Sådan øger klimaforandringerne pollenmængden og -styrken
Tyggegummi har været en del af vores hverdag siden 1800-tallet, og man må sige, at det er noget, der har hængt ved (bogstaveligt talt). Det fås i alle mulige smagsvarianter og former, og både børn og voksne tygger løs over hele verden. Men er tyggegummi bare en sjov lille snack? Ikke helt. Forskning peger faktisk på, at det kan have flere sundhedsmæssige fordele – men der følger også nogle ulemper med.
I dette galleri kigger vi nærmere på, hvad tyggegummi egentlig indeholder, og hvad det gør ved kroppen – ifølge videnskaben. Klik dig videre og få hele historien!
Tyggegummi er en blød og sej masse, der består af flere forskellige ingredienser. Den elastiske konsistens er lavet til at blive tygget, men ikke slugt.
Gummibasen er selve grundlaget i tyggegummi. Det er den, der giver den seje fornemmelse. Den består typisk af polymerer, blødgørere og harpikser. Lad os se nærmere på, hvad der ellers er i.
For at opnå den rette konsistens tilsættes fyldstoffer som kalk eller talkum. Harpiks bruges også for at binde det hele sammen og give mere styrke.
Der bruges også konserveringsmidler i tyggegummi. Et af de mest almindelige er butyleret hydroxytoluen (BHT), som forlænger holdbarheden.
Blødgørere sørger for, at tyggegummiet ikke bliver hårdt. Voks som paraffin eller vegetabilske olier holder på fugten og bevarer blødheden.
Tyggegummi sødes ofte med sukker som majssirup, rørsukker eller roesukker, afhængigt af typen og mærket.
I sukkerfri tyggegummi bruges der typisk kunstige sødemidler som aspartam eller sukkeralkoholer som xylitol.
For at give tyggegummiet sin karakteristiske smag tilsættes der både naturlige og syntetiske aromaer.
Alle ingredienser i tyggegummi skal være godkendt til menneskebrug, så som udgangspunkt ja. Nogle indeholder dog små mængder af stoffer, der skaber debat. Ikke i farlige doser, men nok til at vække opsigt. Her er et par eksempler.
BHT er en antioxidant, der bruges som konserveringsmiddel. Det er en kontroversiel ingrediens, da dyreforsøg i store doser har vist en mulig sammenhæng med kræft. Resultaterne er dog ikke entydige.
Forsøg på mennesker er få, men en hollandsk undersøgelse fandt ingen sammenhæng mellem BHT og mavekræft. Stoffet er vurderet som sikkert af både EU og FDA, så længe man holder sig under 0,25 mg per kilo kropsvægt. De fleste får langt mindre.
Titaniumdioxid gør fødevarer glatte og hvide, hvilket gør det oplagt i tyggegummi. Men dyreforsøg med meget høje doser har vist skader på nerver og organer. Det er også blevet sat i forbindelse med betændelse og kræft.
Indtil videre er der begrænset forskning på mennesker, og den præcise grænse for, hvad der er skadeligt, kendes ikke. Derfor har EU valgt at forbyde stoffet helt.
Aspartam er et kunstigt sødemiddel, der har været brugt i mange år. Det er løbende blevet sat i forbindelse med sundhedsproblemer, men undersøgelserne viser blandede resultater.
Aspartam har vist sig at være kræftfremkaldende i forsøg med gnavere, men det betragtes stadig som sikkert for mennesker. Derfor bruges det fortsat i mange sukkerfri produkter, herunder tyggegummi.
Nogle syntetiske farvestoffer i tyggegummi er blevet koblet til sundhedsproblemer. Det gælder blandt andet Rød 40, Gul 5 og 6 samt Blå 1.
Disse farver er dog godkendt af flere fødevaresikkerhedsmyndigheder som fx FDA. Men det gælder ikke nødvendigvis i hele verden. For eksempel er Rød 3 og Grøn 3 stadig tilladt i USA, men for længst forbudt i Europa.
Flere undersøgelser har set på, hvordan tyggegummi påvirker hjernens funktion under opgaveløsning. Resultaterne viser, at det kan forbedre både hukommelse og forståelse.
Tygning er også blevet koblet til øget opmærksomhed, bedre forståelse og skarpere beslutningstagning.
Et kontrolleret studie viste, at studerende, der tyggede tyggegummi i syv til 19 dage, oplevede mindre stress, angst og depression end dem, der ikke gjorde. De klarede sig også bedre fagligt.
Der er dog blandede resultater. En undersøgelse fandt, at tyggegummi i starten virkede forstyrrende, men at det hjalp med koncentrationen over tid.
En anden undersøgelse fandt, at tyggegummi kun havde en positiv effekt i de første 15–20 minutter af en opgave.
Nogle studier peger også på, at tyggegummi kan mindske stress og gøre dig mere vågen.
Hvordan tyggegummi præcist påvirker hjernen, er stadig uklart. Men det ser ud til, at tygning kan sænke niveauet af stresshormonet kortisol, hvilket kan spille en rolle.
Tygning kan også øge blodtilførslen til hjernen, og det kan være med til at styrke hukommelsen.
Tyggegummi er sødt, og sukkerfrie varianter indeholder ingen kalorier. Nogle studier tyder endda på, at det kan dæmpe appetitten.
Det er også blevet sat i forbindelse med en øget forbrænding, men resultaterne er endnu ikke entydige.
Sukkerfrit tyggegummi, især dem med sukkeralkoholen xylitol, kan beskytte mod huller og dårlig ånde. Xylitol hæmmer nemlig væksten af skadelige bakterier i munden.
Det er ikke kun xylitol, der gør en forskel. Selve det at tygge øger spytproduktionen, og det hjælper med at skylle bakterier og syre væk.
Der kan også være bivirkninger. Tyggegummi med sukker kan øge risikoen for huller og andre sukkerrelaterede problemer. Sukkeralkoholer kan derimod virke afførende.
Hvis man tygger ofte og længe, kan det føre til kæbesmerter og tilstande som TMD (temporomandibulær dysfunktion). Nogle oplever også hovedpine, som kan være relateret til tygning.
Kilder: (Healthline) (WebMD)
Er tyggegummi godt for dig?
Her er, hvad videnskaben siger
sundhed Risici
Tyggegummi har været en del af vores hverdag siden 1800-tallet, og man må sige, at det er noget, der har hængt ved (bogstaveligt talt). Det fås i alle mulige smagsvarianter og former, og både børn og voksne tygger løs over hele verden. Men er tyggegummi bare en sjov lille snack? Ikke helt. Forskning peger faktisk på, at det kan have flere sundhedsmæssige fordele – men der følger også nogle ulemper med.
I dette galleri kigger vi nærmere på, hvad tyggegummi egentlig indeholder, og hvad det gør ved kroppen – ifølge videnskaben. Klik dig videre og få hele historien!