Fortiden er skrevet i blod, og her kan du se nogle af de mørkeste kapitler
Har du nogensinde undret dig over, hvordan og hvornår menneskene spredte sig til hele jorden, i en tid før biler, fly og både?
Vores forfædre spredte sig fra Afrikas ørkener til de iskolde landskaber i Nordamerika, og deres rejse var fyldt med eventyr, kampe om overlevelse og spændende opdagelser. I dag arbejder forskere fortsat på at stykke alle brikkerne af menneskets migration sammen. Det gør de ved hjælp af gamle artefakter, genetiske data og endda fodspor for at finde ud af, hvor vi kommer fra, og hvordan vi nåede hvert eneste verdenshjørne.
Er du nysgerrig efter at lære mere om den fantastiske vej, vores forfædre rejste? Klik videre i dette galleri, hvor vi udforsker den fascinerende historie om, hvordan vi blev de globale borgere, vi er i dag.
Homo sapiens udviklede sig først i Afrika for omkring 300.000 år siden, så på en måde kan man kalde dette kontinent ”de moderne menneskes vugge”.
Ideen om, at moderne mennesker udviklede sig samtidig i flere regioner som Europa og Asien, var engang en populær teori kaldet multiregional- eller kandelabra-hypotesen.
Dog har nuværende forskning, som bekræftet af paleoantropologen Michael Petraglia, i høj grad afvist denne idé.
Den dominerende teori tyder på, at Homo sapiens opstod i Afrika og derefter spredte sig over hele verden, hvor de fortrængte eller blandede sig med andre homininarter undervejs. Som Petraglia bemærker: "peger al evidens på, at Homo sapiens oprindelse og bevægelse startede fra Afrika."
For omkring 200.000 år siden begyndte Homo sapiens deres migration ud af Afrika. Først spredte de sig til de nærliggende regioner, men deres fulde globale spredning fandt sted over de næste flere tusinde år.
En af de tidligste ruter ud af Afrika kan have været gennem Sinai-halvøen, som nu er et ørkenområde mellem Egypten, Jordan og Israel. Området var meget grønnere, da de tidlige mennesker rejste gennem det for at nå til det østlige Middelhav.
En teori foreslår, at de tidlige mennesker gik over en landbro fra Afrika til Arabien via Bab el-Mandeb-strædet (eller Bab al-Mandab), som ligger mellem Afrikas Horn og den sydlige spids af den Arabiske Halvø.
Dog afviste en undersøgelse fra 2006 idéen om en landbro, og foreslog i stedet, at de tidlige mennesker muligvis padlede eller flød over i stedet.
For mere end 100.000 år siden spredte Homo sapiens sig til Asien, og der findes beviser, der tyder på, at de fulgte kystlinjer og derefter gradvist bevægede sig længere ind i landet.
For omkring 54.000-44.000 år siden mødte og blandede moderne mennesker sig med Denisovanerne, som er en anden gammel menneskeart.
Som resultat påpeger forskere, at spor af Denisovan-DNA stadig findes i nogle nutidige asiatiske befolkningers gener.
De første beviser på Homo sapiens ankomst til Europa stammer fra ca. 210.000 år siden, hvor fossiler blev fundet i Apidima-hulen i det sydlige Grækenland.
Hvis denne datering er korrekt, foreslår Martin Richards, som er evolutionsgenetiker ved University of Huddersfield i England, at det kunne stamme fra en tidlig bølge af migrerende Homo sapiens, som enten uddøde eller trak sig tilbage under en istid, hvor alt dækkes af is.
Efter denne periode mener forskere, at Homo sapiens etablerede en permanent tilstedeværelse i Europa for 50.000-60.000 år siden. I denne periode blandede Homo sapiens sig med Neandertalerne, en anden gammel menneskegruppe, og til sidst erstattede de dem fuldstændig.
DNA-beviser viser, at moderne mennesker nåede Sydøstasien for omkring 60.000 år siden.
På det tidspunkt var meget af Sydøstasien og Australien forbundet af land, og menneskene spredte sig over disse områder.
For omkring 50.000 år siden havde moderne mennesker nået New Guinea, som det fremgår af arkæologiske fund. Herfra spredte de sig over Stillehavsøerne i flere migrationsbølger og tilpassede sig de unikke miljøer på hver ø.
