© Shutterstock

Hvad var den sorte død helt præcist? -

Den Sorte Død var den dødeligste pandemi nogensinde. Det signalerede starten på den anden pandemi, en kæde af tragiske udbrud, der fandt sted fra 1300-tallet op frem til begyndelsen af 1800-tallet. Yersinia pestis eller Y. pestis, var bakterien, var ansvarlig for pesten

© Getty Images 

Lopper -

Ifølge en undersøgelse, der blev offentliggjort af Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS), tyder nyere forskning på, at den hurtige spredning af bakterien kan være forårsaget af menneskelige ektoparasitter, som bl.a. kropslus og menneskelopper.

© Getty Images 

Sort rotter -

Ifølge PNAS-undersøgelsen modstrider det den almindelige tro på, at sorte rotter og lopperne på disse gnavere var sygdommens eneste smittevej. Eksperterne er dog enige om, at pandemien højst sandsynligt blev spredt af lopperne, der levede på sorte rotter. Men hvor opstod den sorte død?

© Getty Images 

Oprindelsen af den sorte død -

Den sorte død startede højst sandsynligt i Østasien og kom muligvis til Mongoliet omkring 1346. Den blev bragt til Krim i 1347 af rotter på genuesiske handelsskibe, der sejlede over Sortehavet. Dette omvendte kort, der findes i det catalanske atlas offentliggjort i 1375, viser regionen inklusive Egypten, Tyrkiet, Bulgarien, Ukraine og Sortehavet, hvor sygdommen spredte sig.

© Getty Images 

Udbrud -

Adskillige skibe, der forlod Krim, havde kurs mod forskellige europæiske destinationer. Et af skibene nåede frem til Konstantinopel, hvor mere end 90 % af byens indbyggere endte med at bleve ofre for pesten. Den hurtige reducering i befolkningstallet understøtter en kontroversiel PNAS-undersøgelse, som tyder på, at lopper og lus var smittebærerne af pesten, efter de have bidt et inficeret individ. Derefter kunne de potentielt overføre sygdommen til en anden person i nærheden.

© Getty Images 

Udbrud i Italien -

I 1347 ankom et andet skib til Sicilien, hvor besætningen knap overlevede. Sygdommen spredte sig hurtigt over hele øen. Folk, der flygtede fra Sicilien, bragte sygdommen med sig til det italienske fastland, hvor en tredjedel af befolkningen døde inden sommeren året efter. Billedet viser en pest-smittet person i Firenze, der transporteres af mennesker, som bærer masker for at beskytte sig mod sygdommen.

© Getty Images 

Den sorte død ankommer til Frankrig -

Flere skibe bragte utilsigtet sygdommen med sig. I 1347 blev et skib fordrevet fra Italien og endte i Marseille, hvor den overfyldte havn gjorde, at sygdommen spredte sig hurtigt. Den Sorte Død spredte sig hurtigt til resten af Frankrig og varede frem til 1352. Alene i Paris bukkede ca. 80.000 mennesker under for pesten. Det var ca. en tredjedel af hele befolkningen.

© Getty Images 

Antisemitismen stiger -

I midten af 1348 ledte mange mennesker efter syndebukke. Dette førte til en bølge af antisemitisk vold i hele Europa, hvor jødiske samfund blev angrebet. I det pestramte Provence blev mange jøder falsk anklaget for at sprede sygdommen og blev slået ihjel. Dette dystre scenarie gentog sig i hele Europa, efterhånden som pandemien blev værre, hvilket gav anledning til endnu mere frygt og endnu flere fordomme.

© Getty Images 

Iberia blev ramt -

I foråret 1348 blev Spanien og Portugal begge ramt af den sorte død, og det resulterede i adskillelige dødsfald.

© Getty Images

Ankomsten til England -

I juni 1348 fortsatte den sorte død med at hærge, da den ankom til Weymouth i England. Sygdommen var blevet transporteret med skib fra Gascogne, der ligger i det sydvestlige Frankrig, og i efteråret havde den spredt sig til London. I sommeren 1349 var hele landet opslugt af pesten, hvilket resulterede i at op til 60 % af befolkningen døde.

