Sådan øger klimaforandringerne pollenmængden og -styrken
Har du nogensinde tænkt over, hvad du skal gøre, hvis der opstår en nødsituation, mens du er i udlandet? Selvom de fleste kender 112 eller 911", som er blevet en velkendt sætning fra film og tv, er det faktisk ikke de samme nødnumre over hele verden. Der er store forskelle fra land til land, men generelt set har de fleste lande valgt ret simple numre. I dette galleri kan du se, hvilke numre du skal kende, hvis uheldet er ude. Derudover dykker vi også ned i historien bag nødopkald, og hvordan idéen opstod.
Er du nysgerrig efter at vide mere? Så klik videre her!
I 1935 mistede flere kvinder livet under en tragisk brand i London. En nabo så røgen og ringede til nummer 0, som dengang oprettede forbindelse til til telefoncentralen, der blev drevet af General Post Office.
Der var kun ganske få operatører til hele telefonsystemet, så det var meget almindeligt, at opkaldene hobede sig op. Det betød, at det ofte tog for lang tid at få kontakt til en operatør, så der kunne blive sendt hjælp.
Efter branden besluttede General Post Office at indføre et fælles alarmnummer for hele London: 999. To år efter branden blev alarmnummeret taget i brug.
Når nogen ringede 999, var der en speciel lampe på telefoncentralens betjeningspanel, der blinkede. Det signalerede, at opkaldet var akut, og at det skulle svares med det samme.
Allerede otte dage efter alarmnummerets lancering blev det brugt, da et par anmeldte et røveriforsøg. Politiet nåede hurtigt frem og anholdt gerningsmanden.
I Danmark indførte man 000 tilbage i 1957. Før da skulle man som i England ringe 0 for at komme i kontakt med centralen, som så stillede opkaldet videre alarmcentralen. Selvom USA allerede i midten af 1800-tallet havde lokale alarmsystemer, gik der 30 år efter Londons indførelse af 999, før USA fik sit landsdækkende alarmnummer – det ikoniske 911.
Det første 911-opkald blev foretaget i 1968 af en amerikansk senator i Alabama. Før 911 brugte man syv-cifrede alarmnumre, og politi, brandvæsen og ambulance havde hver deres eget nummer.
Før der fandtes telefonsystemer, brugte byerne nattevagter, der varslede om ildebrande og andre nødsituationer ved at råbe. Det kaotiske spektakel kaldte også frivillige brandmænd på banen.
Idéen om ét fælles alarmnummer i USA blev sat i gang efter en rapport fra National Academy of Sciences i 1966: 'Accidental Death and Disability: The Neglected Disease of Modern Society'.
Rapporten pegede særligt på trafikulykker som et kæmpe problem. Mange dødsfald skyldtes, at det tog alt for lang tid, før nødhjælpen blev tilkaldt og kunne nå frem.
Nu om dage er der flere lande end bare USA, som bruger nummeret 911. Selvom nogle af dem er amerikanske territorier, er der også andre lande, der har taget nummeret til sig.
Nogle af de lande og områder, der bruger 911, er bl.a. Amerikansk Samoa, Anguilla, Argentina, Aruba, Belize, Bermuda, Canada, Caymanøerne, Costa Rica, Curaçao, Den Dominikanske Republik, El Salvador, Fiji, Grenada, Guam, Guyana, Honduras, Liberia, Marshalløerne, Mexico, Mikronesien, Palau, Panama, Paraguay, Filippinerne, Puerto Rico, Saint Kitts og Nevis, Samoa, Tonga, Tuvalu, De Amerikanske Jomfruøer og Uruguay.
Nogle lande har både deres gamle alarmnummer og 911 i brug. Det gælder bl.a. Ecuador, Venezuela, Jamaica, Jordan, Bahamas, Peru, Montserrat og Saint Vincent og Grenadinerne.
I Europa er det primære alarmnummer 112. EU indførte 112 i 1991, men flere lande havde allerede brugt det siden 1970’erne. I Danmark brugte man stadig 000 indtil 1. maj 1992. I en overgangsperiode på fire år kunne man ringe begge numre. Den 1. oktober 1996 blev 000 endeligt nedlagt, og herefter har 112 været det eneste nationale alarmnummer i Danmark.
Ud over EU-lande og deres territorier bruges 112 også i bl.a. Aserbajdsjan, Cameroun, Cypern, DR Congo, Georgien, Kasakhstan, Kuwait, Kirgisistan, Nigeria, Papua Ny Guinea, Rwanda, São Tomé og Príncipe, Sydkorea, Syrien, Tadsjikistan, Tanzania, Østtimor, Turkmenistan og Uganda.
