Hvor stor en del af BNP går egentlig til uddannelse?
Uanset om det er en logrende hale eller en spindende kat, er der mange mennesker, som føler stærke bånd til dyr. For nogle mennesker er dyr mere end bare selskab – de er familie, terapeuter og sjælevenner. Men dyr er ikke alles kop te. Nogle er ligeglade med dyr, eller også føler de ubehag eller ligefrem frygt, når de er omkring dyr. Hvorfor er vores forhold til dyr så forskelligt?
Svaret ligger i en spændende blanding af videnskab, psykologi, evolution og kultur. Vores forhold til dyr er både komplekst og fascinerende – lige fra vores forfædres samliv med dyr til de hormoner, der udløses, når vi nusser en hundehvalp. Klik videre i galleriet og find ud af, hvorfor vi føler, som vi gør, når det kommer til dyr.
Mennesker har haft tætte relationer til dyr siden oldtiden. Det handlede ikke kun om at overleve – det lagde også fundamentet for følelsesmæssige bånd, hvor nogle dyr med tiden blev mere end redskaber eller mad og i stedet blev vores trofaste følgesvende.
Omsorg for dyr havde praktiske fordele i de tidlige samfund. Det forbedrede chancerne for overlevelse og samarbejde. Grupper, der udviklede empati over for dyr, oplevede bedre trivsel – og den tendens lever videre i vores forhold til kæledyr i dag.
Tæmningen af dyr begyndte, da mennesker skabte venskabelige relationer til udvalgte arter. Ved at betragte dem som venner i stedet for mad, valgte vores forfædre bevidst de mest tamme og sociale dyr – og grundlagde de kæledyr, vi har i dag.
Forskning viser, at vores kærlighed til dyr kan være genetisk betinget. Nogle mennesker tiltrækkes helt naturligt af dyr, mens andre ikke gør. Denne tilbøjelighed kan være et nedarvet karaktertræk fra forfædre, hvor det at leve tæt på dyr havde visse fordele.
Ifølge biophilia-hypotesen har vi en medfødt trang til at knytte os til natur og levende væsener. Denne forbindelse giver os følelsesmæssig balance i en verden, der i stigende grad er fyldt med teknologi og kunstige omgivelser.
Den moderne livsstil fjerner os fra naturen, men kæledyr minder os om det liv, der findes uden for skærme og bylivet. De styrker vores miljøbevidsthed og forbinder os med naturens rytmer og følelsesmæssige velbefindende.
Når dyr har træk, der minder om babyer – som store øjne og små næser – aktiveres vores naturlige trang til at passe på dem. Det gør, at vi føler omsorg og beskytter dyr, især dem der ser søde og sårbare ud.
Når vi er sammen med kæledyr, stiger niveauet af oxytocin, som er et hormon, der skaber bånd og kærlighed. Det er samme stof, som knytter os til familie, og det styrker den følelsesmæssige forbindelse til vores dyr.
Hjernescanninger viser, at vi reagerer følelsesmæssigt, når vi ser vores kæledyr – ligesom når vi ser mennesker, vi holder af. Det giver en følelse af belønning og gør samvær med dyr både sjovt, hyggeligt og meningsfuldt.
Kæledyr er mere end bare selskab. De kan sænke stressniveauet, forbedre humøret og støtte vores mentale helbred. De giver struktur i hverdagen og følelsesmæssig støtte, som kan mærkes på lang sigt.
Dyreelskere scorer ofte højt på empati i psykologiske tests. De er mere tilbøjelige til at tage andres følelser alvorligt – også dyrs. Deres medfølende indstilling gør, at de helt naturligt vil passe, beskytte og knytte sig til dyr.
Gode oplevelser med dyr i barndommen kan føre til en livslang kærlighed til dem. Børn, der vokser op med kæledyr, lærer empati og nærhed, mens manglende kontakt eller negative oplevelser kan føre til frygt eller ligegyldighed.
Dyreejere giver ofte dyr menneskelige træk – de taler med dem og ser dem som familiemedlemmer. Dem, der ikke kan lide dyr, har ofte et mere hierarkisk verdenssyn, hvor dyr er mindre værd end mennesker.
Hundemennesker er typisk udadvendte og organiserede, mens kattemennesker ofte er mere selvstændige og kreative. Vores personlighed spiller en rolle i, hvilket dyr vi føler os mest knyttet til, og det forklarer forskelle i præferencer.
Vores følelser for dyr afhænger også af deres udseende. Pelsdyr med bløde træk vækker kærlige følelser, mens slanger og insekter ofte vækker frygt eller væmmelse . Det er faktisk et resultat af evolutionære beskyttelsesmekanismer.
