Da Anden Verdenskrig brød ud i september 1939, erklærede 20 europæiske lande sig neutrale. Men krigens brutalitet gjorde det næsten umuligt at forblive upåvirket, og inden længe var kun ni af dem stadig neutrale. I alt lykkedes det kun 14 lande officielt at undgå at blive en del af konflikten – men betyder det, at de helt holdt sig ude? Langtfra.
For selv de nationer, der undgik direkte kamphandlinger, måtte ofte navigere i et farligt politisk spil for at bevare deres status. Så hvor neutrale var de egentlig, og hvilke lande klarede sig igennem uden at blive trukket ind i krigens kaos? Klik dig videre og find ud af det!
Ville USA have forblevet neutralt, hvis Japan ikke havde angrebet Pearl Harbor i december 1941? Da Anden Verdenskrig brød ud, forsøgte mange lande at holde sig udenfor for at undgå invasion og mere blodbad – rædslerne fra Første Verdenskrig sad stadig dybt i folks bevidsthed.
Da Tyskland invaderede Polen i september 1939, erklærede Storbritannien og Frankrig krig. I april 1940 rykkede Hitler ind i Danmark og Norge, og kort efter blev både Belgien og Holland, der ellers havde erklæret sig neutrale, også besat. Det var nærmest umuligt at holde sig ude af konflikten. Alligevel lykkedes det 14 lande officielt at forblive neutrale. Men hvor meget betød deres neutralitet i praksis?
Schweiz har verdens ældste tradition for militær neutralitet – landet har ikke deltaget i en krig siden 1815! Under Anden Verdenskrig betød denne neutralitet, at Schweiz holdt sig uden for de internationale konflikter og undgik en potentiel tysk invasion.
Selvom Schweiz ikke officielt tog parti, modtog landet alligevel store mængder guld fra Nazityskland – stjålet fra besatte lande og endda koncentrationslejre. Til gengæld fik nazisterne schweizerfranc, som de brugte til at finansiere deres krigsindsats.
Sverige har i århundreder holdt sig uden for krige – en politik, der har været gældende siden Napoleonskrigene. Men i 2024 droppede landet sin neutrale status og blev officielt medlem af NATO.
Under Anden Verdenskrig havde Sverige fri adgang til Tyskland, hvilket gjorde det til et vigtigt knudepunkt for både svenske og allierede efterretninger. Landets "ikke-krigsførende" status betød også, at over 8.000 svenskere frivilligt kæmpede for Finland, mens Sverige leverede mad, medicin og våben til sin nordiske nabo.
Da krigen brød ud i Europa, erklærede Spanien sig officielt neutralt. Men bag facaden var landet langt fra upartisk og holdt en tydelig pro-tysk linje.
Franco havde modtaget massiv militær støtte fra Nazityskland under Den Spanske Borgerkrig, og da Anden Verdenskrig begyndte, sendte Spanien frivillige tropper til Østfronten for at kæmpe side om side med tyskerne. Samtidig forsynede Spanien Hitler med strategisk vigtige råstoffer – især tungsten.
Ligesom Spanien erklærede Portugal sig neutralt under Anden Verdenskrig. En gammel alliance med Storbritannien sikrede briterne gunstige handelsaftaler, men landets leder, António de Oliveira Salazar, gjorde forretninger med begge sider.
Portugal leverede varer og den eftertragtede råvare tungsten til Nazityskland helt frem til midten af 1944. Herefter indgik landet en aftale med USA og Storbritannien, som gav de allierede lov til at oprette en vigtig luftbase på Azorerne.
Da de første skud faldt i Europa i 1939, vedtog Irland en neutralitetspolitik. Landet holdt sig uden for hele krigen og var heller ikke åbent pro-britisk.
Den irske regering nægtede at yde militær støtte til nogen af siderne, hvilket betød, at de allierede ikke fik adgang til irske havne og lufthavne. Alligevel blev Dublin bombet af Luftwaffe i april og maj 1941, og byen Dundalk blev ramt i juli samme år.
For at undgå at tage parti forsøgte Tyrkiet at balancere mellem Aksemagterne og de Allierede og holdt sig officielt neutral det meste af krigen.
Tyrkiet forblev neutralt indtil få måneder før krigens afslutning, hvor landet sluttede sig til de Allierede og standsede al eksport af strategiske råvarer til Tyskland. Ankara brød også de diplomatiske forbindelser med Berlin.
