Kan du gætte landene på listen?
Historien er fuld af store civilisationers op- og nedture – samfund, der engang var på toppen, men som til sidst blev opslugt af tiden, krig eller naturens luner. Verden husker Rom, Egypten og Kina som nogle af de største stormagter, men der var også mange andre imponerende civilisationer, som blomstrede og kunne have domineret deres tid – og måske endda nutiden.
Nogle byggede store handelsimperier, andre revolutionerede krigsførelse, og flere udviklede teknologier, som vi stadig bruger i dag. Deres indflydelse satte spor i historien, men deres riger brød til sidst sammen og efterlod kun ruiner og ubesvarede spørgsmål. Hver af disse civilisationer var en magtfaktor, med ressourcer og styrke, der kunne have givet dem en plads i moderne historie – hvis de altså havde overlevet.
Er du nysgerrig efter at vide mere? Klik videre i galleriet og se, hvilke imperier der kunne have været blandt de største i dag.
Induskulturen, også kendt som Harappakulturen, var en af verdens tre tidligste bykulturer og eksisterede fra cirka 3300 til 1300 f.Kr. Den dækkede et enormt område i det nuværende Pakistan og det nordvestlige Indien og var faktisk den største af alle bronzealderens civilisationer.
Induskulturen var lang fremme teknologisk set, især når det kom til byplanlægning og sanitet. Byer som Mohenjo-daro og Harappa blev anlagt efter et gittermønster med standardiseret teglstensbyggeri og avancerede kloaksystemer. Selv små huse havde adgang til brønde og et lukket kloaknet – en infrastruktur, der var langt forud for sin tid.
Arkæologiske fund viser, at beboerne handlede med Mesopotamien og Centralasien. De brugte standardiserede vægte og segl i et stort netværk af handel, hvor varer som perler, keramik og lapis lazuli blev transporteret via karavaner og muligvis også via søvejen gennem Den Persiske Golf.
Omkring 1900 f.Kr. begyndte induskulturen gradvist at gå i forfald. Forskere mener, at klimaændringer var en af de primære årsager. I løbet af flere århundreder blev floderne tørrere, og monsunregnen blev mildere. Resultatet var tørke og udtørring af de flodsystemer, som mange indusbyer var afhængige af.
Minoerne fra Kreta, som ofte regnes for at være Europas første avancerede civilisation, var kendt for deres søfartsdygtighed og kunstneriske rigdom. De eksisterede fra cirka 2000 til 1450 f.Kr., centreret omkring storslåede paladskomplekser som Knossos og Phaistos. Her byggede de fleretagers bygninger med avanceret VVS – blandt andet en af verdens første skylletoiletter i Knossos.
Minoerne var en maritim handelsmagt. Kretas strategiske placering gjorde det muligt at etablere omfattende handelsnetværk over det Ægæiske Hav og det østlige Middelhav. De eksporterede blandt andet olivenolie, vin og kunsthåndværk som den fine Kamares-keramik og importerede ædelmetaller samt andre råvarer.
Med en stærk flåde til at beskytte handelen og en blomstrende økonomi, der finansierede store byggeprojekter, var minoernes Kreta et slags søimperium, da det var på sit højeste, der dominerede det Ægæiske område. Deres byer havde ingen bymure, hvilket tyder på, at de stolede på deres flådeforsvar, og at det eksisterede i en relativ fredelig periode.
En vigtig faktor i minoernes fald var naturkatastrofer. Det voldsomme vulkanudbrud på Thera (nu Santorini) omkring 1600 f.Kr. ramte Kreta hårdt med aske og tsunamier. Havne og landbrug blev ødelagt, og det svækkede civilisationen betydeligt. Sporene af det voldsomme udbrud kan stadig ses den dag i dag.
Hittitterne opstod i Anatolien (det nuværende Tyrkiet) og blev en stor militær- og teknologisk magt i den sene bronzealder. Da det var på sit højeste i det 14. og 13. århundrede f.Kr. strakte riget sig over det meste af Tyrkiet og ind i Syrien, og det blev en seriøs konkurrent til Egypten i kampen om magten i Mellemøsten.
