Den næste globale sundhedskrise er allerede i gang
At løbe et maraton på hele 42,2 kilometer er en af de største udfordringer for menneskets udholdenhed – både fysisk og mentalt. Den ekstreme belastning sætter gang i en masse reaktioner i kroppen, som f.eks. muskelnedbrydning, væsketab og hormonudsving. Faktisk viser en ny undersøgelse, som blev udgivet i Nature Metabolism, at hjernen kan begynde at nedbryde sig selv under et maraton.
Klik dig videre og find ud af, hvad der egentlig sker i kroppen under et maraton, og hvorfor forberedelse og restitution er altafgørende.
Under et maraton bruger kroppen glykogen (lagret sukker) som sin primære energikilde. Efterhånden som du løber, bliver depoterne tømt, og når det sker, skifter kroppen over til at forbrænde fedt for at få energi.
Fedtforbrænding er dog mindre effektiv end glykogen, og det betyder, at du løber langsommere og bliver mere træt. Det er det, løbere kalder at "ramme muren" eller "bonke" – en helt almindelig oplevelse i langdistanceløb.
Når du løber et maraton, udsættes dine muskler for gentagne belastninger, som gør dem trætte. Der opstår små rifter i muskelfibrene, og det kan føre til ømhed og stivhed efter løbet.
Nogle muskelskader er faktisk en del af kroppens tilpasning og er midlertidige, men overbelastning kan føre til skader som f.eks. betændelse i sener eller forstrækninger. God restitution og udstrækning efter løbet er vigtigt for at få musklerne til at hele ordentligt.
De gentagne stød, når fødderne rammer asfalten, lægger et stort pres på dine led – især knæ, hofter og ankler. Det kan føre til ledsmerter, inflammation og med tiden øget slid.
Maratonløb kan også forværre allerede eksisterende ledproblemer som gigt. Et par gode løbesko og alternativ træning med lav belastning kan være med til at mindske risikoen for ledskader.
Når du løber, stiger pulsen for at dække kroppens stigende behov for ilt. Under et maraton pumper hjertet mere blod rundt, og blodkarrene udvider sig for at kunne følge med.
På længere sigt styrker den konstante kredsløbsaktivitet hjertet og forbedrer blodcirkulationen. Men efter langvarig belastning kan nogle løbere opleve midlertidig forhøjet puls og blodtryk på grund af intensiteten.
Under et maraton producerer kroppen varme, fordi musklerne arbejder på højtryk. For at køle sig ned sveder kroppen, men det betyder også at du mister væske og salt, som kan føre til dehydrering, hvis det ikke håndteres ordentligt.
Dehydrering kan forringe præstationen og øge risikoen for hedeslag eller varmeudmattelse. Derfor er det vigtigt at drikke rigeligt både før, under og efter løbet for at holde kroppens temperaturregulering i gang.
Efter et maraton er kroppens immunforsvar midlertidigt svækket. Den hårde fysiske belastning øger kortisolniveauet (stresshormonet), som nedsætter evnen til at bekæmpe infektioner.
Løbere er derfor mere modtagelige for forkølelser og infektioner i dagene efter løbet. Ordentlig restitution – med sund kost, god søvn og væske – er vigtig for at få immunforsvaret tilbage på sporet.
Det er helt normalt at opleve maveproblemer under et maraton, som f.eks. kvalme, kramper eller diarré. Når man løber langt, bliver blodet omdirigeret væk fra fordøjelsessystemet og ud til musklerne, hvilket kan give ubehag.
Selve løbebevægelsen påvirker også maven, og det kan blive værre, hvis man spiser forkert før løbet eller ikke får den rette ernæring undervejs. Det er vigtigt at træne maven til at håndtere mad og væske, mens man er i bevægelse.
Det er vigtigt at holde den rette væskebalance under et maraton, men det er også svært. Dehydrering kan gøre dig træt, svimmel og give kramper. Drikker man derimod for meget vand uden at få elektrolytter, kan det føre til hyponatriæmi, som er en farlig tilstand med for lavt saltindhold i blodet.