Ved at studere Lapita-keramik har forskere sporet tidlig menneskelig tilstedeværelse i New Guinea og de omkringliggende områder. Ifølge UNESCO markerer Lapita-steder den første menneskelige kolonisering af Tonga for omkring 2.800 år siden.
Lignende steder i Bismarck-arkipelagen, Solomonøerne, Vanuatu, Ny Kaledonien, Fiji og Samoa afspejler store kulturelle ændringer i det vestlige Stillehav for omkring 3.000 år siden, som er knyttet til migrationen af austronesisk-talende folk fra Sydøstasien til det fjerne Oceanien.
Fra omkring 1.500 år siden begyndte polyneserne omfattende rejser over Stillehavet og nåede fjerntliggende øer som Hawaii, Påskeøen og New Zealand.
Den traditionelle teori om menneskelig migration til Nordamerika tyder på, at de tidlige Homo sapiens krydsede fra Sibirien over en landbro kaldet Bering (eller Beringia) for omkring 13.000 år siden.
Nomadiske oprindelige grupper fra Sibirien, som Chukchi (på billedet), er de nærmeste nulevende forbindelser til de tidlige bosættere i regionen. Chukchi anses også for at være de nærmeste asiatiske forfædre til de oprindelige folk i Amerika.
Arkæologer har fundet beviser for pre-Clovis-bosættelser og endda ældre menneskefodspor i New Mexico, hvilket tyder på, at de første nordamerikanere ankom via denne rute – og muligvis langs Stillehavskysten – for mindst 23.000 år siden.
Det er tidligere end Clovis-folket, som man mener boede i Amerika fra 10.000-9.000 f.Kr.
Homo sapiens nåede Sydamerika omkring 15.000 år siden. Her findes der arkæologiske steder som Monte Verde i Chile, der beviser, at der boede mennesker i området ca. 14.550 år siden.
Selvom det ikke er alle, der er helt enige om tidslinjen for de tidlige menneskers ankomst til Sydamerika, understøtter beviser fra flere steder teorien om, at Homo sapiens ankom meget tidligere end man tidligere antog.
Uros er en af Perus ældste oprindelige grupper, med rødder der går ca. 3.700 år tilbage, da den centrale Andes først blev beboet.
Ifølge genetiker José Raúl Sandoval, der har studeret deres DNA, "er langt størstedelen af de sydamerikanske oprindelige folk genetisk relateret, da de stammer fra den samme gruppe forfædre, der oprindeligt ankom til kontinentet," uanset hvilken rute de tog.
Menneskene nåede Antarktis senere end noget andet kontinent. Selvom den første officielle optegnelse af mennesker på Antarktis er fra amerikaneren John Davis i 1821, mener nogle forskere, at meneskene besøgte Antarktis endnu tidligere.
Selv påstanden om, at nordmændene Henrik Bull og Carsten Borchgrevink (på billedet) var de første mennesker, der satte fod på Antarktis i slutningen af 1800-tallet, er omdiskuteret.
Nogle undersøgelser tyder på, at maorierne fra New Zealand muligvis sejlede til Antarktis helt tilbage i det 7. århundrede, selvom mange historikere ikke er enige i denne teori.
Kilder: (Live Science) (Britannica) (UNESCO) (Big Think)
Hvornår ankom menneskene til de forskellige kontinenter?
Teorier om, hvordan Homo sapiens spredte sig iverden, har udviklet sig gennem årene
livsstil Arkæologi
Har du nogensinde undret dig over, hvordan og hvornår menneskene spredte sig til hele jorden, i en tid før biler, fly og både?
Vores forfædre spredte sig fra Afrikas ørkener til de iskolde landskaber i Nordamerika, og deres rejse var fyldt med eventyr, kampe om overlevelse og spændende opdagelser. I dag arbejder forskere fortsat på at stykke alle brikkerne af menneskets migration sammen. Det gør de ved hjælp af gamle artefakter, genetiske data og endda fodspor for at finde ud af, hvor vi kommer fra, og hvordan vi nåede hvert eneste verdenshjørne.
Er du nysgerrig efter at lære mere om den fantastiske vej, vores forfædre rejste? Klik videre i dette galleri, hvor vi udforsker den fascinerende historie om, hvordan vi blev de globale borgere, vi er i dag.