I nogle kulturer er det sjældent at have kæledyr, eller også ser man anderledes på det. I Vesten bliver dyr ofte behandlet som familiemedlemmer, mens de i andre samfund mest bliver brugt som arbejdskraft. Kultur former vores forhold til dyr.
Religiøse overbevisninger spiller også ind. Nogle ser dyr som hellige – som fx hos indfødte amerikanere og hinduer – mens andre fremhæver menneskets overlegenhed. Det kan enten skabe dyb respekt eller afstand til dyr.
Når dyr betragtes som føde eller skadedyr, er det sværere at knytte sig følelsesmæssigt. Deres praktiske rolle som mad eller arbejdskraft står i vejen for nærhed, fordi det kan skabe indre konflikter.
I dag bliver kæledyr ofte forkælet som børn. Da vi nu om dage får færre børn, er der mere følelsesmæssig plads, og så får kæledyr en ny rolle i familien. De bliver de små familiemedlemmer, vi elsker og bekymrer os for.
Nogle går så langt som at behandle deres kæledyr som deres egne børn. Disse “pelsbørn” får kærlighed, opmærksomhed og pleje på niveau med ethvert andet familiemedlem.
Mange, der ikke er vilde med dyr, har simpelthen aldrig haft muligheden for at lære dem at kende. Uden positive oplevelser i barndommen holdes der afstand til dyr, da de er irrelevante. Det kan gøre det svært at danne en forbindelse med dyr senere i livet.
Frygt for dyr kan skyldes tidligere ubehagelige oplevelser. Det kan fx være, at man er blevet bidt eller angrebet af et dyr, eller at man har mistet et kæledyr. Den slags oplevelser kan efterlade varige ar og gøre det svært at stole på dyr igen.
Andre kan godt lide dyr, men undgår at have kæledyr, fordi det kræver tid, penge og ansvar. De sætter pris på dyr – men helst på afstand.
Nogle mener, at dyr er beskidte eller farlige, og det gør, at de holder afstand. Hvis man har lært, at dyr spreder sygdomme eller er uforudsigelige, kan det være svært at opbygge nærhed – især hvis denne opfattelse er forankret i kultur eller medier.
Personer, der går op i kontrol, materialisme eller mangler empati, har ofte sværere ved at knytte sig til dyr. De føler sig ikke følelsesmæssigt opfyldte af dyr og prioriterer i stedet menneskelige relationer eller logik.
Det er ikke alle, der har behov for følelsesmæssige bånd til dyr. Nogle foretrækker at investere deres energi i menneskelige relationer og ser dyr som overflødige – ofte på grund af værdier eller opvækst.
Vores omgivelser påvirker også, hvordan vi viser kærlighed til dyr. Nogle skjuler deres følelser for dyr af frygt for at blive dømt, selvom de inderst inde elsker dyreselskab.
Etiske holdninger kan også spille ind. Nogle vælger ikke at knytte sig til dyr for at fokusere på mennesker. Andre kæmper med modsætningerne mellem at spise kød og elske kæledyr. Etik kan både mindske og forme vores kærlighed til dyr.
I sjældne tilfælde mangler nogle mennesker helt empati, og de kan endda finde tilfredsstillelse i at skade dyr. Disse personer danner ikke følelsesmæssige bånd og ser dyr som redskaber eller trusler – ikke som levende væsener, der fortjener kærlighed og omsorg.
Vores forhold til dyr ligger på et spektrum, der formes af gener, opvækst, kultur og personlighed. Nogle knytter stærke bånd til dyr, mens andre er mere neutrale. Ingen af delene er forkerte – det siger bare noget om, hvor komplekst følelsesmæssige forbindelser kan være.
Kilder: (The Conversation) (The Independent) (Britannica) (National Institutes of Health) (Neuroscience News) (Animal Lovers Network) (CBS News)
Videnskaben forklarer: Her er grunden til, at nogle elsker dyr, og andre ikke gør
Et følelsesmæssigt spektrum formet af natur, miljø og alt derimellem
livsstil Kæledyr
Uanset om det er en logrende hale
eller en spindende kat, er der mange mennesker, som føler stærke bånd til dyr.For nogle mennesker er dyr mere end bare selskab – de er familie, terapeuter ogsjælevenner. Men dyr er ikke alles kop te. Nogle er ligeglade med dyr, ellerogså føler de ubehag eller ligefrem frygt, når de er omkring dyr. Hvorfor ervores forhold til dyr så forskelligt?
Svaret ligger i en spændendeblanding af videnskab, psykologi, evolution og kultur. Vores forhold til dyr erbåde komplekst og fascinerende – lige fra vores forfædres samliv med dyr til dehormoner, der udløses, når vi nusser en hundehvalp. Klik videre i galleriet ogfind ud af, hvorfor vi føler, som vi gør, når det kommer til dyr.