Hittitterne var især kendt for deres brug af hestetrukne krigsvogne og deres avancerede metalhåndværk. Allerede i det 14. århundrede f.Kr. fremstillede de jernredskaber, mens deres naboer stadig brugte bronze. De havde helt klart potentialet til at blive en vedvarende stormagt.
Hittiterriget kollapsede kort efter 1200 f.Kr. i forbindelse med bronzealderens generelle sammenbrud. Krig og invasioner spillede en rolle i rigets undergang. Der fines ikke så mange kilder, men vi ved, at hovedstaden Hattusa blev ødelagt omkring 1180 f.Kr., og det skete formentlig fordi byen blev angrebet at udefrakommende.
Olmekerne blomstrede i de tropiske lavlandsområder ved Mexicos Golfkyst mellem 1200 og 400 f.Kr. og kaldes ofte "moder-kulturen" for de efterfølgende mesoamerikanske civilisationer. På trods af at dette folk var et af de første komplekse samfund i Amerika, opnåede de bemærkelsesværdige fremskridt.
Olmekerne menes at have udviklet et af de tidligste kendte skriftsystemer i Amerika samt et avanceret kalendersystem, som senere blev videreudviklet af blandt andet mayaerne.
Økonomisk set skabte olmekerne omfattende handelsnetværk i hele Mesoamerika. Olmek-inspireret keramik, figurer og jadeudskæringer er fundet langt uden for deres eget område, hvilket tyder på, at de havde stor indflydelse. De handlede blandt andet med jade, obsidian, keramik og endda gummi.
Omkring 400 f.Kr. gik den klassiske olmeker-kultur i opløsning, da deres sidste store center, La Venta, blev forladt. Der er ingen tegn på invasion udefra. I stedet mener forskere, at en kombination af miljømæssige og interne problemer førte til rigets fald.
Mellem 100 f.Kr. og 800 e.Kr. blomstrede nazcakulturen på Perus tørre sydkyst. De var kendt for at mestre det barske ørkenmiljø ved hjælp af imponerende tekniske bedrifter. De er dog mest berømt for Nazcalinjerne, som består af hundredvis af gigantiske geoglyffer, som de skar ud i ørkenens overflade.
Ud over deres unikke kunst var Nazca-folket også dygtige ingeniører, især når det kom til vandforsyning. De byggede underjordiske akvæduktsystemer, kaldet puquios, for at udnytte grundvandet og få afgrøderne på markerne til at gro. Takket være disse imponerende anlæg kunne Nazca dyrke jorden og opretholde faste bosættelser på trods af den sparsomme regn.
Forskning tyder på, at området blev ramt af en langvarig tørke omkring 500 e.Kr., som muligvis stod på i flere årtier. Det fik grundvandet til at falde drastisk. Nazca-folkets ellers velfungerende, men sårbare vandingssystem kunne ikke modstå de store klimaforandringer, og det var med til at civilisationen forsvandt.
Khmer-imperiet, der havde centrum i Angkor i det nuværende Cambodja, var middelalderens stærkeste magt i Sydøstasien. Da det var på sit højeste (i 1000-1300-tallet) kontrollerede Khmer store dele af fastlandet i Sydøstasien, støttet af imponerende teknologiske fremskridt og en rig kultur.
Hovedstaden Angkor var en slags "vandby". Dens velstand byggede på et enormt og avanceret vandhåndteringssystem. Der blev bygget kæmpe reservoirer (barays) og et fint net af kanaler og voldgrave til at opsamle monsunregn og oversvømmelser fra den nærliggende Tonlé Sap-sø.
I 1300-tallet begyndte Khmer-imperiets nedgang, og det kulminerede med, at Angkor blev forladt i 1431 e.Kr. efter en siamesisk (thailandsk) invasion. Samtidig var deres avancerede vandingsnetværk ikke bygget til ekstreme vejrfænomener, og voldsomme tørker efterfulgt af voldsomme oversvømmelser svækkede systemet og byen.