© Getty Images

Det Hellige Romerske Rige er ramt af pest -

Pesten spredte sig fra England og bevægede sig nordpå til Skotland og østpå, hvor den krydsede Nordsøen og nåede Det Hellige Romerske Rige i begyndelsen af 1349. Det påvirkede ført visse områder i Belgien og Holland.

© Getty Images

Flagellantbevægelsen -

Pesten gav anledning til Flagellantbevægelsen, som var af den tro, at den sorte død var en guddommelig straf. Da man ikke forstod sygdommens biologi, greb mange folk til ekstreme foranstaltninger. Medlemmer af bevægelsen, de såkaldte flagellanter, var religiøse ildsjæle drevet af antisemitisme, som piskede sig selv for at påkalde Guds barmhjertighed og undgå en langsom, pinefuld død. På billedet ses den belgiske by Tournai i 1349, hvor en gruppe selvpiskende flagellanter gik gennem gaderne.

© Getty Images 

Tyskland blvier ramt -

Pesten kom til det sydlige Tyskland fra Schweiz i løbet af sommeren 1349. I efteråret var en stor del af landet ramt. I et forsøg på at tildele ansvaret for deres ulykke, anklagede folket endnu en gang jøderne.

© Getty Images

Pesten og forfølgelserne fortsætter -

Det første angreb mod det jødiske samfund i Köln skete i 1349. De blev fejlagtigt beskyldt for at forårsage spredning af pesten og for at forgifte vandforsyningen. Reaktionen var hensynsløs og resulterede i anholdelse og henrettelse af hundredvis af mennesker. Tilsvarende stod ca. 2.000 jødiske indbyggere i Strasbourg over for en lignende tragedie.

© Getty Images

Skandinavien må bukke under -

I 1349 bragte et engelsk skib utilsigtet pesten til Norge, da det strandede i Bergen. Besætningen omkom og inficerede de lokale indbyggere. Sygdommen spredte sig hurtigt til Danmark og Sverige.

© Getty Images 

Døden raser i Østrig -

I maj 1349 blev byen Wien ramt af pesten, hvilket førte til at ca. en tredjedel af indbyggerne var døde i slutningen af året. Også her blev det jødiske samfund uretmæssigt beskyldt for at sprede sygdommen ved at forurene vandbrønde. Som følge heraf blev adskillige personer pågrebet, udsat for tortur og i sidste ende henrettet.

© Getty Images

Bakterierne spreder sig ud over Europas grænser -

I 1349 havde den sorte død spredt sig over hele Europa og inficeret det meste af kontinentet. De nådesløse bakterier fortsatte dog med at udvikle sig og nåede forskellige dele af Mellemøsten og Nordafrika i 1350. Bakterien, kendt som Yersinia pestis, nåede endda helt til Mekka, hvor byen blev inficeret af pilgrimme under Hajj.

© Getty Images 

Symptomer -

I det 14. århundrede betød det at blive smittet med Yersinia pestis en sikker død. Der fandtes ingen kur. Et af hovedsymptomerne på pest var hævelse af lymfekirtlerne, hvilket resulterede i dannelsen af pusfyldte bylder kendt som buboer (oprindelsen af udtrykket "bubonisk").

© Getty Images 

Lidelserne af den sorte død -

Pest fører også til feber, træthed, rysteture, hovedpine og svimmelhed. Efterhånden som sygdommen skrider frem, oplever patienterne også blødning, ophostning af blod, opkastning og forvirring. For 700 år siden var det en pinefuld og forfærdelig oplevelse.

© Getty Images

Øjenvidner -

Den italienske forfatter og digter Giovanni Boccaccio (1313-1375) beskrev symptomerne på pesten i sin dagbog. Han skrev: "fremkomsten af bylder[buboer)] i lysken eller armhulerne, hvoraf nogle blev så store som et æble, andre som et æg." Han bemærkede senere, at "de nævnte dødelige bylder begyndte at sprede sig vilkårligt over hele kroppen; derefter ændrede sygdommens symptomer sig til sorte eller blodunderløbne pletter, der dukkede op på arme og lår og på alle andre dele af kroppen."

