Fra småskala minearbejdere til store virksomheder
Hvert par årtier – eller nogle gange endnu tidligere – rettes verdens øjne mod Vatikanstaten, hvor et ældgammelt og dybt hemmeligt ritual finder sted bag de majestætiske mure i Det Sixtinske Kapel. Når en pave træder tilbage eller dør, indledes en proces kendt som det pavelige konklave: Den metode, hvorved den katolske kirke vælger sin næste åndelige leder.
Efter pave Frans' død den 21. april forbereder kirken sig igen på at vælge sin nye pave. Konklavet er rodfæstet i århundreders tradition og omgærdet af symbolik. Snart vil kardinaler fra hele verden samles under Michelangelos ikoniske fresker og drøfte et af de mest hellige aspekter i katolicismen.
Hvad foregår der egentlig bag de lukkede døre? Hvilke regler skal overholdes? Og hvilke kontroversielle aspekter bør vi være opmærksomme på, før den næste pave vælges? Klik gennem dette galleri for at finde ud af det.
Når en pave dør eller træder tilbage, siger kirkens regler, at kardinalerne skal samles i Vatikanstaten inden for 15 til 20 dage for at starte valget. I år begynder konklavet den 7. maj, præcis 16 dage efter pave Frans døde.
Et paveligt konklave forvandler Rom til et tilløbsstykke for hele verden. Enorme menneskemængder valfarter dertil for at være vidner til det historiske øjeblik. Over 250.000 deltog i pave Frans’ begravelse, og lignende tal forventes nu.
Det længste konklave i historien varede hele 1.006 dage (næsten 3 år) efter pave Clemens IV døde i 1268. Først efter næsten tre år blev kardinalerne enige og valgte Gregor X (som ses på billedet), efter total isolation og opslidende forhandlinger.
Ordet konklave kommer af det latinske cum clave, som betyder "med en nøgle". Udtrykket blev brugt efter det langstrakte konklave i 1268–1271, hvorefter Gregor X i 1274 indførte regler om strengt lukkede døre for at skærme kardinalerne mod ydre pres, en praksis der stadig gælder.
Mens konklavet står på, bor de stemmeberettigede kardinaler i Domus Sanctae Marthae, som er en officiel residens inde i Vatikanstaten og kun et stenkast fra Det Sixtinske Kapel.
Selvom Det Sixtinske Kapel har været hjemsted for konklavet siden 1878, blev tidligere pavevalg afholdt mange forskellige steder. Det har endda også været holdt uden for Italien, blandt andet i Frankrig og Tyskland.
Sikkerheden omkring konklavet er ekstremt stram. Inden valget begynder, bliver kapellet gennemsøgt for elektronisk overvågning. Under selve stemmeperioden er det kun kardinalerne, der må være i rummet (dog med begrænset adgang for liturgiske assistenter og medicinsk personale).
Alle tilstedeværende under konklavet, uanset om det er kardinaler eller personale, skal aflægge en ed om absolut tavshed. Det sker, inden konklavet går i gang, og det gælder alt, hvad der foregår.
Hvis nogen lækker oplysninger fra konklavet, kan de blive øjeblikkeligt ekskommunikeret fra den katolske kirke. Det gælder stemmer, diskussioner og ydre påvirkninger. Kirken tager reglen så alvorligt, at elektronisk udstyr er totalt forbudt, og overvågning hele tiden udvikles.
For at undgå hemmelig kommunikation under konklavet er kosten stærkt reguleret. Historisk blev beskeder smuglet ind i mad som tærter og kylling, og det har ført til forbud mod visse retter. Det samme gælder bestik og glas.
Da Gregor X indførte de første konklaveregler, fik kardinalerne kun ét måltid dagligt. Hvis konklavet fortsatte efter otte dage, måtte de nøjes med brød og vand. Reglerne er mildere i dag, men kontrollen er stadig stram.
Alle måltider til kardinalerne tilberedes i et fælleskøkken af kokke og sommelierer, og alt overvåges af sikkerhedsvagter, der skal sikre, at intet mistænkeligt foregår.
Siden 1970 har kun kardinaler under 80 år haft stemmeret ved konklavet. Pave Paul VI foreslog en øvre grænse på 120 vælgere, men ved det kommende valg vil 133 kardinaler afgive deres stemme.
Kardinal Angelo Becciu har valgt ikke at deltage i det kommende konklave, selvom han er stemmeberettiget. Han siger, det sker af loyalitet over for pave Frans og for kirkens skyld. Beslutningen kommer efter en dom for embedsmisbrug, som han fortsat nægter skyld i.
Selvom det er sjældent, har kardinaler tidligere nægtet at deltage i konklaver på grund af politiske konflikter eller samvittighedsnag. Men valget fortsætter, så længe to tredjedele af de stemmeberettigede er til stede.
