralstyret økonomi, bare med computere i stedet for
embedsmænd.
© Getty Images
18 / 30 Fotos
En anderledes vej til samfundsforandring
- Venusprojektet ser ikke
problemerne som politiske, men som design- og ingeniørmæssige udfordringer.
Deres samfundsmodel adskiller sig fra tidligere forsøg på utopiske samfund ved
at være eksperimentel og metodisk.
© Shutterstock
19 / 30 Fotos
Beslutningstagning i en ressourcebaseret økonomi
- I Frescos vision bliver
beslutninger ikke truffet af politikere eller virksomheder, men styret af
teknologi og jordens kapacitet til at understøtte os.
© Shutterstock
20 / 30 Fotos
Teknologi som beslutningstager
- Ved hjælp af sensorer og
dataindsamling kan computere træffe bæredygtige beslutninger uden menneskelig
bias. Det skal sikre en mere effektiv og retfærdig ressourcefordeling.
© Getty Images
21 / 30 Fotos
Menneskets rolle i systemet
- Men selv i et automatiseret system
er menneskets behov stadig vigtige. Vi har stadig brug for mad, fritid og
dagligvarer, så der er altså stadig nogen, som skal træffe beslutninger om,
hvad der skal produceres.
© Shutterstock
22 / 30 Fotos
Menneskelig indflydelse i et automatiseret system
- Selvom computerne står for meget
af styringen, er det stadig menneskene, der programmerer dem. Uden avanceret
kunstig intelligens vil vi mennesker stadig spille en central rolle i
beslutningsprocessen.
© Shutterstock
23 / 30 Fotos
Praktiske udfordringer
- Med begrænsede ressourcer har en
central planlægningscomputer brug for en måde at prioritere mellem millioner af
konkurrerende behov. Hvor vigtige er biler sammenlignet med køleskabe? Hvor
store skal disse køleskabe være? Hvor ofte skal de udskiftes? Skal vi producere
flere køleskabe eller investere i flere køleskabsfabrikker for at øge den
fremtidige produktion?
© Getty Images
24 / 30 Fotos
Vision eller ønsketænkning?
- Venusprojektet er ambitiøst, men
har ikke svaret på de praktiske spørgsmål, som bl.a. hvordan robotter skal
klare alle hverdagens opgaver, og det er nødvendigt, hvis visionen skal blive
til virkelighed.
© Getty Images
25 / 30 Fotos
Det er ikke helt en ny idé
- Selve idéen er heller ikke ny. Tilbage
i begyndelsen af 1970'erne forsøgte Chile under Salvador Allende at
implementere et kybernetisk system til at styre sin nye socialistiske økonomi.
Dette initiativ, kendt som ”Project Cybersyn” (en forkortelse for
"cybernetics synergy"), havde til formål at bruge teknologi til at
strømline økonomisk styring.
© Getty Images
26 / 30 Fotos
Project Cybersyn
- Det chilenske projekt brugte
netværk af computere og telex-maskiner til at styre økonomien og fordelingen af
ressourcer. Sovjet og Østtyskland havde lignende idéer, men de blev aldrig til
noget.
© Getty Images
27 / 30 Fotos
Project Cybersyn
- Selvom projektet havde et
futuristisk kontrolrum, kunne det ikke undgå de bureaukratiske problemer, det
var skabt for at løse. Til sidst blev det lukket ned.
© Getty Images
28 / 30 Fotos
Fremtidsdrømme og realiteter
- Det er muligt at vores verden i fremtiden
byder på gratis boliger, økonomisk
tryghed og robotter, der gør alt for os, men den fremtid er ikke lige om hjørnet.
I dag har Venusprojektet ikke en konkret plan, der kan føre os derhen. Kilder: (The Venus Project) (Medium) (RationalWiki) (Jacque Fresco Foundation)
© Shutterstock
29 / 30 Fotos
© Shutterstock
0 / 30 Fotos
Venusprojektet
- Venusprojektet blev startet i 1994
af Jacque Fresco og Roxanne Meadows og blev en nonprofitorganisation i 2018.
Fresco ledede projektet helt frem til sin død i 2017, hvor han blev 101 år.
Siden begyndelsen har projektet arbejdet med idéer til, hvordan vi kan forbedre
vores måde at leve på.
© Getty Images
1 / 30 Fotos
Venusprojektet
- Venusprojektets historie starter
faktisk helt tilbage i 1971, og idégrundlaget blev lagt allerede i 60’erne.
Projektets tankegang bygger dog på bæredygtighed og økologisk økonomi, som stammer
endnu længere tilbage.
© Getty Images
2 / 30 Fotos
Starten på Venusprojektet
- Før Venusprojektet startede,
grundlagde Fresco Sociocyberneering Inc. i 1971 i Miami. Her udviklede han
mange af de idéer, han senere tog med over i Venusprojektet. Disse idéer skulle
løse problemer med energi, ressourcer, teknologi og befolkningstilvækst.
