Disse nationer spillede en skjult, men afgørende rolle
<p>Donald Trumps globale told på stål og aluminium har skærpet handelskrigen og skabt endnu mere uro i de finansielle institutioner verden over. I USA holder Wall Street vejret, mens børsen i New York oplever, at milliarder forsvinder fra markedsværdierne.</p><p>Men det er ikke første gang, at Wall Street har prøvet det. I 1929 blev det ramt af et dramatisk drop i aktiekurserne, som førte til den store depression. Mange år senere, i 1987, opstod den første moderne finansielle krise, hvor Dow Jones-indekset styrtdykkede.</p><p>Wall Streets historie er fyldt med op- og nedture. Men hvordan blev gaden egentlig et symbol på økonomisk magt? Og hvad har et slavemarked og et sycamore-træ med historien at gøre? Klik videre i galleriet, og lær mere om denne verdensberømte gade på Manhattan.</p>
Donald Trumps beslutninger om pålægning af told har skræmt investorer og sendt det amerikanske aktiemarked i frit fald, især efter præsidenten nægtede at afvise muligheden for en recession. Nu har Trumps handelskrig bredt sig til resten af verden med 25 % told på al stål og aluminium, der importeres til USA. Det Hvide Hus fastholder, at "præsidenten vil beskytte både Wall Street og den almindelige amerikaner." Hans uforudsigelige kursændringer i handelspolitikken har dog gjort de finansielle markeder usikre.
New York Stock Exchange er en af verdens største markedspladser for værdipapirer og investeringer. Den ligger midt på Wall Street i Financial District i det sydlige Manhattan i New York City.
Wall Street har både økonomisk og kulturel betydning. Den huser nogle af verdens største og mest magtfulde finansielle institutioner. Men Wall Street er meget mere end en gade – det er også en betegnelse for hele den amerikanske finansverden og landets økonomiske styrke.
Wall Streets historie strækker sig helt tilbage til midten af 1600-tallet. I 1652, under de engelsk-hollandske krige, frygtede hollandske nybyggere i det, der dengang hed Ny Amsterdam, et britisk angreb.
For at forsvare bosættelsen byggede de en træmur af planker og jord. Den var 713 meter lang og 2,5 meter høj og strakte sig mellem to porte – den ene lå ved det nuværende gadekryds mellem Wall Street og Pearl Street, og den anden ved Wall Street og Broadway. Hollænderne kaldte den "de Waal Straat."
Muren stod i næsten 50 år, men blev led efterhånden forfald. I 1693 blev den restaureret for at afværge et potentielt fransk angreb, men seks år senere blev den endeligt revet ned.
I slutningen af 1711 blev Wall Street hjemsted for et officielt regeringsgodkendt slavemarked. Det lå ved en af de oprindelige porte på Pearl Street og var i drift indtil 1762.
Efter USA’s uafhængighed fra Storbritannien var New York City landets hovedstad fra 1785-1790. Byens rådhus blev omdøbt til Federal Hall, og her aflagde George Washington sin ed som USA’s første præsident tilbage i april 1789. Bygningen blev revet ned i 1812.
I 1791 begyndte spekulanter at mødes under et buttonwood-træ på Wall Street for at handle værdipapirer. Året efter formaliserede de deres samarbejde med Buttonwood-aftalen, som blev startskuddet til New York Stock Exchange. Buttonwood-træet kaldes i dag et amerikansk sycamore-træ.
I slutningen af 1700-tallet var Lower Manhattan et blomstrende handelscentrum. Tontine Coffee House (til venstre på billedet) fungerede som kontor for de første buttonwood-handlere. Ti år senere flyttede de til Merchants' Exchange-bygningen på 55 Wall Street (til højre).
New York Stock Exchange blev grundlagt den 17. maj 1792. Dengang hed den New York Stock and Exchange Board, og medlemmerne skulle overholde en streng dresscode med høj hat og formel påklædning.
I december 1835 brød en voldsom brand ud i Lower Manhattan, som ødelagde mere end 700 bygninger. Flere af Wall Streets vigtigste bygninger som bl.a. Tontine Coffee House og Merchants' Exchange, gik op i flammer.
Wall Street har altid taget ny teknologi til sig. I 1837 præsenterede Samuel Morse sin revolutionerende telegraf, som hurtigt blev en uundværlig kommunikationskanal for børsmæglere.
30 år senere opfandt Edward Calahan den første aktietelegraf. Maskinen brugte smalle papirstrimler til at vise aktiehandler i realtid, hvilket revolutionerede aktiemarkedet.
I 1882 åbnede Thomas Edison verdens første elværk på Pearl Street. Det leverede strøm til 7.200 lamper på Wall Street.
Charles Dow og Edward Jones satte deres præg på Wall Street. I 1884 begyndte Dow at overvåge aktier, og sammen med Edward Jones og Charles Bergstresser grundlagde han Dow Jones & Company. Deres mest kendte bidrag er dog Dow Jones-indekset.
Dow Jones-indekset blev hurtigt den mest populære feature i The Wall Street Journal, som første gang udkom den 8. juli 1889.
I 1903 åbnede en ny, imponerende børsbygning i New York. Den gav byen sin status som et af verdens finansielle centre og Wall Street blev et symbol på kapitalisme.
