Hvor stor en del af BNP går egentlig til uddannelse?
Jordskælv kommer uden varsel, men et lands beredskab kan være forskellen på en kontrolleret krise og ren katastrofe. Rundt omkring i verden har nogle lande investeret massivt i moderne byggeteknik, stramme regler og avancerede varslingssystemer. Andre står langt svagere, hvor dårlig infrastruktur og manglende beredskab forstærker ødelæggelserne.
Fra Tokyos jordskælvssikrede højhuse til Haitis skrøbelige boliger: Klik dig gennem galleriet og få et globalt overblik over, hvem der er klar til næste store rystelse, og hvem der står med livet på spil.
Nogle lande ligger midt i Jordens mest aktive seismiske zoner, hvor tektoniske plader støder sammen og skaber voldsomme rystelser. Disse områder er i frontlinjen, når det gælder jordskælvsfare.
Japan ligger på grænsen mellem fire tektoniske plader. Jordskælvsøvelser er obligatoriske, og landets bygninger er konstrueret til at modstå rystelser. Skyskrabere i Tokyo er udstyret med støddæmpere, der kan mindske påvirkningen med op til 80 %.
Indonesien er verdens mest jordskælvsramte land med hyppige vulkanudbrud og tsunamier. Jordskælvet i 2004 i Det Indiske Ocean kostede over 230.000 mennesker livet og viste, hvor udsat landet er.
Ildringen er en enorm bue af seismisk aktivitet, der strækker sig fra Chile til New Zealand. Området rummer 75 procent af Jordens vulkaner og står bag 90 % af alle jordskælv i verden. Det er også med til at have indvirkning på gobale geopolitiske spørgsmål.
Tyrkiet ligger langs den anatolske forkastning og er konstant truet af jordskælv. Skælvet i 2023 kostede over 50.000 liv og understregede behovet for striksere byggeregler, da meget byggeri stadig sker uden tilsyn.
Chile er kendt for sin avancerede seismiske ingeniørkunst efter at have oplevet mange store jordskælv. Det mest kraftfulde nogensinde, i Valdivia i 1960, førte til nogle af verdens strengeste bygningsregler.
I Chiles hovedstad er højhusene bygget til at svaje med rystelserne, så de ikke styrter sammen. Den kontrollerede bevægelse gør en afgørende forskel under kraftige jordskælv.
Thailand ligger i udkanten af Ildringen og har hidtil undgået store skælv, men i 2024 blev landet ramt af et på 6,4. Det viste, at selv lande uden for hovedzonerne stadig er sårbare.
I februar 2025 blev Myanmar ramt af et skælv på 7,1, og chokbølgerne mærkedes helt til Bangkok. Det fik flere nabolande til at genoverveje deres beredskabsplaner og opdatere byggereglerne.
Sammenstødet mellem den indiske og eurasiske plade skaber stor seismisk aktivitet i Sydøstasien. Området oplever flere jordskælv end tidligere forventet, som de seneste begivenheder viser i både Myanmar og Thailand.
Over 9.000 mennesker døde under jordskælvet i Nepal, hvor dårligt byggede huse og svag infrastruktur forværrede katastrofen. Manglende forstærkning og langsom renovering øgede sårbarheden.
Iran ligger i et aktivt jordskælvsbælte og rammes ofte af skælv. Mange hjem er bygget i lersten uden forstærkning, hvilket betyder, at selv moderate rystelser kan føre til store ødelæggelser.
Jordskælvet i Haiti dræbte over 230.000 mennesker. De dårlige byggematerialer og manglende forberedelse spillede en central rolle i katastrofen. Tætbefolkede områder og svag infrastruktur forværrede situationen.
Over 80 % af alle jordskælvsdødsfald de sidste 30 år er sket i udviklingslande. Svag infrastruktur, manglende beredskab og dårlige byggeregler er hovedårsager til de høje dødstal.
New Zealand er kendt for sine grundige bygningsvurderinger og hyppige inspektioner. Landets "building warrant of fitness"-program sikrer, at offentlige bygninger er klar til at modstå kraftige skælv.
Californien har nogle af de strengeste jordskælvslove i verden. I San Francisco er det lovpligtigt at jordskælvssikre visse bygninger, og det har gjort en stor forskel under tidligere rystelser.
Italien er blandt de førende inden for teknologi, der beskytter bygninger mod jordskælv. Efter jordeskælvet i L’Aquila i 2009 blev der indført systemer, som lader bygninger "flyde" under rystelser og dermed undgår alvorlige skader.
I New Zealand bruger man virtual reality i undervisningen til at simulere jordskælv. Det giver børn realistiske øvelser, så de lærer, hvordan de skal reagere, hvis et rigtigt skælv rammer.
Det er dyrt at forberede sig på jordskælv, men det er langt dyrere at lade være. Hvis regeringer ikke investerer i sikkerhed og infrastruktur, kan konsekvenserne koste både liv og økonomi.
Japan bruger hvert år milliarder på at styrke sit beredskab. Fra varslingssystemer og skælvresistente bygninger til teknologi, der stopper tog automatisk under rystelser, handler det hele om at redde liv.
Indonesien har satset stort på tidlige varslingssystemer. Selvom der er sket fremskridt, mener mange, at indsatsen stadig ikke står mål med de omfattende risici landet står over for.
Efter det ødelæggende jordskælv i 2017 har Mexico City sat gang i en omfattende eftermontering af skoler og hospitaler. Målet er at gøre offentlige bygninger mere modstandsdygtige og redde flere liv i fremtiden.
Ifølge forskning fra National Institute of Building Sciences sparer samfundet 4 dollars for hver eneste dollar, de investerer i jordskælvssikring. Det handler ikke kun om sikkerhed, men også om økonomisk fornuft i længden.
Systemer som ShakeAlert i Californien opdager rystelser og sender advarsler, inden de ødelæggende bølger rammer. De få sekunder kan betyde forskellen mellem liv og død.
Med satellitinterferometri kan forskere måle jordens bevægelser med ekstrem præcision. Det hjælper med at forudsige, hvor næste store skælv kan ramme, og forbedrer beredskabet.
Japan er frontløber i brugen af kunstig intelligens til at forudsige jordskælv. Selvom man ikke kan forudsige nøjagtige tidspunkter, giver modellerne et billede af, hvor risikoen er størst.
I Tokyo, Los Angeles og Wellington er moderne højhuse udstyret med sensorer og dæmpningssystemer. Nogle bygninger har allerede teknologi, der registrerer rystelser i realtid og tilpasser sig automatisk.
Forskere arbejder på såkaldt jordskælvskloning, som forsøger at omdirigere rystelser væk fra bygninger. Teknologien er stadig ny, men kan en dag revolutionere måden, vi beskytter os på.
Kilder: (World Population Review) (Vox) (BBC)
De lande, der er bedst (og dårligst) forberedt på det næste store jordskælv
Et globalt kig på, hvilke lande der står stærkt, og hvilke der er faretruende udsatte, ved næste store jordskælv
livsstil Naturkatastrofer
Jordskælv kommer uden varsel, men et lands beredskab kan være forskellen på en kontrolleret krise og ren katastrofe. Rundt omkring i verden har nogle lande investeret massivt i moderne byggeteknik, stramme regler og avancerede varslingssystemer. Andre står langt svagere, hvor dårlig infrastruktur og manglende beredskab forstærker ødelæggelserne.
Fra Tokyos jordskælvssikrede højhuse til Haitis skrøbelige boliger: Klik dig gennem galleriet og få et globalt overblik over, hvem der er klar til næste store rystelse, og hvem der står med livet på spil.