Det er en kunst at finde balance
Albert Speer var uddannet arkitekt, og han designede og opførte flere bemærkelsesværdige bygninger i Berlin og andre steder i Nazi-Tyskland.
Speer meldte sig ind i nazipartiet i 1931 og blev hurtigt en nær allieret af Adolf Hitler. Dette billede fra Speer Studio i Bayern fanger et øjeblik, hvor han præsenterer Hitler for planerne for et stort arkitektonisk projekt ved Obersalzberg.
På Hitlers ordre skabte Speer Zeppelinfeld i Nürnberg, et sted designet til at rumme og imponere ved de nazistiske massemøder i Nürnberg. Arkitekten skabte Zeppelinfeld, et enormt opstillingsområde, hvis grundlag omfattede en kolossal tribunehal. Billedet viser en militærparade af Luftwaffe-tropper for at markere Wehrmachtdagen i Nürnberg i september 1936.
Ved Nürnberg-massemødet i 1938 omfattede begivenheder i anledning af "Fællesskabets Dag", iscenesatte Speer "Fællesskabets Dag", hvor 5.000 unge kvinder fra Bund Deutscher Mädel demonstrerede deres gymnastiske færdigheder, i hvad der blev en udstilling af nazistisk ideologi og Speers arkitektoniske kunnen.
Lysdomen, også kaldet Lichtdom, spillede en stor rolle ved de nazistiske massemøder i Nürnberg. Den var skabt af Speer, og et af Hitlers yndlingsværker. Det store lysshow ved afslutningen af alle rallyer mellem 1934 og 1938 bestod af 152 søgelygter, der lyste op mod himlen for at danne en katedral af lys omkring tilskuerne.
Speer designede Nazi-Tysklands pavillon ved verdensudstillingen i Paris i 1937 som et symbol på kampen mod kommunismen. Med Sovjetunionens pavillon placeret lige overfor udviklede udstillingen sig til en arkitektonisk konkurrence mellem de to stormagter.
Offentligheden mingler med embedsmænd inde i den tyske pavillon i Paris under udstillingen i 1937. Speer og den sovjetiske arkitekt Boris Iofan modtog begge guldmedaljer for deres respektive designs. Juryen tildelte desuden Speer en Grand Prix for hans model af Nürnberg-partirallyområdet, der på det tidspunkt allerede var bygget og i brug.
I 1937 valgte Hitler at udnævne Speer til generalbygningsinspektør for Rigshovedstaden. Arkitekten fik til opgave at udvikle planer for at genopbygge Berlin. Det omfattede designs af en enorm boulevard ved navn Prachtstrasse, en triumfbue og Volkshalle, en enorm kuppelsal. Billedet viser Speers maket samlet i skala.
Hitler, adjutant Julius Schaub, Speer, Dr. Fritz Todt, Dr. Otto Dietrich, Joseph Goebbels og Hermann Esser samles omkring en model for Haus des Deutschen Fremdenverkehrs i Berlin.
Her vises Hitler, der inspicerer Speers model af det planlagte tyske stadion ved Nürnberg-massemødet i 1937, før byggeriet gik i gang. Stadionet blev aldrig dog aldrig bygget. Billedet viser også rigskirkeminister Hanns Kerrl, SA-stabschef Viktor Lutze og Speer.
Speers stemningsbelyste arkitektoniske model for Runden Platz. Da Anden Verdenskrig udbrød i 1939, blev projektet udsat, og senere blev disse ambitiøse byggeprojekter.
Det eneste projekt, der blev fuldført som planlagt, var det nye Rigskancelli i Berlin. Bygningerne på Voßstraße måtte lade livet for at gøre plads til Hitlers nye magtcentrum – naturligvis tegnet af Speer.
Bygningsarbejdere havde lange vagter på 10 til 12 timer, så de kunne nå de strenge deadlines. Mangel på arbejdskraft blev løst ved at anvende fanger fra koncentrationslejre til at bryde sten, og Speer iværksatte opførelsen af en teglstenfabrik nær koncentrationslejren Oranienburg for at fremskynde processen.
Rigskancelliet stod færdigt i begyndelsen af 1939. Det store arbejdsværelse blev hurtigt Hitlers favoritsted. Billedet viser det enorme rum og Førerens skrivebord.
Fra 1939 – ved krigens begyndelse – gjorde Speers brug af Nürnberglovene til at tvangsflytte og fordrive jødiske lejere i Berlin for at gøre plads til ikke-jødiske lejere, der fx skulle genhuses efter bombardementer. Samtidig brugte Speer jødisk tvangsarbejde til at bygge veje og rydde op efter ødelæggelser. Med byggestop på projekterne i Berlin og Nürnberg påtog Speers kontorer sig byggeopgaver for militæret og SS – og de brugte slavearbejde til det hele.
I 1942 blev Speer udnævnt til minister for våbenproduktion efter Fritz Todts død i en flyulykke. Speer blev også leder af Organisation Todt, en enorm statskontrolleret byggevirksomhed. Speer ses her med Todt, som blev æret med en statsbegravelse.
Her kan du se Albert Speer, der smiler, mens han modtager titlen som våbenminister af Hitler. Speers forfremmelse satte en stopper for enhver anden arkitektonisk ambition, som den nazistiske embedsmand måske måtte have haft.
