Trump vs. Sydafrika: Hvad handler konflikten om? -

Den 2. februar 2025 skrev præsident Donald Trump på Truth Social, hvor han kritiserede Sydafrikas jordreformer og meddelte, at han vil stoppe al amerikansk støtte, indtil der er blevet foretaget en undersøgelse. Sydafrikas præsident Cyril Ramaphosa var hurtig til at svare igen. Han understregede, at landet “ikke vil lade sig diktere.” Debatten har tiltrukket stor opmærksomhed, og både Elon Musk og amerikanske embedsmænd har blandet sig. Det har sat fornyet fokus på Sydafrikas landreform og de bredere internationale konsekvenser.

Vil du vide mere om konflikten? Klik videre i dette galleri for at få det fulde overblik.

© Getty Images

Trumps udtalelse -

Den 2. februar 2025 skrev Trump på Truth Social, at Sydafrika “konfiskerer jord og behandler visse grupper meget dårligt.”

© Getty Images

Finansiering -

Kort efter annoncerede han, at USA vil stoppe al finansiel støtte til Sydafrika, indtil der er gennemført en fuld undersøgelse af situationen.

© Getty Images

Sydafrikas reaktion -

Sydafrikas præsident Cyril Ramaphosa udtalte i parlamentet, at de “ikke vil lade sig presse.” Han nævnte ikke Trump direkte, men forsikrede befolkningen om, at Sydafrika er et stærkt og selvstændigt land, der ikke lader sig diktere af andre.

© Getty Images

Tidligere udtalelser -

Tilbage i 2018, under sin første embedsperiode, sagde Trump, at han ville bede sin daværende udenrigsminister Mike Pompeo undersøge påstande om ekspropriation af jord og drab på hvide landmænd i Sydafrika.

© Getty Images

Debatten om landreform -

Trumps udtalelser hænger sammen med en gammel debat, som især højreorienterede grupper i Sydafrika har fremført. Ifølge dem bliver hvide systematisk frataget deres jord og er ofre for en form for folkedrab. Der findes dog ingen konkrete fakta, der bakker denne påstand op.

© Getty Images

Elon Musk -

Elon Musk, der er født i Sydafrika, har flere gange gentaget denne påstand på X. I 2023 gik han så langt som til at beskylde et venstreorienteret sydafrikansk parti for “åbent at opfordre til folkedrab på hvide.”

© Getty Images

Ramaphosa -

Den 3. februar 2025 afviste Ramaphosa Trumps udtalelser i et opslag på X, tidligere kendt som Twitter. Han understregede, at der ikke er blevet konfiskeret jord.

© Shutterstock

Ekspropriationsloven -

Ramaphosa påpegede også, at den nye Ekspropriationslov ikke handler om vilkårlig konfiskation, men om at skabe en juridisk ramme, der sikrer en mere retfærdig fordeling af jorden.

© Getty Images

Elon Musk reagerer -

Elon Musk reagerede på X ved at stille spørgsmål til de påståede racistiske jordejerlove. Det siges, at Ramaphosa derefter havde en telefonsamtale med Elon Musk for at forklare situationen.

© Getty Images

Marco Rubio -

Den 5. februar 2025 meddelte den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio, at han ikke vil deltage i G20-topmødet i Johannesburg senere på året. Hans begrundelse er, at Sydafrika ifølge ham “laver mange dårlige ting.”

© Getty Images

Hvad er Ekspropriationsloven af 2024? -

Ekspropriationsloven af 2024 er en del af Sydafrikas landreform, som har til formål at rette op på uligheder, der stammer fra apartheidtiden, hvor ejerskab af landjord var meget skævt fordelt til fordel for det hvide mindretal.

© Shutterstock

Regeringens synspunkt -

Regeringen understreger, at loven fastlægger “hvordan ekspropriation kan ske, og på hvilket grundlag.” Staten kan overtage jord, hvis det tjener et offentligt formål, eller hvis det er i samfundets interesse.

© Shutterstock

Kompensation -

Loven fastsætter rammerne for, hvad der anses for “retfærdig og rimelig” kompensation. Dog er der en bestemmelse, der gør det muligt for staten at ekspropriere uden at betale erstatning i visse tilfælde.

© Shutterstock

Hvornår kan staten tage jorden uden at betale kompensation? -

Det kan staten gøre i tilfælde, hvor jorden enten ikke bruges og kun holdes for dens stigende markedsværdi, eller hvis den er blevet efterladt og ikke længere har en aktiv ejer.

© Shutterstock

Kan der findes en løsning? -

Loven kræver, at staten eller en anden ansvarlig myndighed først forsøger at nå til enighed med ejeren, før ekspropriation bliver en mulighed.

© Shutterstock

Er der blevet eksproprieret jord? -

Nej, siden loven trådte i kraft for få uger siden, er der endnu ikke blevet eksproprieret jord.

© Shutterstock

Historisk kontekst -

Apartheid sluttede i 1994, men Sydafrika kæmper stadig med store forskelle i, hvem der ejer jorden.

© Getty Images

En lov fra 1913 -

En lov fra 1913 tvang tusindvis af sorte sydafrikanere væk fra deres jord. Resultatet var, at kun 7 % af jorden var ejet af sorte. Det tal steg til 13 % i 1936.

© Getty Images

Ulighed -

Mens hvide kunne eje store landområder, blev de sorte sydafrikanere presset sammen i overfyldte townships med begrænset plads.

© Getty Images

1991 -

I 1991 blev de racebaserede jordejerlove ophævet. Men ifølge økonomer fra Stellenbosch Universitet var 63 % af jorden stadig ejet af hvide landmænd. Efter apartheid satte regeringen et mål om at omfordele 30 % af jorden inden for fem år.

© Shutterstock

Har målet ændret sig? -

Ja, flere gange. I dag er målet, at omfordelingen skal være gennemført senest i 2030.

© Shutterstock

Hvem ejede hvad i 2007? -

En undersøgelse i 2017 viste, at den hvide befolkning, som kun udgør 8 % af landets samlede befolkning, ejede tre fjerdedele af al landbrugsjord. Sorte sydafrikanere ejede kun 4 %.

© Getty Images

Hvorfor har det taget så lang tid? -

Fortalere for ekspropriation mener, at det skyldes, at regeringen hidtil kun har kunnet købe jord gennem en “frivillig køber-sælger-model.” Det har betydet, at store landområder fortsat er ejet af hvide og ikke udnyttes.

© Getty Images

Hvornår blev Ekspropriationsloven af 2024 vedtaget? -

Loven blev vedtaget sidste år, kort før Sydafrika afholdt valg. For første gang siden apartheid mistede ANC sit absolutte flertal.

© Getty Images

The Democratic Alliance -

Democratic Alliance (DA), som er det næststørste parti i Sydafrikas regering og en del af National Unity (GNU), mener, at Ekspropriationsloven går for vidt. Ifølge partiet giver loven regeringen alt for vide beføjelser til at overtage jord uden kompensation, hvilket kan skabe usikkerhed omkring ejendomsretten. DA argumenterer for, at en mere balanceret tilgang er nødvendig for at sikre stabilitet og vækst i landet.

© Getty Images

The Freedom Front Plus -

Det højreorienterede parti Freedom Front Plus er også imod loven. De har meddelt, at de vil tage sagen til forfatningsdomstolen.

© Getty Images

Their claim -

Partiet mener, at loven skaber usikkerhed om ejendomsretten og sender et “meget negativt signal” til internationale investorer, som måske vil holde sig væk fra Sydafrika af frygt for ekspropriation.

Kilder: (Time) (Britannica)

© Getty Images