Henrettelser har ikke kun været en straf for den henrettede. Det er også en måde som både stat, personer eller institutioner har brug for at vise sin magt over enkeltpersoner eller ideologier. Mange af de metoder, man brugte i tidens løb, var både brutale og blodige og resulterede i en langsom og pinefuld død. Men formålet var sjældent kun at straffe den dømte. Det handlede også om at skræmme resten af befolkningen. Nogle gange var frygt det primære mål, og det fungerede som en advarsel mod at trodse magten.
I dette galleri kigger vi nærmere på nogle af de mest grusomme straffe i historien. Er du nysgerrig? Klik videre og læs mere.
Gennem tiden har metoder til henrettelse ofte været ualmindeligt brutale, blodige og smertefulde. De inkluderede ofte en eller anden form for tortur, og de blev tit udført offentligt, hvor den dømte led en langsom og pinefuld død.
En af de mest uhyggelige metoder var at koge den dømte. Personen blev langsomt sænket ned i en gryde med kogende væske – og vedkommende var ofte ved fuld bevidsthed under hele processen.
Gryden kunne indeholde kogende vand, olie, voks, vin eller endda bly. Kroppen opløstes langsomt – og metoden blev anset for at være en af de mest smertefulde former for henrettelse.
Ifølge historiske kilder blev denne metode brugt mod tusindvis af kristne under den romerske kejser Neros styre – den sidste kejser i den juliansk-claudianske slægt.
Man mener, at denne metode var forbeholdt dem, der begik de værst tænkelige forbrydelser, som bl.a. grove voldshandlinger eller brutale mord.
I middelalderen, især mellem det 13. og 16. århundrede, brugte man denne metode i blandt andet Frankrig, Tyskland og Det Tysk-Romerske Rige – især mod folk, der forfalskede mønter.
Man brugte også denne henrettelsesform under Henrik 8.’s regeringstid i England. Den var som regel forbeholdt personer, der havde forgiftet andre til døde.
En anden form for henrettelse var at spærre den dømte inde og lade dem dø i isolation. Det er præcis, som det lyder – personen blev lukket inde et sted uden mulighed for at komme ud.
Denne metode kan betragtes som forløberen for den moderne livstidsdom. I dag får folk, der afsoner livstid, selvfølgelig mad og basale fornødenheder.
I den historiske version døde man langsomt på grund af mangel på mad og vand – oftest af sult eller tørst.
Et eksempel på denne metode blev beskrevet i en udgave af National Geographic fra 1922. Rejsefotografen Albert Kahn (på billedet til højre) dokumenterede selv, hvordan det foregik.
I sin artikel fortalte Kahn om en oplevelse i Mongoliet, hvor han overværede en kvinde, der blev lukket inde i en lille boks, indtil hun døde. Hvilken forbrydelse havde hun begået? Utroskab.
Kahn beskrev, hvor magtesløs han følte sig, da han så kvinden tigge om mad. Selvom han havde lyst til at hjælpe, turde han ikke – det kunne nemlig have kostet ham livet.
En kinesisk avis fra begyndelsen af 1900-tallet nævnte også en metode, hvor man spærrede folk inde i en kiste med jernbånd. Den dømte kunne hverken sidde oprejst eller ligge ned.
En variant var at mure folk inde bag en mur. Denne metode havde en særlig psykisk effekt og var derfor populær blandt sadistiske bødler.
Ifølge engelsk lov blev kvinder oftest henrettet ved at blive brændt på bålet, mens mænd kunne blive parteret – deres lemmer blev bundet til heste, som derefter blev drevet i hver sin retning.
Efter mænd var blevet hængt, blev deres kroppe nogle gange delt i fire, forkogt og derefter udstillet ved byportene som en advarsel til andre.
Vidste du, at rotter blev brugt til at pine folk ihjel? I oldtiden ansås døden ved rotteangreb som en af de mest voldsomme former for henrettelse.
Offeret blev anbragt i en kasse eller et bur, hvor de ikke kunne bevæge sig. Herefter placerede man en rotte på maven af dem – og buret blev derefter opvarmet.
Ved at bruge gløder eller mange stearinlys blev det så varmt, at rotten blev desperat og forsøgte at flygte.
I desperation begyndte rotten at kradse sig vej ud – gennem menneskekroppen. Den brutale proces fortsatte, indtil offeret til sidst døde af sine kvæstelser.
Rottemetoden blev brugt i 1600-tallet i Holland under det såkaldte hollandske oprør. Den var også kendt i militærdiktaturer i Latinamerika.
En anden grusom metode var at blive pælet. Her satte man en spids pæl i jorden og placerede offeret ovenpå. Tyngdekraften klarede resten.
Denne langsomme og pinefulde totur sluttede først, når pælen havde gennemboret offerets overkrop og den dømte døde.
Metoden blev første gang brugt i Babylon omkring år 1772 f.Kr. af Kong Hammurabi. Ifølge historien var det en kvinde, der havde dræbt sin mand, som blev straffet på denne måde.
Men metoden levede videre. Den blev også brugt under det armenske folkedrab i starten af det 20. århundrede.
At vise henrettede offentligt har ofte været en vigtig del af selve straffen. Metoder, der både forårsagede en langsom død og kunne ses af mange, skulle ikke bare ydmyge den straffede – men også afskrække andre.
Om dødsstraf rent faktisk virker som en afskrækkelse, er stadig uklart – både historisk set og i dag. Ikke desto mindre er der stadig mange lande, der stadig bruger dødsstraf.
Kilder: (World Atlas) (BBC) (PBS)
Skrevet med blod: historiske straffeformer
Straffemetoder der bruges til at sprede frygt blandt befolkningen
livsstil Historie
Henrettelser har ikke kun været en
straf for den henrettede. Det er også en måde som både stat, personer ellerinstitutioner har brug for at vise sin magt over enkeltpersoner ellerideologier. Mange af de metoder, man brugte i tidens løb, var både brutale ogblodige og resulterede i en langsom og pinefuld død. Men formålet var sjældentkun at straffe den dømte. Det handlede også om at skræmme resten afbefolkningen. Nogle gange var frygt det primære mål, og det fungerede som enadvarsel mod at trodse magten.
I dette galleri kigger vi nærmerepå nogle af de mest grusomme straffe i historien. Er du nysgerrig? Klik videreog læs mere.