© Shutterstock

Der er 5 kategorier af sne -

Der er tør sne (0 % vand), fugtig sne (mindre end 3 %), våd sne (mellem 3-8 %), meget våd sne (mellem 8-15 %) og sjap eller sne, der indeholder 15 % vand.

© Shutterstock

Våd sne er bedst til at bygge en snemand med -

Fysik bekræfter, hvad du sandsynligvis har vidst siden barndommen. Sne, der indeholder mere fugt er bedst til at bygge en snemand med.

© Shutterstock

Sne kan være gul, orange, grøn, lilla eller pink -

Sne har normalt et hvidt udseende, fordi hvert snefnug har mange lysreflekterende overflader, men teknisk set er det fuldstændig farveløst. På trods af dette faktum kan små partikler af støv eller alger få det til at se ud som om, at sneen har forskellige farver.

© Shutterstock

Mennesker født i vintermånederne er mindre irritable -

Ifølge en undersøgelse offentliggjort i Journal of Affective Disorder har mennesker, der er født i forårs- og sommermånederne, en tendens til at have et "overdrevent positivt temperament", men de er "mere tilbøjelige til at opleve hurtige skift i humør." Mennesker, der er født om vinteren, er "mindre tilbøjelige til at have et irritabelt temperament."

© Shutterstock

Det kan sne på steder, hvor du mindst forventer det -

Du vil nok ikke blive overrasket over at se sne på jorden i Sibirien eller på Grønland. Men det er ikke kun i de nordlige områder, at der falder sne. Faktisk har der været snefald stort set overalt på jorden, lige fra Sahara-ørkenen (billedet) til Hawaii.

© Shutterstock

Egern forbereder en unik snack til vinteren -

Mange dyr gemmer et forråd af mad til vinteren. Det gælder også egern, som udover at samle frø og nødder også tørrer svampe i træer, som de kan nyde, når temperaturen falder.

© Shutterstock

Tordensne er sjældent, men det findes -

Tordensne er et sjældent vejrfænomen, der refererer til en snestorm med både lyn og torden. For at dette kan ske, skal luftlaget tættere på jorden være varmere end luftlagene over, men stadig koldt nok til at der kan dannes sne.

© Shutterstock

Nogle gange dannes snebolde helt af sig selv -

Vinden kan skubbe sne hen over jorden, samle den til en hul cylinder og skabe selvdannende snebolde.

© Shutterstock

Nogle steder bruger man roejuice, ølaffald og syltede saltlage på isglatte vinterveje i stedet for salt -

De fleste steder er det meget almindeligt at bruge salt på veje og fortove for at smelte den glatte og potentielt farlige is. Salt kan dog være skadeligt for miljøet. Så i et forsøg på at være mere miljøvenlige bruger nogle byer disse alternative metoder til at smelte is.

© Shutterstock

Det første vinter-OL blev afholdt i de franske alper i 1924 -

Siden 1924 har nogle af de bedste atleter i verden mødtes hvert fjerde år for at konkurrere ved de olympiske vinterlege. Den første konkurrence blev afholdt i Chamonix. Der var i alt 14 arrangementer i seks forskellige sportsgrene, herunder skihop og bobslæde.

© Getty Images

Der findes masser af blomster, som blomstrer om vinteren -

Tro det eller ej, men der er faktisk masser af blomster, der blomstrer om vinteren. Disse omfatter vinterstedmoderblomster, påskeklokke (som også er kendt som juleroser), vinterakonit og vintergækker.

© Shutterstock

Vesterlændinge er mest tilbøjelige til at sige, at vinteren er deres yndlingsårstid -

Nogle mennesker foretrækker solrige sommerdage, andre efterårets hyggelige aspekter eller forårets smukke blomstring, men der er faktisk også mange som foretrækker vinterårstiden. Det er ofte vesterlændinge, som elsker vinteren, hvor 14 % foretrækker den koldeste årstid.

© Shutterstock

Rensdyr kan se i mørke -

Rensdyr, der lever over polarcirklen, lever i totalt mørke i flere uger ad gangen. Derfor har de tilpasset sig deres miljø. Et lille vævsområde bag deres nethinde skifter farve fra guld om sommeren til blåt om vinteren. På den måde kan de registrere ultraviolet lys og dermed se i mørke.

© Shutterstock

Du får større appetit om vinteren -

Higer du efter mere solide måltider i de kolde vintermåneder? Det skyldes, at din krop skal arbejde hårdere for at holde din kropstemperatur på et behageligt niveau, hvilket kræver mere energi til forbrænding. For at få mere energi har din krop brug for flere kalorier, hvilket betyder at du bliver mere sulten om vinteren.

© Shutterstock

Der falder mindst en septillion snefnug fra himlen hvert år -

For at sige det på en anden måde, så er det 1.000.000.000.000.000.000.000.000 snefnug eller en billion trillion.