© Getty Images

Hårde behandlingsmetoder -

I det 14. århundrede brugte læger primitive og uhygiejniske metoder som fx åreladning og tømning af bylderne til at behandle mennesker, der var ramt af pesten. De brugte også overtroiske skikke som at brænde duftende urter eller bade de syge i i rosenvand eller eddike, alt sammen i håb om at lindre patienternes smerte.

© Getty Images 

Bøn om lindring -

Desværre havde de fleste personer, der var ramt af sygdommen, kun ét valg tilbage: at søge trøst gennem bøn. 80 % af dem, der blev smittet med pest, døde i løbet af otte dage.

© Getty Images 

Begravelse af de døde -

Under den sorte død var begravelse af de døde en grusom og risikabel opgave. Af frygt for den meget smitsomme sygdom blev ofrene ofte begravet i umærkede massegrave eller "pestgrave", uanset alder eller køn. De forhastede og uværdige begravelser fremhævede sygdommens ødelæggende virkning, hvor man ikke tog hensyn til følelser og værdige begravelser.

© Getty Images 

Det endelige dødstal -

Udbredelsen af pesten faldt drastisk i 1351 og blev fuldstændig udryddet i 1353. Man kender stadig ikke det samlede antal af døde, men man menes, at udbruddet resulterede i mere end 200 millioner menneskeliv, hvoraf 25-50 millioner fandt sted I Europa. Derudover førte denne tragiske hændelse til at 210 jødiske samfund blev massakrerede over hele verden. Middelalderens Europa oplevede et ødelæggende tab, hvor ca. 50 % af befolkningen omkom.

© Getty Images 

Konsekvenserne -

Efter pandemien stod Europa og resten af verden over for store sociale forandringer. Vesteuropas befolkningstal nåede først op på samme niveau, som det havde ligget på før 1348, i begyndelsen af det tidlige 16. århundrede. Ironisk nok havde pesten været en fordel for nogle: Det reducerede befolkningstal betød at der var høj efterspørgsel på arbejdskraft, hvilket førte til tårnhøje lønninger på grund af manglen på arbejdskraft. [Billede: Museo del Prado]

© Getty Images 

Den religiøse passion fortsætter -

Den fornyede religiøse passion og fanatisme, der spredte sig over hele verden efter pandemien, blev ikke godt modtaget. Mange mennesker troede på, at den sorte død skyldes overnaturlige kræfter og ondsindede konspirationer. Disse ubegrundede ideer holdt ved, indtil videnskabelige og medicinske fremskridt afslørede den sande årsag til den katastrofale pandemi.

© Getty Images 

Udgravning af fortiden -

Virkningerne af den sorte død fra næsten 700 år tilbage kan fortsat ses og opleves den dag i dag. Under udgravninger i East Smithfield i London tilbage i 2010 fandt man en massegrav og flere individuelle grav. Disse grave indeholdt resterne af pestofre og blev fundet mellem Royal Mints betonfundamenter.

© Getty Images 

En gravplads fra den sorte død -

Under samme udgravning fandt man en anden grav, hvor ofrene ikke bare var blevet smidt i en massegrav. I stedet blev de arrangeret side om side, hvilket indikerer, at der blev givet en vis form for respekt i forbindelse med deres begravelse, og at man fulgte en bestemt begravelsesmetode.

© Getty Images 

Black Death Discovery -

Under den arkæologiske udgravning fandt man også mange personlige ting, som bl.a. mønter fra årene 1344-1351. Disse blev fundet ved siden af en kvinde, der var blevet begravet på East Smithfield-kirkegården under den sorte død i en alder af 26-35 år. Selvom det måske ikke var et kæmpe fund, er det værd at bemærke, at disse genstande højst sandsynligt blev efterladt som betaling for en ordentlig begravelse.

Kilder: (PNAS) (National Geographic), (Emerging Infectious Diseases) (History in Numbers) (World History Encyclopedia) (ScienceAlert)

© Getty Images