Fortiden er skrevet i blod, og her kan du se nogle af de mørkeste kapitler
Robert Prevost er den første nordamerikaner, der er blevet valgt til pave. Det er et historisk og symbolsk valg for den katolske kirke, der både afspejler tidens ændrede geopolitiske magtforhold, og samtidig markerer det en ny retning for kirken. Prevost var en af de mest oplagte kandidater, og hans valg kom bag på mange – især de amerikanske borgere, der havde samlet sig på Peterspladsen under konklavet. Men hvem er manden, der nu kan kalde sig pave Leo XIV, og hvad er hans budskab?
Klik videre i galleriet og se eller gense øjeblikket, hvor Robert Prevost blev den 267. pave.
Robert Francis Prevost blev født i Chicago og blev den første nordamerikanske pave i en alder af 69 år. Hans navn blev offentliggjort cirka en time efter, at den hvide røg steg op fra Det Sixtinske Kapel.
Prevost tog en matematikuddannelse på Villanova University, som er en katolsk skole nær Philadelphia, og han besluttede sig derefter for at blive præst. Han trådte ind i Augustinerordenen i 1977 og blev senere ordineret.
Den nye pave ses som en reformvenlig skikkelse. Han arbejdede i mange år som missionær i Peru og blev senere udnævnt til ærkebiskop af Chiclayo i landet.
I november 2014 blev pave Frans Prevost udnævnt til apostolisk administrator for bispedømmet Chiclayo i Peru og til titulærbiskop af Sufar, som er et gammelt bispesæde i den romerske provins Mauretania Caesariensis.
Hans mange år som missionær i Peru har givet Prevost en bredere appel – især blandt kardinalerne fra Mellem- og Sydamerika. Det var ikke helt uden betydning, heller ikke for pave Frans.
Pave Frans udnævnte Robert Prevost til kardinal under den offentlige konsistorie den 30. september 2023 på Peterspladsen.
Den 9. februar 2025 hilste pave Frans på kardinal Prevost under en messe i anledning af jubilæet for de væbnede styrker, politiet og sikkerhedspersonalet på Peterspladsen. Under gudstjenesten var paven dog nødt til at få sin ceremonimester, ærkebiskop Diego Ravelli, til at læse prædikenen færdig for ham, da han følte sig forpustet.
Kardinal Prevost deltog i messen i Peterskirken dagen før pavevalget. Han anede ikke, at han kun var ét døgn fra selv at blive valgt til kirkens øverste leder.
Selvom han ikke blev betragtet som favorit, sikrede Prevost sig hurtigt det nødvendige flertal på to tredjedele efter blot fire afstemninger og blev den katolske kirkes nye overhoved.
Konklavet varede kun 25 timer og er dermed et af de hurtigste nogensinde. Men det var ikke rekorden. Før 1274 blev nye paver nogle gange valgt samme dag som den forrige døde.
Prevost blev valgt som pave efter fire afstemninger, hvilket er én mindre, end da pave Frans blev valgt i 2013.
Navnet Leo er ikke blevet brugt siden Leo XIII, som var pave fra 1878-1903. Han var kendt for sin intellektuelle tilgang og forsøg på at definere kirkens rolle i en moderne verden.
Da han trådte frem på Peterskirkens balkon, var Leo XIV’s første ord: “Fred være med jer alle.”
I sin første tale som pave for verdens 1,4 milliarder katolikker talte Leo XIV om fred, om at bygge broer og om at hjælpe dem, der lider.
Han talte både italiensk og spansk og lagde op til, at han vil videreføre mange af de værdier, som pave Frans stod for. Han takkede også sin forgænger i sin tale.
Han gentog også Frans’ påskebudskab: “Gud elsker os, Gud elsker jer alle, og det onde vil ikke sejre! Vi er alle i Guds hænder.”
På balkonerne i Peterskirken stod de kardinaler, der havde valgt Prevost som ny pave, samlet og fulgte øjeblikket.
Der er 252 kardinaler i alt, men kun dem under 80 år må stemme ved konklavet.
135 kardinaler havde stemmeret, men to meldte afbud. Det betød, at der var 133, som den 7. maj samledes i Det Sixtinske Kapel for at vælge den nye pave.
Peterspladsen kan rumme op mod 300.000 mennesker, og da pave Leo XIV blev valgt, var pladsen tæt på at være fyldt. Der var dog mange hundrede andre, som stod i gaderne omkring.
De mange amerikanere på pladsen var både overraskede og begejstrede, da de fandt ud af, at man havde valgt en amerikansk kardinal til pave.
Der blev vinket med mange flag under konklavet, men sjovt nok var der kun få amerikanske. De amerikanske tilskuere havde ikke regnet med, at kirken ville træffe et valg af så stor symbolsk betydning.
I sin tale til de troende sagde pave Leo XIV: “Vi skal sammen finde ud af, hvordan vi kan være en missionerende kirke, en kirke der bygger broer, som er åben og modtagelig – ligesom denne plads, med åbne arme. Alle, alle der har brug for vores kærlighed, nærvær og dialog.”
Han tilføjede: “Vi ønsker at være en synodal kirke – en kirke i bevægelse, der altid søger fred, der altid søger næstekærlighed, og som især prøver at være tæt på dem, der lider.”
Pavens budskab er blevet spredt over hele verden. I Peru bliver han fejret som en af deres egne, og amerikanerne glæder sig til at høre ham tale engelsk med Chicago-accent!
Flere kommentatorer mener, at valget af en amerikansk pave er et tegn på, hvordan de globale magtforhold er i forandring – og at også kirkens verdensorden er ved at skifte retning.
Kilder: (BBC) (Reuters) (CBS News) (Associated Press) (The Holy See) (Time)
Robert Prevosts vej til at blive Pave Leo XIV
Han er den første nordamerikanske pave i Den Katolske Kirkes historie
livsstil Religion
Robert Prevost er den første
nordamerikaner, der er blevet valgt til pave. Det er et historisk og symbolskvalg for den katolske kirke, der både afspejler tidens ændrede geopolitiskemagtforhold, og samtidig markerer det en ny retning for kirken. Prevost var enaf de mest oplagte kandidater, og hans valg kom bag på mange – især deamerikanske borgere, der havde samlet sig på Peterspladsen under konklavet. Menhvem er manden, der nu kan kalde sig pave Leo XIV, og hvad er hans budskab?
Klik videre i galleriet og se ellergense øjeblikket, hvor Robert Prevost blev den 267. pave.