Selvom både Nordyemen (Mutawakkilite Kongeriget) og Sydyemen (Adenprotektoratet) var britiske protektorater, forblev Yemen stort set neutralt under Anden Verdenskrig.
Alligevel deltog yemenitter i krigen, hvor mange gjorde tjeneste i den britiske hær, blandt andet i Royal Air Force og den britisk-indiske hær.
Før krigen brød ud i 1939, havde Saudi-Arabien gode forbindelser til Aksemagterne. Alligevel formåede kongeriget at bevare sin neutralitet gennem det meste af konflikten.
Selvom Saudi-Arabien officielt var neutralt, leverede landet store mængder olie til de Allierede. I 1943 etablerede Saudi-Arabien diplomatiske forbindelser med USA, som for alvor fik øjnene op for kongerigets strategiske olieinteresser.
Afghanistan erklærede sig neutralt fra krigens begyndelse – en beslutning, der skulle vise sig at være klog. Da Tyskland i 1941 angreb Sovjetunionen, blev Afghanistan pludselig omgivet af allierede nationer.
De allieredes sejr i Irak gjorde det klart for Afghanistan, at Tyskland ikke havde kapacitet til at projicere militær magt i Mellemøsten.
Den lille bjergstat Andorra, beliggende mellem Frankrig og Spanien, valgte at forblive neutral under hele Anden Verdenskrig.
Selvom Andorra ikke officielt tog parti, blev landet en vigtig smuglerrute mellem Vichy-Frankrig og Francos Spanien. Derudover brugte den franske modstandsbevægelse Andorra til at få nedskudte allierede piloter i sikkerhed.
Under Anden Verdenskrig forblev den suveræne bystat Monaco neutral, selvom landet havde erklæret krig mod Tyskland under Første Verdenskrig.
Monacos strategiske placering gjorde det til et stridspunkt mellem Tyskland og Italien. Den 11. november 1942 besatte de italienske styrker landet og hævdede det som en del af deres territorium. Men efter Italiens kapitulation i september 1943 ændrede situationen sig drastisk.
Liechtenstein formåede at bevare sin neutralitet gennem hele Anden Verdenskrig.
Faktisk nød det tysktalende fyrstedømme godt af sin told- og valutaunion med Schweiz, hvilket hjalp det med at forblive upåvirket af krigen.
San Marino blev styret af det sammarinesiske fascistparti fra 1923 og havde tætte bånd til Mussolinis Italien.
Efter fascismens fald i Italien i 1943 erklærede San Marino sig neutralt. Men i september 1944 blev landet kortvarigt besat af tyske styrker, inden de blev slået tilbage af de Allierede i Slaget om San Marino.
Laterantraktaten fra 1929 mellem Vatikanet og Italien forpligtede paven til at opretholde "evig neutralitet i internationale anliggender" – og dermed blev Vatikanstaten officielt neutral.
Begge krigens parter respekterede Vatikanets neutralitet, og selv da Rom blev besat af tyske tropper, blev Vatikanstaten ikke rørt. Alligevel er der stadig debat om, hvor meget pave Pius XII gjorde for at forhindre nazisternes deportation af jøder. Vatikanet hævder fortsat, at han gjorde alt, hvad der var muligt, for at redde liv under krigen.
Kilder: (World War II Database) (Vatican News) (History.com) (World Population Review) (WorldAtlas) (Scholarly Community Encyclopedia)
Hvor neutrale var de her lande egentlig under 2. Verdenskrig?
Hvilke nationer forsøgte at holde sig uden for krigen?
livsstil Historie
Da Anden Verdenskrig brød ud i september 1939, erklærede 20 europæiske lande sig neutrale. Men krigens brutalitet gjorde det næsten umuligt at forblive upåvirket, og inden længe var kun ni af dem stadig neutrale. I alt lykkedes det kun 14 lande officielt at undgå at blive en del af konflikten – men betyder det, at de helt holdt sig ude? Langtfra.
For selv de nationer, der undgik direkte kamphandlinger, måtte ofte navigere i et farligt politisk spil for at bevare deres status. Så hvor neutrale var de egentlig, og hvilke lande klarede sig igennem uden at blive trukket ind i krigens kaos? Klik dig videre og find ud af det!