• berømtheder
  • TV
  • livsstil
  • rejse
  • film
  • musik
  • sundhed
  • mad
  • mode
  • messages.DAILYMOMENT
▲

Kunstig intelligens er fremtiden – men til hvilken pris? Nye tal viser, at AI’s energiforbrug er ved at stige i en alarmerende fart. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) stod AI alene for 2 % af verdens samlede energiforbrug i 2022. Men allerede i 2026 kan det tal være steget med næsten 130 %. For at sætte det i perspektiv: Det svarer til hele Sveriges årlige energiforbrug! Eksperter advarer om, at AI’s ekstreme ressourceforbrug kan accelerere eksisterende miljøproblemer – og måske skubbe os endnu tættere på en energikrise.

Er vi klar til prisen for AI-revolutionen? Læs med, og find ud af det!

▲

AI sluger allerede 1-2% af verdens samlede energiforbrug. I 2022 brugte datacentre 460 terawatt-timer – svarende til hele Frankrigs årlige energibehov. Og ifølge forsigtige skøn vil det tal mindst fordobles inden 2026.

▲

De datacentre, der driver AI, øger deres energiforbrug i et hæsblæsende tempo. Det kan få alvorlige konsekvenser for miljøet, som i forvejen er under massivt pres.

▲

AI-tilhængere hævder, at teknologien kan hjælpe med at løse klimakrisen – blandt andet ved at optimere ressourceforbrug og tackle komplekse samfundsproblemer.

▲

Men AI udleder også enorme mængder CO2 – en af de største drivkræfter bag klimaforandringer. Kritikere mener, at det er stik imod AI’s løfter om bæredygtighed.

▲

Konservative skøn viser, at AI allerede forbruger lige så meget energi som nogle af verdens mest udviklede lande. Uden en plan for at reducere forbruget, vil problemet kun vokse.

▲

AI er afhængig af både datacentre og hardware – og især hardwaren har en stor miljøpåvirkning i både produktion og drift.

▲

Selvom AI’s "interferens"-processer ikke virker som store strømslugere, foregår de konstant i baggrunden. I 2022 udførte Facebooks datacentre billioner af disse handlinger dagligt.

▲

Hver gang du får en anbefaling på Facebook eller Netflix, kører algoritmer i baggrunden. Med over tre milliarder Facebook-brugere, betyder det et uendeligt energiforbrug.

▲

Det er ikke kun sociale medier. Selv når du bekræfter, at du ikke er en robot ved at vælge billeder i en CAPTCHA, bruger AI processorkraft og energi.

▲

App-udviklere forsøger at optimere energiforbruget i udviklingsfasen, men studier viser, at det reelle forbrug ofte er langt højere i den daglige drift.

▲

Ifølge Algorithm Watch brugte AI-modellen BLOOM 24,7 tons CO2 bare i sin udviklingsfase. Og det er endda uden at medregne hardwareproduktion og drift – det reelle tal er mindst dobbelt så højt.

▲

Et andet eksempel er PaLM, Googles AI-sprogmodel. Selvom næsten 90 % af dens energi kommer fra CO2-fri kilder, udledte én enkelt træningskørsel hele 271,43 tons CO2.

▲

Det svarer til 1,5 kommercielle flyvninger i USA. Måske lyder det ikke af meget, men når AI bruges i så stor skala, bliver udledningen hurtigt enorm.

▲

Det bliver særligt bekymrende, når man husker, at PaLM faktisk anses for at være en af de mere bæredygtige AI-modeller – hvad siger det så om de andre?

▲

Ud over CO2-udledning kræver AI også massiv computerkraft. Serverne arbejder konstant og genererer så meget varme, at de skal køles ned hele tiden.

▲

Her kommer vand ind i billedet. Frisk vand bruges til at køle både kraftværker og AI-servere. Ifølge Algorithm Watch bruges millioner af liter alene i træningsfasen af sprogmodeller som GPT-3 og LaMDA.

▲

Efterspørgslen på AI vokser eksplosivt – og det samme gør behovet for vand. Googles vandforbrug steg med 20 % på et enkelt år, mens Microsofts steg med 34 %.