Løsningen er at drikke med måde og sørge for at balancere vand og elektrolytter, især på varme eller fugtige dage, hvor man sveder mere.
Maratonløb udløser store hormonforandringer. Kortisol, adrenalin og andre stresshormoner stiger for at holde kroppen i gang, men hvis kortisolniveauet er højt for længe, kan det skade musklerne og svække immunforsvaret.
Under løbet frigiver kroppen endorfiner – kroppens egne smertestillende stoffer – for at holde dig i gang. Men bagefter kan du opleve et "crash," hvor hormonniveauerne falder, og det medfører træthed og humørsvingninger.
Efterhånden som maratonløbet skrider frem, begynder den mentale træthed at sætte ind. Kroppen er udmattet, men hjernen skal stadig holde fokus og motivere dig til at fortsætte.
Mental udmattelse kan gøre det svært at holde tempoet og formen. Mange løbere bruger små mål og positiv selvopmuntring for at holde gejsten oppe og komme i mål.
Fødderne udsættes for et voldsomt pres under et maraton, og det kan føre til vabler, hård hud og slidsår. Det er især tæerne og hælene der er udsatte, hvor friktionen mellem sko og hud kan gøre det ekstra smertefuldt.
Sved og salt på huden kan også give irritation. Gode løbesko, svedtransporterende strømper og forbyggende produkter mod slidsår kan hjælpe med at forebygge de værste problemer.
Under et maraton kræver kroppen ekstra meget ilt, hvilket øger vejrtrækningen. Lungerne arbejder på højtryk, og nogle løbere kan opleve åndenød eller sidesting.
I koldt vejr kan den kolde luft irritere luftvejene og give ubehag eller pibende vejrtrækning. Åndedrætsteknikker og træning i højderne kan forbedre lungekapaciteten og udholdenheden.
Når kroppen løber tør for glykogen under et maraton, producerer musklerne mælkesyre som affaldsprodukt. Det giver muskeltræthed og ømhed.
Kroppen forsøger at neutralisere mælkesyren, men efter løbet kan man stadig være øm og stiv på grund af syreophobningen. Udstrækning, brug af en foam roller god væskebalance hjælper med at lindre det.
Når kroppen bliver træt, bliver det sværere at styre bevægelserne effektivt. Gangarten kan ændre sig, og risikoen for skader stiger.
Hjernen og nervesystemet kan få sværere ved at holde styr på bevægelserne, når du er udmattet. Med den rette træning kan du dog styrke udholdenheden og bevare en bedre teknik gennem hele løbet.
Når glykogenlagrene er tømt under et maraton, kan hjernen begynde at nedbryde sin egen myelin – det fedtlag, der beskytter nervefibrene – for at skaffe energi. Det viser en undersøgelse fra Nature Metabolism fra 2025.
Denne proces, som kaldes øget autofagi i hjernen, sker som en reaktion på ekstrem stofskiftebelastning. Heldigvis er ændringerne midlertidige og kan vendes igen med ordentlig restitution. Det viser bare, hvor utroligt tilpasningsdygtig hjernen er under ekstreme belastninger.
Kilder: ( Nature Metabolism) (Live Science) (Everyday Health) (Runner's World)
Her kan du se, hvad der sker med din krop under et maraton
En undersøgelse viser, at hjernen begynder at tære på sine egne celler for at få energi under et maraton
sundhed Sport
At løbe et maraton på hele 42,2 kilometer er en af de
største udfordringer for menneskets udholdenhed – både fysisk og mentalt. Denekstreme belastning sætter gang i en masse reaktioner i kroppen, som f.eks.muskelnedbrydning, væsketab og hormonudsving. Faktisk viser en ny undersøgelse,som blev udgivet i Nature Metabolism, at hjernen kan begynde at nedbrydesig selv under et maraton.
Klik dig videre og find ud af, hvad der egentlig sker ikroppen under et maraton, og hvorfor forberedelse og restitution er altafgørende.