Fra småskala minearbejdere til store virksomheder
Siden selvstændigheden i 1947, har der i flere år været spændinger mellem Indien og Pakistan, som bunder i dybe religiøse og politiske forskelle. Pakistan blev grundlagt som et hjemland for muslimer, mens Indien valgte en sekulær vej med plads til forskellige trosretninger. For nylig blussede konflikterne op igen efter et militant angreb i den indisk-administrerede del af Kashmir, hvilket udløste skudvekslinger over grænsen og en forværring af de diplomatiske forbindelser. Begge lande er atommagter, og frygten for en større konflikt er igen blevet værre.
Er du nysgerrig efter at forstå, hvad der har formet forholdet mellem disse to nabonationer – og hvorfor de stadig er splittet? Klik videre i galleriet og lær hele historien.
Konflikten stammer tilbage fra dengang, man delte det Britisk Indien i 1947, hvor Pakistan blev dannet med muslimsk flertal og Indien med hinduistisk flertal. Regionerne Jammu og Kashmir fik lov til selv at vælge, hvilket land de ville tilhøre – og det blev startskuddet til de vedvarende uenigheder.
Kashmirs leder, Maharaja Hari Singh, ønskede oprindeligt uafhængighed, fordi regionen ofte var blevet forsømt af tidligere ledere. Men da pakistanske stammefolk trængte ind, valgte han at alliere sig med Indien i bytte for militær hjælp. Det udløste den første krig mellem Indien og Pakistan i 1947-48.
Karachi-aftalen satte midlertidigt en stopper for volden i Jammu og Kashmir ved at etablere en våbenhvilelinje (CFL). Linjen blev overvåget af en FN-underkomité, der havde til opgave at opretholde roen i det omstridte område.
I 1965 udbrød der krig efter flere sammenstød ved grænserne. I 1971 røg landene i konflikt igen – denne gang over Østpakistan, hvor Indien støttede uafhængighedsbevægelsen, hvilket førte til dannelsen af det nuværende Bangladesh.
I 1972 forsøgte Indien og Pakistan at forbedre deres forhold med Shimla-aftalen, som indførte den såkaldte kontrolinje (LOC). Den midlertidige grænse delte Kashmir op i to administrative områder.
I 1974 testede Indien sit første atomvåben, hvilket førte til et kapløb om atomvåben. Pakistan gennemførte sin første test omkring 20 år senere, hvilket øgede spændingerne mellem de to lande markant.
I 1989 begyndte Pakistan at støtte den voksende modstandsbevægelse i den indisk-kontrollerede del af Kashmir. Det førte til øget uro og vold og blev starten på flere årtiers konflikt.
Selvom begge lande genbekræftede kontrolinjen i 1999, brød Kargil-krigen ud, da pakistanske tropper krydsede grænsen. En skrøbelig våbenhvile blev indgået i 2003, men det er stadig meget almindelig, at der opstår skyderi ved grænserne.
I 2008 steg spændingerne markant, da militante angreb Mumbai og dræbte 166 mennesker, herunder seks amerikanere. Indien og USA beskyldte Lashkar-e-Taiba, en gruppe med forbindelse til Pakistans efterretningstjeneste ISI.
I 2014 dukkede der nyt håb op, da Indiens nyvalgte premierminister Narendra Modi inviterede Pakistans premierminister Nawaz Sharif til sin indsættelse.
Men håbet blev kortvarigt. Indien aflyste forhandlinger, efter at Pakistans ambassadør i Indien havde mødtes med ledere fra Kashmirs separatistbevægelse – og det satte gang i nye spændinger.
I september 2016 blev en indisk militærbase i Uri tæt på grænsen angrebet, og 18 soldater mistede livet – det var det værste angreb i årevis. Indien beskyldte gruppen Jaish-e-Mohammad, der menes at have forbindelse til ISI.
Fra slutningen af 2016 og frem til 2018 blev der rapporteret om tusindvis af grænseovertrædelser. Kampene førte til adskillige dødsfald og tvang tusinder på flugt. Alene i 2017 blev der registreret mere end 3.000 grænsehændelser.
