se også

Er Airbnb skyld i den globale boligkrise?

Lande, der har købt andre lande eller territorier (ja, Danmark har både købt og solgt!)

Hilberts hotel: Hvad er det uendelige hotelparadoks?

Alt det, der er opkaldt efter Donald Trump

Sådan forvandlede Ozempic en lille dansk by

De vigtigste internationale traktater efter 2. verdenskrig

se igen

0 / 30 Fotos

Fossile brændstoffer -

Fossile brændstoffer er ikke uudtømmelige – det gælder både kul, naturgas og andre traditionelle energikilder. Desværre er de også blandt de største syndere, når det gælder miljøforurening.

1 / 30 Fotos

Vind- og solenergi -

Vind- og solenergi er bæredygtige alternativer, men de har en afgørende ulempe: De er afhængige af vejret og kan ikke altid levere stabil energi.

2 / 30 Fotos

Kunstig sol -

Projektet med den "kunstige sol" er en kontroversiel, men spændende løsning, der sigter mod at skabe en mere bæredygtig energikilde.

3 / 30 Fotos

Ligheder -

Den kunstige sol er ikke en kopi af den rigtige sol – det er videnskaben endnu ikke i stand til – men den har visse ligheder, der gør projektet lovende.

4 / 30 Fotos

Mega-kernefusionsanlæg -

Den kunstige sol er i virkeligheden et massivt kernefusionsanlæg, der skaber energi gennem en proces, der minder om Solens egen.

5 / 30 Fotos

Energi bliver til elektricitet -

Ved at smelte hydrogenatomer sammen til helium frigiver den kunstige sol enorme mængder energi, som kan omdannes til elektricitet.

6 / 30 Fotos

Atomkerner smelter sammen -

Men hvorfor kalder man det en kunstig sol? Fordi Solens enorme energiproduktion netop skyldes, at atomkerner smelter sammen og frigiver energi.

7 / 30 Fotos

Processer, der driver stjernerne -

Denne teknologi efterligner de processer, der får stjerner til at lyse – og det kan potentielt revolutionere vores måde at producere energi på.

8 / 30 Fotos

Atomkraftværk -

I atomkraftværker og atomvåben sker det modsatte af fusion: Her spaltes tunge atomer i mindre dele for at frigive energi.

9 / 30 Fotos

ITER -

Frankrig har investeret massivt i fusionsteknologi med ITER-projektet (International Thermonuclear Experimental Reactor), som tidligere var verdens største kunstige sol.

10 / 30 Fotos

Samarbejdsprojekt -

ITER er et globalt samarbejdsprojekt med bidrag fra 35 lande. Kina er en af de syv nøgleaktører bag denne banebrydende teknologi.

11 / 30 Fotos

Fusionseffekt -

Med en vægt på over 1.600 ton er den kunstige sol en CO₂-fri energikilde, der kan producere 500 megawatt fusionseffekt fra blot 50 megawatt opvarmningsenergi i mindst 400 sekunder.

12 / 30 Fotos

EAST -

I april 2023 lykkedes det Kinas egen fusionsreaktor, EAST, at opnå samme resultater som ITER – endda tre sekunder hurtigere.

13 / 30 Fotos

Kinesisk innovation -

Kina anses af mange for at være en af de førende drivkræfter inden for udviklingen af fusionsteknologi og mestring af udstyret.

14 / 30 Fotos

Ny rekord -

I 2025 satte Kina endnu en rekord ved at opretholde plasma i imponerende 1.000 sekunder – længere end nogensinde før.

15 / 30 Fotos

Gennembrudsteknologi -

Denne teknologiske milepæl kan ændre vores opfattelse af energiproduktion og bringe os tættere på en bæredygtig fremtid.

16 / 30 Fotos

Ideologi -

Brugen af kernekraft til energiproduktion er fortsat et ideologisk debatemne, især efter flere katastrofale ulykker med alvorlige konsekvenser.

17 / 30 Fotos

Vedvarende temperaturer -

En af de største udfordringer inden for fusionsteknologi har været at opretholde ekstremt høje temperaturer i længere tid.

18 / 30 Fotos

Præstation -

Kinas gennembrud med temperaturer over 100 millioner grader Celsius i 1.000 sekunder er et kæmpe skridt for kerneforskningen.

19 / 30 Fotos

Opretholdelse af reaktioner -

Selvom teknologien stadig har brug for forbedringer – især fordi udfordringen ikke kun er at producere energi, men også at opretholde reaktionerne – viser Kinas fremskridt en lovende vej fremad.