© Shutterstock

Snefnug falder med hastigheder på 0,3-1,8 meter i sekundet -

Nogle snefnug ser ud til at falde ned fra himlen med kraften fra en snestorm, mens andre ser ud til at dale ned som en fjer. Ca. 95 % af alle snefnug falder faktisk med en gennemsnitshastighed på mellem 0,3-1,8 meter i sekundet.

© Shutterstock

Temperaturen er ikke længe om at falde -

Vejroptegnelser fra Rapid City i South Dakota viser, hvor dramatisk temperaturerne kan falde. Den 10. november 1911 startede med en behagelig temperatur på 12 grader kl. 6.00, hvorefter en frysende front bragte temperaturen ned på -16 grader kl. 8.00.

© Shutterstock

Byer bortskaffer sne på kreative måder -

Sne bliver normalt slæbt væk til parkeringspladser eller andre åbne pladser, hvor den kan ligge, indtil vejret bliver varmere. Men når der falder meget sne er nogle byer af og til tvunget til at dumpe sneen i havet. Nogle byer bruger snesmeltere, der bruger varmt vand til at smelte 30-50 tons sne i timen.

© Shutterstock

I Finland kan du bo i glasigloer om vinteren for at se nordlyset -

Hvis du leder efter en mindeværdig vinterferie, kan du overveje at booke en tur til Kakslauttanen Igloo East Village i Finland. Og hvis du er heldig, kan du opleve nordlyset på nattehimlen.

© Shutterstock

Stonehenge blev sat op for at indramme solnedgangen ved vintersolhverv -

Selvom den højeste trilithon i monumentet ikke længere står oprejst, ville Solen være gået ned mellem det smalle mellemrum af disse lodrette sten under vintersolhverv.

© Shutterstock

Snefnug har næsten altid seks sider -

Snefnug dannes af vand, og vandmolekyler bindes sammen på bestemte måder. Normalt har snefnug seks sider.

© Shutterstock

Snefnug findes i alle størrelser -

Snefnug findes i alle størrelser. Nogle er på størrelse med en 25-øre og andre er på størrelse med diameteren af et menneskehår. Der har dog været tilfælde, hvor man har set snefnug, der er meget større.

© Shutterstock

Det største snefnug nogensinde -

I 1887 skulle en landmand i Fort Keogh i Montana efter sigende have fundet det største snefnug, der nogensinde er fundet på Jorden. Dette snefnug var 38 cm bredt og 16 cm tykt.

© Shutterstock

Jorden er tættest på Solen om vinteren på den nordlige halvkugle -

Jordens bane er elliptisk eller let ovalformet. Det betyder, at der er et punkt i kredsløbet, hvor Jorden er tættest på Solen, og et andet, hvor Jorden er længst væk fra Solen. På den nordlige halvkugle er Jorden tættest på solen i begyndelsen af januar og længst væk fra solen begyndelsen af juli.

© Shutterstock

Den by i verden, hvor der falder mest sne, ligger i Japan -

Beyn Aomori i det nordlige Japan får mere sne end nogen anden by på Jorden. Hvert år falder der ca. 7 meter sne i byen.

© Shutterstock

Det højeste antal mennesker, der lavede sneengle samtidigt, var ca. 9.000 -

Den 17. februar 2007 tog 8.962 englemagere i Bismarck i North Dakota, denne klassiske vinteraktivitet op på et helt nyt niveau, da de satte rekorden for flest mennesker, der laver sneengle samtidigt.

© Shutterstock

Vindafkøling beregnes ud fra en specifik formel -

Vindafkøling beregnes ved hjælp af en kompliceret ligning, der kombinerer temperatur og vindhastighed. Hvis du er til matematik og gerne vil teste det derhjemme, lyder formlen således: Vindafkøling = 35,74 + 0,6215T – 35,75(V^0,16) + 0,4275T(V^0,16).

© Shutterstock

Der er forskel på frostregn og slud -

Frostregn og slud kan begge påvirke køreforholdene markant. Begge typer nedbør opstår, når regn dannet i varm luft på himlen passerer gennem et lag kold luft tæt på jorden. Tykkere lag af kold luft skaber slud, en sjappet form af vand, der er halvfrosset. Tyndere lag giver ikke regndråberne nok tid til at fryse, før det rammer jorden. I stedet dannes der et tyndt lag is der, hvor det lander.

© Shutterstock

Den laveste temperatur registreret på Jorden -

Den laveste naturlige temperatur, der nogensinde er registreret ved jordoverfladen på Jorden, er -89,2 grader. Temperaturen blev målt den 21. juli 1983 på den russisk Vostok-station på Antarktis. Det er ret koldt!

Kilder: (Mental Floss) (Best Life)

© Shutterstock