Sumererne fra oldtidens Mesopotamien (2900-2000 f.Kr.) skabte, hvad mange anser som verdens første civilisation i det frugtbare område i det sydlige Irak. De var organiseret i bystater som Uruk, Ur, Lagash og Eridu og stod bag en lang række opfindelser, som efterfølgende riger byggede videre på.
Teknologisk set var sumererne pionerer. De udviklede pottemagerhjulet, hjulet til transport (som revolutionerede handel og krigsførelse), sejlbåden til flodtransport og ploven trukket af okser til landbrug. Men deres mest kendte bedrift er nok, at de opfandt skrift.
Sumererne var også stærke inden for matematik og astronomi. De brugte et talsystem baseret på 60 (hvilket vi i dag ser i f.eks. den 60-minutters time og den 360-graders cirkel) og kortlagde himmellegemer for at lave kalendere. Baseret på deres bidrag til menneskenes udvikling, havde Sumer potentiale til at blive verdens førende civilisation.
Efter 2000 f.Kr. begyndte Sumer dog at miste sin politiske uafhængighed, både på grund af interne problemer og invasioner udefra. Først blev de erobret af akkadierne (som skabte det kortlivede Akkadiske Rige), og senere overtog amoritterne fra Babylon magten i området.
Det Byzantinske Rige var den østlige fortsættelse af Romerriget, og det var en dominerende verdensmagt gennem store dele af middelalderen. Riget var kendt for sin udholdenhed, sin blomstrende kultur og sin militære nytænkning. Centrum var Byzantion (nutidens Istanbul), som var perfekt placeret mellem Europa og Asien, hvilket gav enorme strategiske og økonomiske fordele.
Det Byzantinske Rige eksisterede fra 330 til 1453 e.Kr. Økonomisk set var hovedstaden, der senere blev kaldt Konstantinopel, den rigeste by i den kristne verden i store dele af den tidlige middelalder. Det skyldtes, at byen kontrollerede vigtige handelsruter – den var endestation for Silkevejen, hvor varer som silke, krydderier, korn og pels strømmede ind på markederne.
Militærmæssigt var byzantinerne kendte for deres dygtige strategi og stærke forsvar, som byggede videre på de romerske militære traditioner. De udviklede blandt andet "græsk ild", et frygtindgydende brandvåben til søs, som første gang blev nævnt i 600-tallet. Det gjorde det muligt for flåden at knuse større arabiske flåder og forsvare hovedstaden.
I 1453 faldt Konstantinopel, og denne begivenhed ændrede verdenshistorien. Det markerede afslutningen på Romerriget efter næsten 1.500 år og regnes ofte som afslutningen på middelalderen. Mange græske lærde flygtede vestpå og bragte manuskripter og viden med sig, hvilket var med til at starte Renæssancen i Italien.
Kilder: (Britannica) (Discovery) (History.com) (EarthDate) (Smarthistory)
Glemte civilisationer, der kunne have hersket over verden
Imperierne, som stadig præger vores verden i dag
livsstil Historie
Historien er fuld af store civilisationers op- og nedture – samfund,
der engang var på toppen, men som til sidst blev opslugt af tiden, krig ellernaturens luner. Verden husker Rom, Egypten og Kina som nogle af de størstestormagter, men der var også mange andre imponerende civilisationer, somblomstrede og kunne have domineret deres tid – og måske endda nutiden.
Nogle byggede store handelsimperier, andre revolutionerede krigsførelse, ogflere udviklede teknologier, som vi stadig bruger i dag. Deres indflydelsesatte spor i historien, men deres riger brød til sidst sammen og efterlod kunruiner og ubesvarede spørgsmål. Hver af disse civilisationer var en magtfaktor,med ressourcer og styrke, der kunne have givet dem en plads i moderne historie– hvis de altså havde overlevet.
Er du nysgerrig efter at vide mere? Klik viderei galleriet og se, hvilke imperier der kunne have været blandt de største idag.