▲

Populære AI-værktøjer som ChatGPT bruger 500 ml vand for hver få spørgsmål og svar. Med over 100 millioner aktive brugere bliver det til et svimlende forbrug.

▲

Det er tydeligt, at AI's faktiske energiforbrug ikke bare skal dokumenteres bedre, men også vurderes og reguleres. Bæredygtighed er en voksende udfordring.

▲

Nogle frygter, at lovgivning vil hæmme innovation og udvikling af AI, men uden en løsning på det eksplosive strømforbrug, er der ingen bæredygtig fremtid for teknologien.

▲

Hebrew University advarer: "Hvis vi ikke reducerer AI’s strømforbrug, risikerer vi, at AI kun bliver et værktøj for de rige".

▲

AI er bygget på maskinlæring, hvilket betyder, at det altid vil kræve enorme mængder energi at træne og drive modellerne.

▲

For at AI skal være bæredygtigt på lang sigt, må der sættes klare rammer. Vi har brug for bedre overvågning af ressourceforbrug, CO2-udledning og hardwareproduktion.

▲

Nogle frygter, at skrappe reguleringer vil gøre AI så dyrt og besværligt at udvikle, at det kun vil være forbeholdt de største tech-giganter.

▲

Flere eksperter mener, at AI-industrien skal tilpasse sig miljøhensyn og udvikle mere effektive løsninger for at reducere sin belastning på klimaet.

▲

Det gælder også hardware. Virksomheder kan blive nødt til at investere i mere energieffektive teknologier, såsom bedre computerchips.

▲

Googles miljørapport for 2024 afslørede, at deres CO2-udledning er steget med 50 % på fem år, mens Microsofts er vokset med 30 %. En stor del skyldes AI’s konstante behov for at tilgå hukommelse.

▲

Eksperter peger på, at en vigtig løsning er at gøre hukommelsesadgangen mindre energitung og udvikle kredsløb, der bruger mindre strøm.

▲

Men det er en dyr og tidskrævende proces, der kræver store investeringer i forskning. Derfor frygter mange, at virksomhederne ikke vil prioritere bæredygtighed, men i stedet udvide deres AI-tjenester, mens regulering stadig er uklar.

Kilder: (Nature.com) (Algorithm Watch) (Fierce Network) (Wired)

Ubæredygtigt AI: I 2026 sluger lige så meget strøm som hele Sverige

AI’s eksplosive energiforbrug – hvor bæredygtigt er det egentlig?

24/03/25 por StarsInsider

livsstil Klimaforandringer

Kunstig intelligens er fremtiden – men til hvilken pris? Nye tal viser, at AI’s energiforbrug er ved at stige i en alarmerende fart. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) stod AI alene for 2 % af verdens samlede energiforbrug i 2022. Men allerede i 2026 kan det tal være steget med næsten 130 %. For at sætte det i perspektiv: Det svarer til hele Sveriges årlige energiforbrug! Eksperter advarer om, at AI’s ekstreme ressourceforbrug kan accelerere eksisterende miljøproblemer – og måske skubbe os endnu tættere på en energikrise.

Er vi klar til prisen for AI-revolutionen? Læs med, og find ud af det!

  • Næste

vi anbefaler dig

Det er en kunst at finde balance

Drømmejobs i 2025: Karrierer med god balance mellem arbejde og fritid – og tips til tidshåndtering

Den næste pave kommer til at arve en række presserende udfordringer

Habemus papam! Hvilke udfordringer vil den nye pave stå over for?

Verdenskortet er i konstant forandring

De yngste (og ældste) lande i verden

Some things are better left unsaid

Ting, du aldrig bør sige til en gravid

De nordiske lande ligger igen øverst på listen

De lykkeligste lande i verden i 2025

Er forskellige trosretninger på vej op eller ned?

Hvordan vil religiøse befolkninger udvikle sig i de næste 25 år?

Vi undersøger den spændende fremtidsvision

Hvad er Venus-projektet, og kan det ændre vores verden?

Nye meldinger tyder på, at det britiske forsvar forbereder sig på worst-case-scenarier

Er Storbritannien stille og diskret ved at forberede sig på et russisk angreb?