20 / 30 Fotos

Langvarige plasma-loop -

At kunne opretholde stabile plasma-loop i længere tid er målet for både Kina og det internationale forskningssamfund.

21 / 30 Fotos

Hundredtusindvis af tests -

Siden EAST blev lanceret i 2006, har reaktoren gennemgået utallige tests, der har ført til udviklingen af flere avancerede fusionsforskningscentre i Kina.

22 / 30 Fotos

Fordele ved fusion -

Fusionsteknologi har flere fordele: For det første udleder den ingen drivhusgasser. For det andet er den langt mindre risikabel end traditionel atomkraft.

23 / 30 Fotos

Ingen farlige biprodukter -

Fraværet af skadelige affaldsprodukter gør fusion til en af de mest lovende løsninger på verdens energikrise.

24 / 30 Fotos

Ubegrænset ren energi -

Ved at efterligne Solens naturlige processer håber forskere at kunne skabe en uendelig mængde ren energi.

25 / 30 Fotos

Tokamak -

EAST anvender en såkaldt "tokamak" – en donutformet fusionsreaktor, hvor plasma holdes på plads af kraftige magneter.

26 / 30 Fotos

Tokamak -

Disse stærke magneter tvinger plasma og atomkerner til at smelte sammen, hvorved energien frigives og opfanges i tokamakens vægge.

27 / 30 Fotos

Kommerciel anvendelse -

Men hvad forhindrer fusion i at blive en kommerciel energikilde? Reaktoren skal kunne køre stabilt i tusindvis af sekunder uden afbrydelse.

28 / 30 Fotos

Energiproduktion -

Kun hvis fusionsteknologi kan levere vedvarende energi i længere tid, vil den kunne revolutionere vores fremtidige energiforsyning.

Kilder: (NDTV) (Newsweek) (The Telegraph) (Live Science)

29 / 30 Fotos

Getty Images

0 / 30 Fotos

Fossile brændstoffer -

Getty Images

1 / 30 Fotos

Vind- og solenergi -

Vind- og solenergi er bæredygtige alternativer, men de har en afgørende ulempe: De er afhængige af vejret og kan ikke altid levere stabil energi.

Getty Images

2 / 30 Fotos

Kunstig sol -

Projektet med den "kunstige sol" er en kontroversiel, men spændende løsning, der sigter mod at skabe en mere bæredygtig energikilde.

Getty Images

3 / 30 Fotos

Ligheder -

Den kunstige sol er ikke en kopi af den rigtige sol – det er videnskaben endnu ikke i stand til – men den har visse ligheder, der gør projektet lovende.

Getty Images

4 / 30 Fotos

Mega-kernefusionsanlæg -

Den kunstige sol er i virkeligheden et massivt kernefusionsanlæg, der skaber energi gennem en proces, der minder om Solens egen.

Getty Images

5 / 30 Fotos

Energi bliver til elektricitet -

Ved at smelte hydrogenatomer sammen til helium frigiver den kunstige sol enorme mængder energi, som kan omdannes til elektricitet.

Getty Images

6 / 30 Fotos

Atomkerner smelter sammen -

Men hvorfor kalder man det en kunstig sol? Fordi Solens enorme energiproduktion netop skyldes, at atomkerner smelter sammen og frigiver energi.

Getty Images

7 / 30 Fotos

Processer, der driver stjernerne -

Denne teknologi efterligner de processer, der får stjerner til at lyse – og det kan potentielt revolutionere vores måde at producere energi på.

Getty Images

8 / 30 Fotos

Atomkraftværk -

I atomkraftværker og atomvåben sker det modsatte af fusion: Her spaltes tunge atomer i mindre dele for at frigive energi.

Getty Images

9 / 30 Fotos

ITER -

Frankrig har investeret massivt i fusionsteknologi med ITER-projektet (International Thermonuclear Experimental Reactor), som tidligere var verdens største kunstige sol.

Getty Images

10 / 30 Fotos

Samarbejdsprojekt -

ITER er et globalt samarbejdsprojekt med bidrag fra 35 lande. Kina er en af de syv nøgleaktører bag denne banebrydende teknologi.

Getty Images

11 / 30 Fotos

Fusionseffekt -

Med en vægt på over 1.600 ton er den kunstige sol en CO₂-fri energikilde, der kan producere 500 megawatt fusionseffekt fra blot 50 megawatt opvarmningsenergi i mindst 400 sekunder.

