Påvirker de konstante flyvninger lungerne?
Parkinsons sygdom er en progressiv lidelse i nervesystemet, der fører til rystelser, stivhed og problemer med gang, balance og koordination.
Lidelsen er forårsaget af tab af nerveceller i en del af hjernen kaldet substantia nigra. Dette fører til mangel på dopamin.
Dopamin spiller en afgørende rolle i at regulere kroppens bevægelser. Det er en neurotransmitter, der er ansvarlig for at videresende signaler mellem nervecellerne i hjernen. Dopamin har en direkte indvirkning på vores centralnervesystem.
Det er uklart, hvad der helt præcis forårsager tabet af disse dopamin-producerende nerveceller. Imidlertid ser både genetiske og miljømæssige faktorer ud til at påvirke en persons risiko for at udvikle Parkinsons.
Ifølge European Parkinsons Disease Association (EPDA) lider omkring 10 millioner mennesker på verdensplan af Parkinsons, og næsten en million af disse bor i USA.
De fleste mennesker med Parkinsons begynder at udvikle symptomer, når de er over 50, men omkring én ud af 20 personer med tilstanden oplever de første symptomer, når de er under 40. Mænd er 1,5 gange mere tilbøjelige til at blive ramt af Parkinsons end kvinder.
Symptomerne på Parkinsons udvikler sig generelt langsomt og over adskillige år, og de kan variere fra person til person på grund af sygdommens forskelligartede udfoldelse. Generelt er de tre hovedsymptomer på Parkinsons: Ufrivillig rystelse af bestemte kropsdele; langsom bevægelse; stivhed i lemmer samt stive og ufleksible muskler.
Udover fysiske symptomer kan Parkinsons også føre til psykologiske problemer. Disse er typisk depression, angst og irritabilitet.
Nogle mennesker med lidelsen kan opleve psykose - fornemmelse af ting, der ikke er der (hallucinationer). Vrangforestillinger, dvs. at tro på noget, der ikke har noget grundlag i virkeligheden, er et andet ikke-motorisk symptom på Parkinsons.
Det er ganske forfærdeligt at blive diagnosticeret med Parkinsons, men selvom der i øjeblikket ikke findes nogen kur mod lidelsen, kan tilstanden håndteres.
I de tidlige stadier af lidelsen kan regelmæssig let motion være enormt gavnligt for at opretholde fysisk såvel som mental sundhed. Faktisk har forskere fundet ud af, at Parkinsons patienter, der træner mindst 2,5 timer om ugen, har en tendens til at opleve en langsommere nedgang i deres livskvalitet.
Efterhånden som sygdommen skrider frem, vil der være behov for understøttende behandlinger, især fysioterapi og ergoterapi.
En person i de senere stadier af Parkinsons sygdom kan drage fordel af forskellige hjælpemidler og tilpasninger, der kan hjælpe med at øge personens selvstændighed og forbedre livskvaliteten. Disse omfatter vandrestativer, husholdningsgreb og gelændere. Efterhånden som tilstanden forværres, kan en kørestol være nødvendig for at hjælpe med mobiliteten.
At leve med en livstruende neurodegenerativ lidelse kan være skræmmende og forvirrende. Men som allerede nævnt kan symptomerne på Parkinsons variere blandt patienter. Det anbefales derfor, at personer, som er diagnosticeret med lidelsen, fører en dagbog for at overvåge deres egen unikke udvikling af sygdommen.
At skrive en daglig beretning om din oplevelse med Parkinsons er nyttig til at hjælpe med at holde øje med respons på medicin. Man bør f.eks. registrere kritiske mønstre i symptomer og beskrive eventuelle usædvanlige bivirkninger. At føre dagbog er også gavnligt til at notere progressive følelsesmæssige eller adfærdsmæssige ændringer.
Der er i øjeblikket ingen kur mod Parkinsons sygdom. Det er derfor vigtigt at booke regelmæssige tider med sin speciallæge, så tilstanden kan overvåges i et medicinsk miljø.
Det er en god idé for alle, der lever med en kronisk sygdom, at blive vaccineret mod influenza hvert efterår. For patienter med Parkinsons anbefales pneumokokvaccination også. Dette er en engangsindsprøjtning, der beskytter mod en alvorlig brystinfektion kaldet pneumokok-lungebetændelse.