Efter 1. Verdenskrig i 1918 måtte man anerkende, at New York havde overhalet London som verdens finansielle hovedstad.
Den 16. september 1920 sprang der en bombe foran J.P. Morgans bygning på Wall Street. 30 mennesker blev dræbt, og hundredvis blev såret. Der var også mange heste, som døde og flere bygninger blev ødelagte.
Efterforskere mente, at målet var J.P. Morgan-banken, og mistanken faldt på en italiensk anarkistgruppe. Men ingen blev nogensinde anholdt, og sagen er aldrig blevet opklaret.
I 1920’erne steg aktiemarkedet til hidtil usete højder, men mange investorer lånte store summer for at købe aktier. I 1929 bristede boblen.
Den 24. oktober 1929 ramte katastrofen. Fire dage senere, på "Black Tuesday," blev der solgt for 16 millioner aktier i ren og skær panik.
I midten af november måned havde Dow-indekset mistet næsten halvdelen af sin værdi. Bankkunder strømmede til for at hæve deres penge, men for mange var det alt for sent – Wall Street var kollapset.
Investorer gik konkurs fra den ene dag til den anden. Her forsøger en spekulant at sælge sin luksusbil efter at have mistet alle sine penge i børskraket.
Børskrakket i 1929 banede vejen for Den Store Depression, hvor hver fjerde arbejder stod uden job. Suppekøkkener, masseudsmidninger fra hjem og virksomheder samt faldende priser blev den nye triste virkelighed.
USA måtte bruge alle årene i 1930’erne på at komme sig efter Den Store Depression. I 1933 underskrev præsident Franklin D. Roosevelt Glass-Steagall-loven, som skulle forhindre almindelige banker i at drive investeringsbankvirksomhed. Formålet var at beskytte kunderne mod store tab på aktiespekulation.
I denne periode gik udviklingen i New Yorks finansdistrikt i stå. Wall Street var i krise, og den amerikanske befolkning havde mistet troen på et banksystem, som de fleste anså for at være grådigt og ureguleret.
I 1960’erne voksede økonomien, og Wall Street kom tilbage på benene igen. Tilliden fra investorer og befolkningen blev genoprettet, og børsen New York Stock Exchange fulgte med tiden ved for første gang at optage en kvinde, Muriel Siebert, som leder af et medlemsfirma. Den 28. december 1967 blev hun en del af børsen blandt de 1.365 mandlige medlemmer.
I 1971 blev NASDAQ lanceret som verdens første elektroniske børs. I 1998 blev det den første børs i USA til at handle online, hvilket tiltrak mange virksomheder under dot-com-boblen. Hovedindekset er Nasdaq Composite, som omfatter næsten alle aktier noteret på Nasdaq-børsen.
I 1985 skrev Ronald Reagan historie som den første præsident til at ringe med åbningenklokken på børsen i New York. Klokken markerer begyndelsen og afslutningen på handelsdagen. Med tiden er ceremonien blevet en fejring af økonomisk vækst, og der er mange kendte personer, som har fået æren af at ringe med klokken, bl.a. Nelson Mandela samt filmstjernerne Tom Hanks og Arnold Schwarzenegger. I december 2024 ringede den nyvalgte præsident Donald Trump med klokken, efter at være blevet udnævnt til "Årets Person" af Time Magazine for anden gang.
Mareridtet fra 1929 vendte tilbage, da Wall Street den 19. oktober 1987 oplevede et af historiens største éndags-krak. Aktiemarkedet styrtdykkede globalt, og Dow Jones-indekset faldt med over 200 point. Den skæbnesvangre dag fik navnet "Black Monday".
Tilfældigvis var 1987 også året, hvor Oliver Stones film Wall Street fik premiere. Filmen følger den grådige børsmægler Gordon Gekko (spillet af Michael Douglas), der bruger ulovlig insiderhandel til at klatre til tops. I 2010 udkom efterfølgeren Wall Street: Money Never Sleeps.
I Martin Scorseses The Wolf of Wall Street spiller Leonardo DiCaprio rollen som den virkelige Jordan Belfort, en tidligere børsmægler, der endte i fængsel efter at være blevet dømt for svindel og aktiemanipulation.
Kilder: (TheStreet) (History.com) (NYSE) (ShareAmerica) (Investopedia) (Associated Press) (CNN) (Reuters)
Wall Streets turbulente historie
Et nærmere kig på gadens økonomiske og kulturelle indflydelse
livsstil Finans
Donald Trumps globale told på stål og aluminium har skærpet handelskrigen og skabt endnu mere uro i de finansielle institutioner verden over. I USA holder Wall Street vejret, mens børsen i New York oplever, at milliarder forsvinder fra markedsværdierne.
Men det er ikke første gang, at Wall Street har prøvet det. I 1929 blev det ramt af et dramatisk drop i aktiekurserne, som førte til den store depression. Mange år senere, i 1987, opstod den første moderne finansielle krise, hvor Dow Jones-indekset styrtdykkede.
Wall Streets historie er fyldt med op- og nedture. Men hvordan blev gaden egentlig et symbol på økonomisk magt? Og hvad har et slavemarked og et sycamore-træ med historien at gøre? Klik videre i galleriet, og lær mere om denne verdensberømte gade på Manhattan.