Historien om den britiske festival med det berømte osteløb

Hvorfor sætter folk livet på spil hvert år for at jagte en ost?

Sorte katte og heksekunst er med i spillet

De mest berømte forbandelser i fodboldens historie

En elektrisk teori om livets begyndelse

Var det et lynnedslag? Sådan kan livet være opstået på Jorden

Må man gerne have et blåt jakkesæt på til en begravelse?

Begravelsesetikette, som du (og Trump) burde kende

De små, bløde poter bliver dyrere år for år!

Så meget koster det at have en kat i 2025

Fra småskala minearbejdere til store virksomheder

Den mørke side af den brasilianske guldhandel

En balance mellem fremskridt og bevarelse

Dæmninger og deres miljømæssige indvirkninger

Se de adrenalinsportsgrene, der er forbundet med energidrikken

Sådan erobrede Red Bull ekstremsportens verden

Udforskning af de gensidige fordele, der former økosystemer

Symbiose: Nøglen til naturens harmoni

Her kan du se, hvad din firbenede ven koster

Hvad koster det at have hund i 2025?

En fantastisk måde at nyde synet af dyr og samtidig understrege vigtigheden af naturbevarelse

Derfor er streaming af vilde dyr det nye store hit

Historien bag en af Japans mest bizarre begivenheder

Har du nogensinde hørt om festivalen, hvor sumobrydere får babyer til at græde?

Deres kærlighed var ikke en tragedie, den er bare en af de fortællinger, der med tiden er blevet glemt

Kærlighedshistorien om William Shakespeare og Anne Hathaway

Så meget kan du tjene i timen – fra øst til vest

Hvad er din tid værd? Mindstelønnen pr. time rundt om i verden

Et system bygget på splittelse og opretholdt ved brutalitet

Historien om apartheid i Sydafrika

Fedmeepidemien er mere udbredt, end du tror

Lande med flere overvægtige personer end USA

Forskning og data giver nyt håb for fremtiden

Smartere løsninger: Kan data stoppe fattigdom én gang for alle?

Lad dig ikke skræmme af navnet!

Tid til at rydde op? Döstädning: Svensk trend "dødsoprydning" vinder frem

Flere kvinder venter længere med at få børn

Lande, hvor førstegangsmødre er ældst

Trods dystre advarsler giver historien stadig grund til håb

Sådan kunne en atomkrig i det 21. århundrede se ud

Den hellige tradition bag lukkede døre

Alt, hvad vi ved, om konklaven

Den etiske pris for fremtidens batterier

Kobolt fra Congo: Det moderne slaveri bag vores livsstil

Undervandsvidundere inden for ingeniørkunst og teknologi

Dyk ned i disse fascinerende undersøiske tunneler

Spændinger skabt af religiøse forskelle, territoriale krav og atomvåben

Indien og Pakistan: To nationer med en indviklet fælles fortid

Intet varer evigt – heller ikke universet

Hvordan ender universet?

Hvor stor en del af BNP går egentlig til uddannelse?

Lande, der bruger mest (og mindst) på uddannelse

Millioner af mennesker verden over er ofre for moderne slaveri

Menneskehandel: Her er landene, hvor det er værst

Lederen af Det Tredje Rige mødte sin skæbne den 30. april 1945

Den dag den mest berygtede diktator i verden døde

  • berømtheder BAIXADO ATUALIZAÇÃO DISPONÍVEL

  • TV BAIXADO ATUALIZAÇÃO DISPONÍVEL

  • livsstil BAIXADO ATUALIZAÇÃO DISPONÍVEL

  • rejse BAIXADO ATUALIZAÇÃO DISPONÍVEL

  • film BAIXADO ATUALIZAÇÃO DISPONÍVEL

  • musik BAIXADO ATUALIZAÇÃO DISPONÍVEL

  • sundhed BAIXADO ATUALIZAÇÃO DISPONÍVEL

  • mad BAIXADO ATUALIZAÇÃO DISPONÍVEL

  • mode BAIXADO ATUALIZAÇÃO DISPONÍVEL

  • messages.DAILYMOMENT BAIXADO ATUALIZAÇÃO DISPONÍVEL