Når en person, du holder af, lider af Parkinsons sygdom, ser du på egen hånd, hvilke konsekvenser tilstanden kan have på personens generelle velbefindende. En af mestringsmekanismerne er at lære alt, hvad man kan om sygdommen.
Din elskede vil have behov for ekstra hjælp og daglig støtte for at forblive aktiv og bevare sin livskvalitet.
Det, der engang blev taget for givet - hverdagsting som indkøb, madlavning og rengøring - bliver meget sværere, når man har en bevægelsesforstyrrelse. Derfor vil enhver hjælp være meget værdsat. Plejeudbydere kan give en hånd med at hjælpe med daglige gøremål. Træd til og tilbyd at løbe ærinder, shoppe eller ledsage til lægebesøg.
Vi har allerede været inde på, hvor vigtigt det er at forblive aktiv. Motion hjælper hjernen med at bruge dopamin - kemikaliet involveret i bevægelse - mere effektivt. Så hvis din ven eller elskede ikke forbliver aktiv, så tilskynd personen til at komme i bevægelse ved at gå en tur sammen hver dag.
Hvis du er ramt af Parkinsons, er det en god idé at være åben om, hvordan du har det, og lade dine venner og familier vide, hvad de kan gøre for at hjælpe. Ligeledes bør de pårørende opretholde en positiv, optimistisk stemning: Der er ingen grund til konstant at minde den ramte om, at han eller hun lider af en kronisk sygdom.
Med fremskridt i behandlingen af Parkinsons vil de fleste mennesker i dag leve lige så længe eller næsten lige så længe som personer uden sygdommen.
Parkinsons sygdom er i sig selv ikke dødelig, men tilstanden kan belaste kroppen meget. Dette kan gøre nogle mennesker mere sårbare over for alvorlige og livstruende infektioner.
Hvordan ved man, om man har Parkinsons sygdom, og hvilke foranstaltninger kan man tage for at lindre symptomerne? Klik videre og lær mere om Parkinsons sygdom.
At blive diagnosticeret med en kronisk sygdom som Parkinsons sygdom er en enorm fysisk og mental belastning for både individ, familie og venner. Så hvad kan man gøre for at lette byrden for alle berørte?
Når man oplever en forværring af symptomer, såsom stigende vanskeligheder med bevægelse, bliver livets normalitet forandret. Når der kommer stigende fokus på sygdommen og dens symptomer, kan din elskede meget vel begynde at miste sin selvfølelse. Så hvad er løsningen?
Behandlingen af Parkinsons kan også indebære at tage dopaminerg medicin, som gives på recept af en kvalificeret læge. Dopaminagonister er medicin, der virker ved at efterligne dopamin, når patientens niveauer er lave.
Selvom der ikke anbefales nogen specifik kost til personer med Parkinsons, siger det sig selv, at en afbalanceret, ernæringsrig kost forbedrer det generelle helbred. Ydermere kan en sund kost optimere virkningen af medicin mod Parkinsons og samtidig lindre nogle af symptomerne. Sørg for at konsultere en registreret kostvejleder for professionel rådgivning vedrørende kost og medicin mod Parkinsons.
Udover disse mere tydelige afslørende tegn kan Parkinsons også manifestere sig i form af gang- og balanceproblemer, tab af lugt (anosmi), uregelmæssige søvnmønstre og hukommelsestab.
Advarselstegnene på Parkinsons sygdom
Behandlinger kan hjælpe med at lindre symptomer og forbedre livskvaliteten for personer, der har lidelsen
sundhed Parkinson's
Parkinsons sygdom er en progressiv neurodegenerativ lidelse i nervesystemet. Det er en tilstand, der påvirker bevægelse og mentale evner, og hvis symptomer udvikler sig langsomt over adskillige år. Parkinsons sygdom kan ikke helbredes, men der findes muligheder for behandling, som kan hjælpe med at lindre symptomerne og hjælpe de personer, der er ramt af lidelsen, med at opretholde en god livskvalitet.
Hvordan ved man, om man har Parkinsons sygdom, og hvilke foranstaltninger kan man tage for at lindre symptomerne? Klik videre og lær mere om Parkinsons sygdom.