© Shutterstock

Uklar terminologi -

Ordet "empati" er svært at definere. Det stammer fra det 19. århundredes tyske ord Einfühlung, som kan oversættes til "at føle med".

© Shutterstock

Uklar terminologi -

Psykologen Judith Hall kalder "empathy" for et "fundamentalt svævende" begreb, fordi det betyder forskellige ting for forskellige mennesker. 

© Shutterstock

En mulig definition -

Nogle forstår det som evnen til at relatere til andre mennesker, mens andre ser det som en moralsk holdning forbundet med at vise omsorg for andre.

© Shutterstock

En vis form for enighed -

Ifølge Hall er de fleste dog enige om, at "empathy har noget at gøre med at forstå, hvad andre mennesker går igennem, og at bekymre sig om dem."

© Shutterstock

En god egenskab -

Evnen til at vise empati anses normalt for at være en god egenskab. Børn lærer fra en ung alder, at det er vigtigt at forstå andres følelser.

© Shutterstock

Realiteten -

Men virkeligheden er lidt mere kompleks. Det bliver mere og mere tydeligt, at empati ikke kun er positivt, og at der er både fordele og ulemper ved at være empatisk.

© Shutterstock

Forskningen bag empati -

I 2017 beskrev psykologen Paul Bloom i et videnskabeligt tidsskrift, hvordan empati i visse situationer kan være farligt.

© Shutterstock

Historien om Sheri Summers -

I artiklen fortæller han en fiktiv historie om Sheri Summers, som var en livsglad pige med en dødelig sygdom, der var langt nede på ventelisten til behandling.

© Shutterstock

Historien om Sheri Summers -

Da deltagere i en undersøgelse hørte Sheris historie, besluttede ca. 75 % af dem at rykke hende op som nummer 1 på listen for at sikre, at hun fik den behandling, hun desperat havde brug for.

© Shutterstock

Historien om Sheri Summers -

Det, deltagerne sandsynligvis overså, var selvfølgelig, at andre lige så syge børn, eller børn der havde det endnu værre en Sheri, så skulle vente endnu længere på behandling, når man flyttede Sheri øverst op på listen.

© Shutterstock

dDn identificerbare offereffekt -

Eksperter kalder dette fænomen for "den identificerbare offereffekt". Det handler om, at folk er mere tilbøjelige til at hjælpe en person, de kan se, snarere end nogen, de ikke kan.

© Shutterstock

Effekten i praksis -

Det er en af årsagerne til, at velgørende organisationer vælger at lave en kampagne med historien om ét navngivet og lidende barn i stedet for statistikker om tusindvis af unavngivne børn.

© Shutterstock

Effekten i praksis -

Ifølge BBC-journalisten Tiffanie Wen kan dette fænomen muligvis forklare, hvorfor folk var mere berørte over at miste personlige friheder end de millioner af mennesker, der er døde af COVID-19.

© Shutterstock

Det store hele -

Velgørenhedsorganisationer bruger ofte personlige historier for at skabe opmærksomhed omkring deres sag. Det er helt forståeligt, men vi skal være opmærksomme på, at empati kan få os til at overse det store billede.

© Shutterstock

Empati kan skabe splittelse -

Vores stærke empati for dem, der står os nær, kan også være farlig. Den kan nemlig bruges til at skabe  negative følelser om mennesker, vi ikke kender så godt.

© Shutterstock

Eksperimentet med chilipeber -

I et forsøg fik en gruppe studerende at vide, at deres nabo deltog i en matematikkonkurrence med pengepræmier.

© Shutterstock

Eksperimentet med chilipeber -

De fik herefter muligheden for at forstyrre konkurrencedeltageren, der sad ved siden af, ved at få dem til at spise chilipeber lige før konkurrencen begyndte.

© Shutterstock

Eksperimentet med chilipeber -

Da de studerende fik at vide, at personen, som sad ved siden af, havde økonomiske problemer, hvilket skabte empati, var de mere tilbøjelige til at give konkurrenten chilipeber.

© Shutterstock

Os vs. de andre -

Politikere og aktivister udnytter ofte denne tendens til at prioritere dem, vi har et tættere forhold til, for at skabe en splittende følelse af "os vs. de andre", der understøtter deres sag.

© Shutterstock

Os vs. de andre -

Det er for eksempel denne tendens, som de, der er imod indvandrer, bruger til at skabe had til indvandrere og endda opildne til vold.

© Shutterstock

Fælles smerte -

Den tredje og sidste fare ved at være for empatisk er den "nogle gange lammende følelsesmæssige påvirkning", som empati kan have på os.

© Shutterstock

Fælles smerte -

Undersøgelser viser, at når vi ser et andet menneske i smerte, aktiveres de områder i vores hjerne, der er forbundet med smerte. På en måde spejler vi aktiviteten af den lidende persons hjerne.

© Shutterstock

Fælles smerte -

Det kan tilsyneladende være en evolutionær fordel, der gør os i stand til at forudsige, hvordan smerte vil påvirke os.

© Shutterstock

Empatisk stress -

Når vi deler andres smerte, er det i bedste fald ubehagelig. I værste fald kan det dog skabe "empatisk stress", hvor det bliver en hæmsko, der gør os ude af stand til at tage handling.

© Shutterstock

Empatisk stress -

Ifølge to neuroforskere fra Max Planck Instituttet i Tyskland kan empatisk stress føre til "apati, tilbagetrækning og følelser af hjælpeløshed, og det kan endda være dårligt for dit helbred".

© Shutterstock

What to do -

Men hvad skal vi så stræbe efter, hvis det ikke er empati? Der findes vel situationer, hvor det er absolut nødvendigt at sætte sig i en andens sted for at kunne hjælpe?

© Shutterstock

Empati vs. medfølelse -

Der er ingen grund til at fjerne empatien fuldstændig. I stedet gælder det om, at vi skal lære at skelne mellem empati og dens nære slægtning: medfølelse.

© Shutterstock

Definitionen af medfølelse -

Neuroforskere fra Max Planck Instituttet definerer medfølelse som "en følelse af omsorg for en anden persons lidelse, som er ledsaget af en motivation til at hjælpe".

© Shutterstock

Medfølelse -

Medfølelse kræver ikke, at vi sætter os i den andens sted og deler deres følelser. Den kræver blot, at vi udviser respekt og forståelse over for den anden person.

© Shutterstock

Medfølelse -

Forskning tyder på, at mennesker, der oplever medfølelse, er mere villige til at hjælpe end dem, der oplever empati, da de ikke bliver distraheret af empatisk stress.

Kilder: (BBC) (Scientific American)

© Shutterstock