Fra småskala minearbejdere til store virksomheder
I sin bog fra 2024, "Nuclear War: A Scenario", maler Annie Jacobsen et skræmmende og detaljeret billede af, hvordan en total atomkrig kunne udvikle sig trin for trin. Hun stiller spørgsmålstegn ved hele idéen om atomafskrækkelse og advarer om, hvor lidt der egentlig skal til for, at det hele går galt – især i en verden med ledere som Kim Jong-un. Men midt i de dystre scenarier peger Jacobsen også på historiske vendepunkter, som da Ronald Reagan tog skridt mod nedrustning. Det viser, at vi stadig har mulighed for at vende udviklingen og forhindre global katastrofe.
Klik dig videre i galleriet og se, hvordan Jacobsens isnende scenarie tvinger os til at se atomtruslen i øjnene, og hvilke valg der stadig kan redde verden.
Annie Jacobsen er en prisnomineret undersøgende journalist og forfatter, og var finalist til Pulitzerprisen i 2016. Hun arbejder også med tv og har blandt andet været med til at producere populære serier som "Tom Clancy’s Jack Ryan" og "Clarice".
I "Nuclear War: A Scenario" fortæller Jacobsen, næsten minut for minut, hvordan en atomkrig kunne forløbe. Bogen dækker de første 72 minutter – fra affyring til nedslag – og strækker sig over århundreder, helt frem til menneskehedens mulige udryddelse.
Jacobsen fik idéen under COVID-19, mens hun undersøgte den spanske syge fra 1918. Det slog hende, hvordan katastrofer vi tror er utænkelige, alligevel rammer. Det blev startskuddet til en bog om atomkrig i vores tid.
Atomkrig virkede længe som en ting fra fortiden, men nu truer den igen. Verdensledere truer med våben, der kan udløse kædereaktioner, og frygten fra "Oppenheimer" (2023) føles pludselig mere aktuel end nogensinde.
Jacobsen skriver, at det ikke handler om “hvis”, men “hvornår”. Men hun skrev ikke bogen for at skræmme, men hun håber, den vil starte en debat og være med til at forhindre katastrofen.
Teorien om " gensidig ødelæggelse" går ud på, at netop fordi atomvåben kan ødelægge alt, er de med til at sikre freden. Hvis ingen kan vinde, tør ingen starte.
Nogle mener, at verdens afholdenhed siden Hiroshima og Nagasaki viser, at vi faktisk ikke ønsker at bruge de her våben. Vi har haft chancen, men har ladet være.
Jacobsen anerkender, at atomafskrækkelse måske har virket, men påpeger også, at den blev opfundet i en verden med kun to atommagter. I dag er det et helt andet spil, og vi har brug for nye løsninger.
Der er i dag ni lande med atomvåben. Hvis Iran udvikler dem, bliver det ti. Jacobsen advarer om, at bare fordi vi har været heldige indtil nu, betyder det ikke, at det bliver ved.
Fra Nordkoreas missiltest og Trumps ordudvekslinger med Kim Jong-un til Putins trusler under krigen i Ukraine mener flere eksperter, at vi måske er tættere på atomkrig nu end under Cubakrisen.
Jacobsen citerer FN’s generalsekretær: “Vi er ét fejltrin, én misforståelse fra atomudslettelse.” Det er ikke bare teori – det er den virkelighed, vi lever i.
I 1983 troede en sovjetisk officer, at fem amerikanske missiler var på vej. Det viste sig at være en fejl i systemet. Ét forkert valg, og verden kunne have været forandret for altid.
Oberstløjtnant Stanislav Petrov skulle efter protocol melde om et angreb og sætte gengældelsesvåbnene i gang. Men han valgte at dobbelttjekke – og afværgede muligvis en global katastrofe.
Atommagter har systemer, der skal forhindre ulykker. Men ingen teknologi er perfekt, og ingen beslutningstager er fejlfri. Selv med sikkerhedsnet kan det hele gå galt.
USA’s strategi “Launch on Warning” betyder, at man slår igen i samme sekund, man registrerer et indkommende angreb. Det er et forsøg på at beskytte sig, men det kræver, at man aldrig tager fejl.