Getty Images

12 / 30 Fotos

EAST -

I april 2023 lykkedes det Kinas egen fusionsreaktor, EAST, at opnå samme resultater som ITER – endda tre sekunder hurtigere.

Getty Images

13 / 30 Fotos

Kinesisk innovation -

Kina anses af mange for at være en af de førende drivkræfter inden for udviklingen af fusionsteknologi og mestring af udstyret.

Getty Images

14 / 30 Fotos

Ny rekord -

I 2025 satte Kina endnu en rekord ved at opretholde plasma i imponerende 1.000 sekunder – længere end nogensinde før.

Getty Images

15 / 30 Fotos

Gennembrudsteknologi -

Denne teknologiske milepæl kan ændre vores opfattelse af energiproduktion og bringe os tættere på en bæredygtig fremtid.

Getty Images

16 / 30 Fotos

Ideologi -

Brugen af kernekraft til energiproduktion er fortsat et ideologisk debatemne, især efter flere katastrofale ulykker med alvorlige konsekvenser.

Getty Images

17 / 30 Fotos

Vedvarende temperaturer -

En af de største udfordringer inden for fusionsteknologi har været at opretholde ekstremt høje temperaturer i længere tid.

Getty Images

18 / 30 Fotos

Præstation -

Kinas gennembrud med temperaturer over 100 millioner grader Celsius i 1.000 sekunder er et kæmpe skridt for kerneforskningen.

Getty Images

19 / 30 Fotos

Opretholdelse af reaktioner -

Getty Images

20 / 30 Fotos

Langvarige plasma-loop -

At kunne opretholde stabile plasma-loop i længere tid er målet for både Kina og det internationale forskningssamfund.

Getty Images

21 / 30 Fotos

Hundredtusindvis af tests -

Siden EAST blev lanceret i 2006, har reaktoren gennemgået utallige tests, der har ført til udviklingen af flere avancerede fusionsforskningscentre i Kina.

Getty Images

22 / 30 Fotos

Fordele ved fusion -

Fusionsteknologi har flere fordele: For det første udleder den ingen drivhusgasser. For det andet er den langt mindre risikabel end traditionel atomkraft.

Getty Images

23 / 30 Fotos

Ingen farlige biprodukter -

Fraværet af skadelige affaldsprodukter gør fusion til en af de mest lovende løsninger på verdens energikrise.

Getty Images

24 / 30 Fotos

Ubegrænset ren energi -

Ved at efterligne Solens naturlige processer håber forskere at kunne skabe en uendelig mængde ren energi.

Getty Images

25 / 30 Fotos

Tokamak -

EAST anvender en såkaldt "tokamak" – en donutformet fusionsreaktor, hvor plasma holdes på plads af kraftige magneter.

Getty Images

26 / 30 Fotos

Tokamak -

Disse stærke magneter tvinger plasma og atomkerner til at smelte sammen, hvorved energien frigives og opfanges i tokamakens vægge.

Getty Images

27 / 30 Fotos

Kommerciel anvendelse -

Men hvad forhindrer fusion i at blive en kommerciel energikilde? Reaktoren skal kunne køre stabilt i tusindvis af sekunder uden afbrydelse.

Getty Images

28 / 30 Fotos

Energiproduktion -

Kun hvis fusionsteknologi kan levere vedvarende energi i længere tid, vil den kunne revolutionere vores fremtidige energiforsyning.

Kilder: (NDTV) (Newsweek) (The Telegraph) (Live Science)

Getty Images

29 / 30 Fotos

Kinas "kunstige sol" slår vild rekord

Er ubegrænset energi på vej?

14/02/25 | StarsInsider

livsstil Atomenergi

Kinas revolutionerende fusionsreaktor – Experimental Advanced Superconducting Tokamak (EAST) – bedre kendt som den ‘kunstige sol’ – har sat en ny imponerende rekord i januar 2025. Dette kan være et afgørende skridt mod en næsten ubegrænset energikilde!

Ifølge forskere har reaktoren formået at opretholde plasma i hele 1.066 sekunder – langt over den tidligere rekord på 403 sekunder. Teknologien kan potentielt løse verdens energikrise og give os ren, bæredygtig energi uden de farer, der følger med traditionel atomkraft.

Lyder det vildt? Klik dig videre i galleriet og opdag, hvordan fusionskraft kan ændre fremtidens energiforsyning!