På konklavets første dag mødes kardinalerne normalt fra kl. 16.30 til 19.30 i Det Sixtinske Kapel. Her må de ikke tale sammen. Der afgives kun ed og stemmer, mens al politisk diskussion foregår uden for de hellige mure.
For at sikre fuld hemmelighed skriver hver kardinal forsigtigt navnet på sin kandidat på en stemmeseddel og forsøger at skjule sin håndskrift. Derefter går de en for en op til alteret i en fast rækkefølge og afleverer den foldede stemmeseddel.
Inden de afgiver deres stemme, knæler hver kardinal kort i bøn og siger: "Kristus, min Herre, som skal dømme mig, er mit vidne på, at jeg stemmer på den, jeg for Gud mener bør vælges". Derefter lægger han stemmesedlen i en urne af sølv og bronze.
For at sikre fuld gennemsigtighed og undgå manipulation bliver seks kardinaler udvalgt ved lodtrækning. De gennemgår nøje hver stemmeseddel foran de øvrige, så der ikke opstår tvivl om valgets legitimitet.
Når stemmerne er talt op, bliver hver seddel gennemboret med en nål og samlet med tråd. Derefter brændes de i en særlig ovn i kapellet.
Verden får besked om resultatet gennem røg, der stiger op fra Det Sixtinske Kapel. Hvid røg betyder, at en ny pave er valgt. Sort røg betyder, at afstemningen var uden resultat. Røgen skabes med nøje sammensatte kemiske blandinger.
Selvom traditionen peger på kardinaler, kan enhver døbt katolsk mand i princippet vælges som pave. Sidste gang det skete var i 1378, hvor Urban VI blev valgt, og han var kun ærkebiskop.
Det er sjældent, men en valgt pave kan faktisk sige nej. I 1503 nægtede Giovanni di Lorenzo de’ Medici i første omgang at acceptere embedet, men blev senere overtalt. Afslår kandidaten, starter valget blot forfra.
Når den nyvalgte accepterer embedet, bliver han spurgt: "Hvilket navn vil du kaldes?" Han svarer med det samme, og navnet symboliserer ofte den vision, han har for sit pontifikat. Det bliver hans identitet resten af hans tid som pave.
Når den nyvalgte pave har accepteret embedet, bliver han ført til det såkaldte Tåreværelse – et lille kammer lige ved siden af Det Sixtinske Kapel. Her iklæder han sig de pavelige klæder og får et øjeblik alene. Navnet henviser til øjeblikkets følelsesmæssige tyngde, da mange nye paver bliver dybt bevægede over det enorme ansvar, de netop har påtaget sig.
Fordi man aldrig ved, hvem der bliver valgt, har Vatikanet forberedt tre sæt pavelige klæder i størrelserne lille, medium og stor. De ligger klar i Tåreværelset, klar til den nyvalgte.
Frem til begyndelsen af det 20. århundrede kunne katolske monarker som kongerne af Frankrig, Spanien og den tysk-romerske kejser nedlægge veto mod pavekandidater. Denne ret blev fjernet af pave Pius X i 1904 for at sikre kirkens uafhængighed.
Pavelige konklaver har i mange år inspireret forfattere og filmskabere. Filmen Conclave fra 2024, baseret på romanen fra 2016, blev et hit efter pave Frans' død. Faktisk steg seertallene med hele 283 %.
Konklavet er en sjælden sammensmeltning af tro, tradition og historie. I stilhed og med gamle ritualer udvælges kirkens nye leder, og verden fascineres hver gang af den hellige hemmelighed, der omgiver det hele.
Kilder: (National Catholic Reporter) (Time) (The Guardian) (BBC) (The Independent) (The Times)
Alt, hvad vi ved, om konklaven
Den hellige tradition bag lukkede døre
livsstil Pavedømme
Hvert par årtier – eller nogle gange endnu tidligere – rettes verdens øjne mod Vatikanstaten, hvor et ældgammelt og dybt hemmeligt ritual finder sted bag de majestætiske mure i Det Sixtinske Kapel. Når en pave træder tilbage eller dør, indledes en proces kendt som det pavelige konklave: Den metode, hvorved den katolske kirke vælger sin næste åndelige leder.
Efter pave Frans' død den 21. april forbereder kirken sig igen på at vælge sin nye pave. Konklavet er rodfæstet i århundreders tradition og omgærdet af symbolik. Snart vil kardinaler fra hele verden samles under Michelangelos ikoniske fresker og drøfte et af de mest hellige aspekter i katolicismen.
Hvad foregår der egentlig bag de lukkede døre? Hvilke regler skal overholdes? Og hvilke kontroversielle aspekter bør vi være opmærksomme på, før den næste pave vælges? Klik gennem dette galleri for at finde ud af det.