Ifølge det amerikanske forsvarsministerium er "launch-under-attack"-strategien ikke fast politik, men muligheden eksisterer. Bare dét, at den findes som en mulighed, skaber løbende stor debat.
Jacobsen fokuserer ikke på, hvorfor en atomkrig kan opstå, men hvordan den kan se ud. Hun talte med eksperter for at forstå, hvilket land eller leder der realistisk set kunne trykke først på knappen.
Et af de stærkeste input kom fra Richard Garwin, en fysiker bag brintbombens udvikling. Han beskrev den som så ødelæggende, at det kræver en atomvåbeneksplosion bare at udløse den.
Garwin, der har rådgivet alle amerikanske præsidenter siden Eisenhower i atomspørgsmål, gav Jacobsen ét dystert svar, da hun spurgte ind til det mest sandsynlige scenarie: "Den gale konge".
Det er trygt at tro, at statsledere tænker på deres eftermæle før ødelæggelse, men virkeligheden er mere kompleks. Selviskhed og verdensødelæggelse kan sagtens eksistere side om side.
Hitler skal angiveligt have sagt: "Hvis vi går under, tager vi verden med os." Han havde ikke midlerne til det, men det har nutidens ledere. Det rejser det skræmmende spørgsmål: Ville de?
I bogen identificerer Jacobsen Garwins "gale konge" som Nordkoreas Kim Jong-un. Hun beskriver ham som en uforudsigelig leder, og advarer om, at når først atomkrig bryder ud, gælder ingen regler længere.
Selv atomtests følger et vist “etikette”, som at informere nabolande for at undgå misforståelser. Under starten på Ukraine-krigen valgte både USA og Rusland at udskyde planlagte tests for ikke at optrappe situationen.
I de 18 måneder Jacobsen skrev bogen, affyrede Nordkorea over 100 missiler uden varsel. Det strider mod internationale normer og viser netop den slags uforudsigelighed, hun kalder "ægte gal konge"-adfærd.
Trods de dystre udsigter mener Jacobsen stadig, at atomkrig kan forhindres. Hun ser håb i Ronald Reagans kursændring og peger på, hvordan lederskab kan gøre en forskel.
Hun omtaler det som "Reagan-reverset". Fra at være fortaler for atomvåben ændrede han holdning efter at have set tv-filmen "The Day After" (1983), som skildrede følgerne af en atomkrig.
"The Day After" viste konsekvenserne af en atomkrig mellem USA og Sovjet. Reagan var modvillig, men så filmen alligevel. I sin dagbog skrev han bagefter, at den gjorde ham dybt nedtrykt.
Reagan brugte sit ubehag konstruktivt og rakte ud til Sovjets leder Mikhail Gorbatjov. Det møde blev et vendepunkt og førte til, at verdens atomarsenal faldt fra 60.000 sprænghoveder i 1986 til omkring 12.000 i dag.
Jacobsen håber på endnu et "Reagan-revers" i form af internationalt samarbejde og fælles forståelse for atomkrigens farer. Det er måske vores bedste chance for at sikre fremtiden.
Kilder: (The Guardian) (Big Think) (Arms Control Association)
Sådan kunne en atomkrig i det 21. århundrede se ud
Trods dystre advarsler giver historien stadig grund til håb
livsstil Krigsførelse
I sin bog fra 2024, "Nuclear War: A Scenario", maler Annie Jacobsen et skræmmende og detaljeret billede af, hvordan en total atomkrig kunne udvikle sig trin for trin. Hun stiller spørgsmålstegn ved hele idéen om atomafskrækkelse og advarer om, hvor lidt der egentlig skal til for, at det hele går galt – især i en verden med ledere som Kim Jong-un. Men midt i de dystre scenarier peger Jacobsen også på historiske vendepunkter, som da Ronald Reagan tog skridt mod nedrustning. Det viser, at vi stadig har mulighed for at vende udviklingen og forhindre global katastrofe.
Klik dig videre i galleriet og se, hvordan Jacobsens isnende scenarie tvinger os til at se atomtruslen i øjnene, og hvilke valg der stadig kan redde verden.