Som leder af Organisation Todt havde Speer ansvaret for en lang række ingeniørprojekter – både i Nazi-Tyskland og de besatte områder fra Frankrig til Sovjetunionen. Organisationen blev berygtet for sin brug af tvangsarbejde.
Som våbenminister besøgte Albert Speer (til højre, set fra siden) de atlantiske værnemure i 1942 under deres opførelse.
Mens almindelige tyskere arbejdede på fabrikker, var 140.000 tvangsarbejdere beskæftiget i hemmelige underjordiske fabrikker, hvor disciplinen var brutal, og henrettelser var almindelige.
Under et besøg i Oberösterreich blev Speer fotograferet sammen med nazisternes Gauleiter, August Eigruber, mens de inspicerede en industriel anlæg, hvor fanger var tvunget til at arbejde. Efter krigens afslutning blev Eigruber henrettet for hans roller i forbrydelserne i Mauthausen koncentrationslejren – et sted, hvor utallige liv gik tabt under umenneskelige forhold.
I krigens sidste dage blev V-1 og V-2 raketterne samlet i Mittelwerk med tvangsarbejde fra koncentrationslejren Mittelbau-Dora. Af de 60.000 mennesker, der blev sendt til lejren, døde mere end 20.000 på grund af de rædselsvækkende levevilkår.
Efter Nazi-Tysklands fald blev Speer arresteret og anklaget for krigsforbrydelser. Sammen med andre højtstående naziofficerer som Hermann Göring og Rudolf Hess, stod han over for dommerne i Nürnberg.
Speer blev dømt for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, primært for sin brug af slave- og tvangsarbejde. Hans benægtelse af kendskab til nazisternes udryddelsesplaner og Holocaust skånede ham fra dødsstraffen. Han blev idømt 20 års fængsel den 1. oktober 1946.
Speer tilbragte sin straf i Spandau-fængslet (her på billedet fra 1951), hvor han brugte tiden til at skrive sine erindringer. Disse refleksioner blev senere grundlaget for hans bog Erinnerungen fra 1969.
Da Speer blev løsladt fra fængslet den 2. oktober 1966, vakte det opsigt verden over. Han blev derefter forfatter på fuld tid og udgav flere bøger, hvoraf hans erindringer blev særdeles populære.
I Heidelberg førte Speer et komfortabelt liv og fortsatte med at forme sit eftermæle som den "gode nazist", hvor han konsekvent benægtede ethvert kendskab om nazisternes udryddelsespolitik og forfølgelsen af jøderne.
I dag er der kun få spor tilbage af Speers arkitektoniske bedrifter. Hovedtribunen ved Zeppelinfeld i Nürnberg står som et faldefærdigt monument, der tiltrækker både historisk interesserede og tilfældige forbipasserende.
Det eneste værk af Speer, der stadig står i Berlin, er Schwerbelastungskörper, som blev opført omkring 1941. Denne massive struktur er nu et beskyttet monument og er åbent for offentligheden.
Albert Speer døde i London den 1. september 1981 og er begravet sammen med sin hustru Margarete i Heidelberg. Han nægtede til det sidste at have været til stede ved Heinrich Himmlers berygtede Posen-taler i 1943, hvor udryddelsen af jøderne blev bekendtgjort. Men i 2007 afslørede The Guardian, at man havde fundet et brev fra Speer fra den 23. december 1971 i en samling af hans korrespondance. Heri indrømmede han, "Uden tvivl – jeg var til stede, da Himmler den 6. oktober 1943 erklærede, at alle jøder skulle dræbes". Havde Speer indrømmet det i Nürnberg, ville han have været dømt til døden.
Albert Speer var ikke bare en arkitekt – han var Adolf Hitlers fortrolige partner og det Tredje Riges mest berømte arkitekt. Han blev senere forfremmet af nazilederen til minister for våben og ammunitionsproduktion, og Speer var nøglefiguren i brugen af slavearbejde til at fremme den tyske krigsmaskine. Ved Nürnberg-processerne var han anklaget for krigsforbrydelser, men undslap dødsstraffen ved at benægte ethvert kendskab om nazisternes udryddelsesplaner og Holocaust. Speer brugte 20 år bag tremmer og tilbragte resten af sit liv i relativ luksus. Det viste sig dog senere, at han var fuldt ud indviet i Hitlers grufulde planer og jødernes skæbne.
Lær mere om Albert Speers kontroversielle liv og virke for Tredje Rige ved at klikke dig gennem vores galleri.
Den ubehagelige sandhed om Albert Speer – Hitlers arkitekt
Manden, der designede Det Tredje Rige
livsstil Tredje rige
Albert Speer var ikke bare en arkitekt – han var Adolf Hitlers fortrolige partner og det Tredje Riges mest berømte arkitekt. Han blev senere forfremmet af nazilederen til minister for våben og ammunitionsproduktion, og Speer var nøglefiguren i brugen af slavearbejde til at fremme den tyske krigsmaskine. Ved Nürnberg-processerne var han anklaget for krigsforbrydelser, men undslap dødsstraffen ved at benægte ethvert kendskab om nazisternes udryddelsesplaner og Holocaust. Speer brugte 20 år bag tremmer og tilbragte resten af sit liv i relativ luksus. Det viste sig dog senere, at han var fuldt ud indviet i Hitlers grufulde planer og jødernes skæbne.
Lær mere om Albert Speers kontroversielle liv og virke for Tredje Rige ved at klikke dig gennem vores galleri.