© Getty Images
3 / 30 Fotos
En bro mellem videnskab og humaniora
- I dag arbejder Venusprojektet på
at bygge bro mellem videnskab og humaniora. De kombinerer en fremtidsorienteret
samfundsfilosofi med teknologisk ekspertise for at løse menneskelige
udfordringer. Projektet foreslår ændringer inden for styring, økonomi,
byplanlægning, uddannelse, sprog og værdier.
© Getty Images
4 / 30 Fotos
En forestilling af fremtiden
- Bag projektet står folk, der
mener, at det nuværende system ikke er godt nok. Løsningen på globale problemer
som klimakrisen og ulighed er ifølge dem en ressourcebaseret økonomi.
© Shutterstock
5 / 30 Fotos
Idéen om en ressourcebaseret økonomi
- Begrebet “ressourcebaseret
økonomi” blev opfundet af Jacque Fresco, som stod bag Venusprojektet. Han
forestillede sig et system, hvor automatiseret teknologi som AI og robotter
bliver brugt sammen med ingeniørløsninger til at sikre højere levestandard.
Ifølge ham er dette det næste naturlige skridt i menneskets udvikling.
© Getty Images
6 / 30 Fotos
Naturens kredsløb og menneskets forbrug
- En af projektets grundlæggende idéer
er, at naturen fungerer i et lukket kredsløb – men det gør vi mennesker ikke.
Vi bruger løs af ressourcer uden at erstatte dem, og vi skaber affald og
forurening for at opnå profit.
© Getty Images
7 / 30 Fotos
Kampen om jordens ressourcer
- For at skabe en bæredygtig
fremtid, mener projektet, at vi skal lave en samlet kortlægning af klodens
ressourcer. Det vil hjælpe os med at udvikle samfund og teknologi, som matcher
både jordens kapacitet og menneskets behov. En digital model, som hele tiden
opdateres, kan potentielt blive nøglen til den vision.
© Getty Images
8 / 30 Fotos
Balance
- Det er en stor teknisk og
ingeniørmæssig opgave at håndtere jordens ressourcer bæredygtigt. Det kræver
samarbejde på tværs af faggrupper. Men lykkes det, kan vi mindske kampen om de
få ressourcer og måske endda ændre menneskelig adfærd.
© Getty Images
9 / 30 Fotos
Effektiviteten i nye, selvforsynende byer
- Venusprojektet foreslår, at vi
bygger nye byer helt fra bunden som selvforsynende enheder i stedet for at
renovere de gamle. Nye byer kan udnytte den nyeste teknologi og skabe rene og
sikre omgivelser. Ofte er de designet som cirkler, der gør dem mere
funktionelle og attraktive.
© Getty Images
10 / 30 Fotos
Udfordringerne ved bæredygtige byer
- Men uanset design er byer som
udgangspunkt ikke bæredygtige, da alt skal transporteres ind og ud. Når fossile
brændstoffer slipper op, kan det blive svært at vedligeholde infrastrukturen og
skaffe reservedele eller energi til transport og reparation.
© Getty Images
11 / 30 Fotos
Udfordringer i energiovergangen
- Selvom Venusprojektet tror på en
fremtid uden fossile brændstoffer, er vores nuværende systemer stadig dybt
afhængige af dem. De skaber energi i så store omfang, at der på nuværende
tidspunkt ikke findes andre matchende energikilder. Når de forsvinder,
risikerer vi, at hele systemet bryder sammen.
© Getty Images
12 / 30 Fotos
Teknologiske lappeløsninger
- Nogle eksperter mener, at
samfundet bør forstå, at teknologiske lappeløsninger kan gøre problemerne
værre. Klimakrisen kan ikke løses uden også at tage fat på overforbruget af
jordens ressourcer.
© Getty Images
13 / 30 Fotos
En verden uden penge
- Venusprojektets vision er også at
afskaffe penge og fordele ressourcer ud fra videnskabelige principper. Målet er
at træffe mere rationelle og fair beslutninger om, hvem der får hvad.
© Getty Images
14 / 30 Fotos
Fordelene ved et pengeløst samfund
- Et pengeløst samfund kan
potentielt mindske afhængigheden af olie og andre ikke-bæredygtige
energikilder. Det kan muligvis også eliminere nogle af de motiver, der ligger
bag kriminalitet, og dermed reducere kriminaliteten generelt.
© Getty Images
15 / 30 Fotos
Et samfund uden eliter
- Projektet forestiller sig derudover
også et samfund uden eliter og ideologisk påvirkning. Det lyder tiltalende, men
kræver stærke og overbevisende argumenter, og det er ikke sikkert, Venusprojektet
kan levere dem.
© Getty Images
16 / 30 Fotos
Venusprojektet vs. Socialisme og Kommunisme
- Ifølge grundlæggerne adskiller
Venus-projektet sig fra socialisme og kommunisme i sin tilgang til social
forandring. I stedet for at gå ind for arbejderoprør og tvangsomstyrtelse af
systemet (kommunisme) eller omfordeling af kapital (socialisme), ser
Venus-projektet social forandring som en styret evolution.