Ligesom med 911 har flere lande uden for EU også indført 112 som et ekstra alarmnummer. Det gælder bl.a. Indien, Indonesien, Guinea-Bissau, Ghana, Libanon og Kenya.
Et andet kendt alarmnummer er 999. Det bruges blandt andet i Bangladesh, Botswana, Cookøerne, Dominica, Eswatini, Hongkong, Macao, Malaysia, Myanmar, Qatar, Saudi-Arabien, Singapore, Sydsudan, Sudan, De Forenede Arabiske Emirater, Irland og Storbritannien.
Nogle lande bruger 999 udover deres lokale alarmnumre. Det gælder f.eks. Seychellerne, Gibraltar, Zambia, Bahrain, Mauritius, Kiribati, Antigua og Barbuda, Saint Lucia, Salomonøerne, Trinidad og Tobago samt Zimbabwe.
Nogle steder er 113 og 117 de populære alarmnumre. 113 bruges i Angola, Bhutan, Eritrea og Vietnam. 117 bruges i Benin, Burundi, Cambodja, Centralafrikanske Republik, Gambia, Guinea, Madagaskar, Mauretanien, Republikken Congo, Schweiz og Togo.
Andre grupperinger er 102 og 110. 102, som bl.a. bruges i Hviderusland, Mongoliet, Rusland, Ukraine og Usbekistan, mens 110 bruges i Andorra, Bolivia, Kina, Tyskland, Guatemala, Iran, Elfenbenskysten, Japan, Nauru og Taiwan.
Nogle lande bruger kun to cifre i deres alarmnumre, som 15, 17 og 19. Pakistan bruger 15, mens 17 bruges i Burkina Faso, Tchad, Comorerne, Djibouti, Mali, Monaco, Niger og Senegal. Sierra Leone og Marokko bruger 19.
I Malawi og Polen er alarmnummeret 997. 122 bruges i Bosnien-Hercegovina, Egypten og Montenegro. 114 bruges i Ækvatorialguinea og Haiti, mens New Zealand og Vanuatu bruger 111. Israel og Nepal bruger 100.
Nummer 119 bruges i Afghanistan, Maldiverne, Mozambique og Sri Lanka. Colombia og Lesotho bruger 123. Laos og Thailand bruger 191, og Nordmakedonien og Serbien bruger 192.
Der findes også lande med lidt anderledes alarmnumre. Sydafrika og Namibia bruger 10111. Oman bruger 9999, Gabon 1730, Algeriet 1548 og Libyen 1515.
Irak bruger 104, Cuba 106, Surinam 115, Nicaragua 118, Albanien 129, Brasilien 190 og Tyrkiet 155.
Vestsahara adskiller sig fra Marokko og bruger 150. Chile bruger 133, Kap Verde 132, og Albanien 129. Yemens alarmnummer er 194.
Somalia bruger 888, Barbados 211 og Tunesien 197. Etiopien har en lidt speciel løsning og bruger 991, mens Brunei bruger 993.
De fleste af disse numre forbinder dig direkte til politiet, som så kan sende dig videre til brandvæsenet eller ambulancetjenesten, hvis det er nødvendigt.
Du behøver ikke huske alarmnummeret i hovedet, når du rejser, men det er en god idé at skrive det ned et sikkert sted – eller endnu bedre: gem det på din telefon, så du har det lige ved hånden, hvis uheldet er ude, og du får brug for hjælp.
Kilder: (World Population Review) (Coffee or Die) (911.gov) (issuu)
Alarmnumre i forskellige lande – det er ikke 112 i hele verden!
Vidste du, at det første system med alarmnummer startede i London?
sundhed SOS
Har du nogensinde tænkt over, hvad du skal gøre, hvis der
opstår en nødsituation, mens du er i udlandet? Selvom de fleste kender 112 eller911", som er blevet en velkendt sætning fra film og tv, er det faktiskikke de samme nødnumre over hele verden. Der er store forskelle fra land tilland, men generelt set har de fleste lande valgt ret simple numre. I dettegalleri kan du se, hvilke numre du skal kende, hvis uheldet er ude. Derudover dykkervi også ned i historien bag nødopkald, og hvordan idéen opstod.
Er du nysgerrig efter at vide mere? Så klik videre her!