Den næste globale sundhedskrise er allerede i gang
Foråret markerer starten på pollensæsonen, og dem med allergi mærker det hurtigt på deres høfeber. Men klimaforandringer gør pollensæsonen både længere og mere intens, hvilket forværrer allergisymptomerne. Og nu lurer der en endnu mere alvorlig trussel: tordenvejrsastma.
Dette ekstreme vejrfænomen kaster bogstaveligt talt milliarder af pollenkorn ned over os, og det kan give alvorlige vejrtrækningsproblemer – og i værste fald kan det faktisk være livsfarligt. Klik videre i galleriet og lære mere om det skræmmende samspil mellem pollen og vejret.
For mange mennesker starter pollensæsonen om foråret med høfeber, som i virkeligheden er en allergisk reaktion i næsen. Kroppen overreagerer på allergener i luften og skaber en slags betændelsestilstand.
Allergien forårsager symptomer, der minder om en forkølelse: nysen, tilstoppet næse, kløe, løbende næse, øjnene løber i vand og tryk i bihulerne.
Det er ikke sjovt at have høfeber. Det kan påvirke din koncentration og præstation både på jobbet og i skolen og gøre hverdagen mere besværlig. Og med klimaforandringerne bliver sæsonen både længere og mere intens.
Det mest bekymrende er, at global opvarmning også kan sætte gang i ekstreme allergibegivenheder som tordevejrsastma, hvor pollen bliver endnu mere aggressiv.
Regn kan faktisk rense luften for pollen og lindre astmasymptomer, der skyldes allergi.
Tordenvejr kan forværre allergi pga. en særlig række hændelser, som udløser tordenvejrsastma.
Tordenvejrsastma beskriver et astmaanfald, der begynder eller forværres under eller efter tordenvejr. Det kan ramme alle med astma, men ses oftest hos personer, der lider af høfeber.
Når det trækker op til tordenvejr, bliver der trukket enorme mængder pollen op i skyerne. Det er her, tordenvejrsastma starter.
Når regndråberne rammer pollen i luften, suger de vand til sig, svulmer op og sprænger. Lyn og fugtighed får pollenet til at splitte i endnu mindre dele.
De bittesmå partikler, der indeholder pollenallergener, falder til jorden og bliver nemt inhaleret – direkte ind gennem næsen, hvor de rammer bihulerne og lungerne.
De allergifremkaldende proteiner spredes så bredt, at selv folk uden astma kan opleve kraftige reaktioner.
Pollen er utroligt små. De måler typisk mellem 15-100 mikrometer. Til sammenligning er et menneskehår cirka 70 mikrometer bredt.
Vi ser normalt kun pollen med det blotte øje, når store mængder frigives på én gang fra planter og blomster.
Pollen bevæger sig fra plante til plante og gør det muligt for dem at formere sig. Nogle planter bruger insekter som bier og sommerfugle til at sprede pollen.
Pollen kan også føres med vinden eller flyde med vand. Mange træer, græs- og ukrudtsarter er afhængige af vinden til at sprede deres pollen.
Det er især træer, græs og siv, der giver problemer, som fx birk, eg og cedertræ, samt bermudagræs, rajgræs og kæmperør.
Det er især yngre voksne med følsomhed over for græspollen (især rajgræs) der er i størst risiko for tordenvejrsastma.
Rajgræspollen er ekstremt allergifremkaldende og en af de værste syndere blandt de mange græsarter, der kan give høfeber og vejrtrækningsproblemer.
Det værste tilfælde af tordenvejrsastma nogensinde fandt sted i Melbourne i Australien den 21. november 2016, og det fik katastrofale konsekvenser.
Det hele skete på én aften, det man har aldrig set så høje tal før eller siden hændelsen. Tusindvis fik akut vejrtrækningsbesvær i løbet af meget kort tid.
Hospitalerne blev overvældet af folk, der kæmpede med at få luft. I løbet af 30 timer steg antallet af patienter med vejrtrækningsproblemer med 672 %. Der blev indlagt næsten 10 gange flere astmapatienter end normalt. Ti mennesker mistede livet.
Foråret 2016 var det 10. vådeste i delstaten Victoria. Allerede tidligere i november måned var der målt meget høje koncentrationer af græspollen. På den pågældende dag kom temperaturen helt op på 40-44 °C, og 35 °C i selve Melbourne.
Den dag lå græspollenniveauet i den ekstreme ende. Der blev også registreret stigende mængder af svampesporer, træ- og ukrudtspollen samt knuste pollenfragmenter.
Store tordenstorme dannede sig vest for Melbourne og Geelong og bevægede sig ind over byen med kraftige vindstød og pludseligt temperaturfald, efterfulgt af skybrud. Det førte til et enormt antal tilfælde af tordenvejrsastma.
Selvom hændelsen i Melbourne var usædvanlig, advarer forskere om, at klimaforandringer markant øger risikoen for at blive udsat for pollen.
Højere temperaturer betyder, at pollensæsonerne starter tidligere og varer længere. I nogle områder begynder træerne endda at frigive pollen allerede i januar måned.
I både USA og Europa er ambrosie en af de store syndere. Én enkelt plante kan danne op mod en milliard pollenkorn.
Ifølge Asthma and Allergy Foundation of America er der ca. 50 millioner amerikanere, der er allergiske overfor ambrosie-pollen.
Hvis du føler dig i risikozonen, er det en god idé altid at have din astmamedicin eller inhalator med dig overalt under pollensæsonen.
Vær opmærksom på vejrudsigten. Hvis der er tordenvejr på vej, så tjek at du har din inhalator i nærheden, og at du tager din medicin, som du skal. Derudover rådes du til at holde dig indendørs, mens uvejret raser.
Kilder: (National Asthma Council Australia) (BBC) (Healthdirect) (Harvard Health) (The Lancet) (AAAAI) (AAFA) (The Sydney Morning Herald) (Department of Health, Victoria)
Hvad er tordenvejrastma?
Sådan øger klimaforandringerne pollenmængden og -styrken
sundhed Miljø
Foråret markerer starten på
pollensæsonen, og dem med allergi mærker det hurtigt på deres høfeber. Menklimaforandringer gør pollensæsonen både længere og mere intens, hvilketforværrer allergisymptomerne. Og nu lurer der en endnu mere alvorlig trussel: tordenvejrsastma.
Dette ekstreme vejrfænomen kasterbogstaveligt talt milliarder af pollenkorn ned over os, og det kan givealvorlige vejrtrækningsproblemer – og i værste fald kan det faktisk værelivsfarligt. Klik videre i galleriet og lære mere om det skræmmende samspilmellem pollen og vejret.