© Getty Images
17 / 30 Fotos
En kontroversiel idé
- Andre ser dog projektet i et helt
andet lys. Ifølge RationalWiki er det nærmest en form for kommunistisk kult med
en fremtidsvision om en centralstyret økonomi, bare med computere i stedet for
embedsmænd.
© Getty Images
18 / 30 Fotos
En anderledes vej til samfundsforandring
- Venusprojektet ser ikke
problemerne som politiske, men som design- og ingeniørmæssige udfordringer.
Deres samfundsmodel adskiller sig fra tidligere forsøg på utopiske samfund ved
at være eksperimentel og metodisk.
© Shutterstock
19 / 30 Fotos
Beslutningstagning i en ressourcebaseret økonomi
- I Frescos vision bliver
beslutninger ikke truffet af politikere eller virksomheder, men styret af
teknologi og jordens kapacitet til at understøtte os.
© Shutterstock
20 / 30 Fotos
Teknologi som beslutningstager
- Ved hjælp af sensorer og
dataindsamling kan computere træffe bæredygtige beslutninger uden menneskelig
bias. Det skal sikre en mere effektiv og retfærdig ressourcefordeling.
© Getty Images
21 / 30 Fotos
Menneskets rolle i systemet
- Men selv i et automatiseret system
er menneskets behov stadig vigtige. Vi har stadig brug for mad, fritid og
dagligvarer, så der er altså stadig nogen, som skal træffe beslutninger om,
hvad der skal produceres.
© Shutterstock
22 / 30 Fotos
Menneskelig indflydelse i et automatiseret system
- Selvom computerne står for meget
af styringen, er det stadig menneskene, der programmerer dem. Uden avanceret
kunstig intelligens vil vi mennesker stadig spille en central rolle i
beslutningsprocessen.
© Shutterstock
23 / 30 Fotos
Praktiske udfordringer
- Med begrænsede ressourcer har en
central planlægningscomputer brug for en måde at prioritere mellem millioner af
konkurrerende behov. Hvor vigtige er biler sammenlignet med køleskabe? Hvor
store skal disse køleskabe være? Hvor ofte skal de udskiftes? Skal vi producere
flere køleskabe eller investere i flere køleskabsfabrikker for at øge den
fremtidige produktion?
© Getty Images
24 / 30 Fotos
Vision eller ønsketænkning?
- Venusprojektet er ambitiøst, men
har ikke svaret på de praktiske spørgsmål, som bl.a. hvordan robotter skal
klare alle hverdagens opgaver, og det er nødvendigt, hvis visionen skal blive
til virkelighed.
© Getty Images
25 / 30 Fotos
Det er ikke helt en ny idé
- Selve idéen er heller ikke ny. Tilbage
i begyndelsen af 1970'erne forsøgte Chile under Salvador Allende at
implementere et kybernetisk system til at styre sin nye socialistiske økonomi.
Dette initiativ, kendt som ”Project Cybersyn” (en forkortelse for
"cybernetics synergy"), havde til formål at bruge teknologi til at
strømline økonomisk styring.
© Getty Images
26 / 30 Fotos
Project Cybersyn
- Det chilenske projekt brugte
netværk af computere og telex-maskiner til at styre økonomien og fordelingen af
ressourcer. Sovjet og Østtyskland havde lignende idéer, men de blev aldrig til
noget.
© Getty Images
27 / 30 Fotos
Project Cybersyn
- Selvom projektet havde et
futuristisk kontrolrum, kunne det ikke undgå de bureaukratiske problemer, det
var skabt for at løse. Til sidst blev det lukket ned.
© Getty Images
28 / 30 Fotos
Fremtidsdrømme og realiteter
- Det er muligt at vores verden i fremtiden
byder på gratis boliger, økonomisk
tryghed og robotter, der gør alt for os, men den fremtid er ikke lige om hjørnet.
I dag har Venusprojektet ikke en konkret plan, der kan føre os derhen. Kilder: (The Venus Project) (Medium) (RationalWiki) (Jacque Fresco Foundation)
© Shutterstock
29 / 30 Fotos
Hvad er Venus-projektet, og kan det ændre vores verden?
Vi undersøger den spændende fremtidsvision
© <p>Shutterstock</p>
Temperaturerne stiger, økosystemer
Men når vi taler om klimakrisen ogandre store problemer, vrimler det med mulige løsninger. Problemet er bare, atmange af dem hurtigt kan afvises, da der slet ikke er nogen egentlig løsning påvisse udfordringer.
Er Venusprojektet bare endnu enidé på den lange liste, eller kan projektet rent faktisk være en potentiel løsning? Klik videre i galleriet og find svaret.
vi anbefaler dig




































mest læste
- i sidste nyt
- sidste time
- sidste uge
© 2025 Stars Insider. alle rettigheder forbeholdes.