I maj 2018 indførte Indien en ramadan-våbenhvile, som var den første våbenhvile i næsten 20 år. Våbenhvilen blev brudt i juni, men senere på måneden blev en ny våbenhvile indgået.
I august 2019 sendte Indien store styrker til Kashmir og fjernede Artikel 370, som gav regionen en særlig status. Ændringen betød, at indiske love og ejendomsregler nu også gælder her.
Fjernelsen af Artikel 370 blev set som en del af Modi-regeringens strategi for at integrere Kashmir tættere med resten af Indien – et udtryk for et bredere nationalistisk projekt.
Efter ændringerne blev Kashmir ramt af nedlukning, som varede i over et år. Internet- og telefonforbindelser var nede, og tusindvis blev tilbageholdt. I 2022-2023 strammede regeringen yderligere op, blandt andet med ny valgopdeling til fordel for hinduer.
Flere målrettede drab på hinduer førte til protester og flugt. Regeringen svarede igen med en mere militariseret tilgang, mens kampe langs grænsen fortsatte i 2023.
I 2024 eskalerede volden i takt med, at den indiske regering forsøgte at styrke sit greb om Kashmir. Indiske turister og arbejdere blev oftere mål for angreb.
Den 22. april 2025 blev indiske turister angrebet af militante i Kashmir. 25 indere og én nepaleser blev dræbt. Det var det værste angreb siden Mumbai 2008.
Indien anklagede Pakistan for at huse gerningsmændene og arresterede to pakistanere. Pakistan afviste beskyldningerne og kaldte hændelsen en “falsk flag-operation.”
Selvom ingen officielt har påtaget sig skylden, har gruppen Kashmir Resistance, som har forbindelser til Lashkar-e-Taiba, hævdet, at det var de,, der stod bag angrebet. Indiske myndigheder har efterfølgende jævnet en militants hus i landsbyen Guree med jorden.
Indien suspenderede Indus-vandtraktaten som reaktion på angrebet. Pakistan beskyldte efterfølgende Indien for at have frigivet vand til Jhelum-floden uden varsel.
Pakistan kaldte Indiens handling uacceptabel og advarede om, at ændringer i Indus-flodens vandmængde ville blive set som en “krigshandling.”
Indien ophævede visumfri rejse og lukkede grænseovergangen ved Attari. Pakistan svarede igen ved at lukke sit luftrum for indiske fly, stoppe et særligt visumprogram og suspendere handel.
Siden angrebet har grænsetropper fra begge sider stået bag flere skudepisoder. USA og Kina har opfordret til nedtrapning, og Kina har foreslået en uafhængig undersøgelse.
Efter angrebet i april udvekslede Indien og Pakistan militære trusler. Indien gennemførte missiltests til havs som en markant optrapning.
Den 28. april 2025 erklærede Pakistans forsvarsministerium, at de forventede et snarligt indisk angreb. I samme ombæring gik hæren i beredskab.
Indien har skruet op for sikkerheden i Kashmir. Efter angrebet i Pahalgam er mere end 1.500 personer blevet anholdt, og myndighederne har revet huse ned, som tilhørte personer, der var mistænkte for at have militante forbindelser.
Kilder: (Council on Foreign Relations) (Associated Press) (Asia Society) (Al Jazeera)
Indien og Pakistan: To nationer med en indviklet fælles fortid
Spændinger skabt af religiøse forskelle, territoriale krav og atomvåben
livsstil Sydasien
Siden selvstændigheden i 1947, har der i flere år været
spændinger mellem Indien og Pakistan, som bunder i dybe religiøse og politiskeforskelle. Pakistan blev grundlagt som et hjemland for muslimer, mens Indienvalgte en sekulær vej med plads til forskellige trosretninger. For nyligblussede konflikterne op igen efter et militant angreb i den indisk-administrerededel af Kashmir, hvilket udløste skudvekslinger over grænsen og en forværring afde diplomatiske forbindelser. Begge lande er atommagter, og frygten for enstørre konflikt er igen blevet værre.
Er du nysgerrig efter at forstå, hvad der har formetforholdet mellem disse to nabonationer – og hvorfor de stadig er splittet? Klikvidere i galleriet og lær hele historien.