Det er en kunst at finde balance
Hvad der skulle have været en fejring af sport og fællesskab, endte i blodig tragedie. Under Sommer-OL i München i 1972 blev 11 israelske atleter brutalt myrdet af palæstinensiske terrorister – en begivenhed, der stadig kaster en mørk skygge over OL-historien. Legene blev udråbt som de "glade lege," men verden vågnede op til et mareridt. Selvom det er over 50 år siden, er München-massakren stadig et smerteligt symbol på den langvarige konflikt mellem Israel og Palæstina – og de mange liv, der er gået tabt undervejs.
Klik dig videre og dyk ned i historien bag den skæbnesvangre dag, der ændrede sportsverdenen for altid.
De 20. olympiske lege blev afholdt i München, Tyskland, fra den 26. august til den 11. september.
Tusindvis af atleter fra mere end 120 lande deltog i åbningsceremonien til det, arrangørerne havde døbt Heiteren Spiele – de "glade lege".
Blandt deltagerne var den israelske delegation, som den 1. september besøgte den tidligere koncentrationslejr Dachau for at ære ofrene for nazisternes grusomheder.
Tidligt om morgenen den 5. september kl. 4.10 sneg otte bevæbnede medlemmer af Sort September, en fraktion af PLO, sig ind i OL-byen.
De palæstinensiske terrorister trængte ind i de israelske atleters bolig på 31 Connollystrasse og tog kontrol over området.
Under konfrontationen blev brydetræner Moshe Weinberg skudt og dræbt, mens vægtløfter Yossef Romano også mistede livet. Ni andre blev taget som gidsler. På billedet ses de 11 israelske ofre – atleter og trænere. Øverst fra venstre: Yossef Gutfreund, Moshe Weinberg, Yossef Romano, David Berger, Mark Slavin og Yakov Springer. Nederst fra venstre: Ze'ev Friedman, Amitzur Shapira, Eliezer Halfin, Kehat Shorr og Andre Spitzer.
Gerningsmændene krævede løsladelse af over 200 palæstinensiske fanger, som sad i israelske fængsler.
De krævede desuden, at Andreas Baader og Ulrike Meinhof fra den tyske terrorgruppe Rote Armee Fraktion blev løsladt, samt Kōzō Okamoto fra den Japanske Røde Hær, der stod bag massakren på 26 passagerer i Ben Gurion-lufthavnen i Israel den 30. maj 1972.
Inden for få timer var journalister, fotografer og tv-hold fra hele verden samlet ved OL-byen for at dække situationen.
En planlagt redningsaktion måtte opgives, da vesttysk politi blev fanget på live-tv, mens de forsøgte at positionere sig på taget over lejlighederne, hvor gidslerne blev holdt fanget.
Forhandlingerne fortsatte, og gidseltagerne udvidede deres krav. De forlangte nu også et passagerfly, der kunne flyve dem til en sikker destination i Mellemøsten.
Den tyske indenrigsminister, Hans-Dietrich Genscher, ledte de tyske forhandlinger. Han afviste et tilbud om at lade en israelsk specialstyrkeenhed komme til Tyskland for at håndtere situationen.
I stedet tilbød Genscher at tage gidslernes plads, hvis de israelske atleter blev frigivet. Det forslag blev dog afvist, ligesom et tilbud om en ubegrænset løsesum heller ikke blev accepteret.
Med legene sat på pause udstedte gidseltagerne et ultimatum og gentog deres krav om frigivelse af fanger i både Israel og Tyskland. Omkring kl. 22 den 5. september troede terroristerne, at en aftale var på plads, og de førte deres gidsler ud af komplekset og ind i busser, som skulle transportere dem til ventende helikoptere.
Destinationen var Fürstenfeldbruck-luftbasen, 25 km vest for OL-byen. Her stod et fly "klart" til afgang mod Cairo – men i virkeligheden var det hele en del af en risikabel redningsplan.
Helikopterne landede på Fürstenfeldbruck-luftbasen – direkte ind i et baghold. Vesttyske politiskytter var strategisk placeret rundt om landingsområdet.
To af gidseltagerne gik ud af en af helikopterne for at inspicere flyet, men opdagede hurtigt, at det var tomt. Indså de, at de var blevet narret, løb de tilbage til helikopterne.
Da terroristerne opdagede fælden, advarede de deres medsammensvorne, og vesttysk politi åbnede ild. I den efterfølgende skudveksling blev alle gidslerne dræbt, sammen med en bayersk politimand, Anton Fliegerbauer. Fem af terroristerne blev også dræbt.
De dræbte israelske atleters kister blev bragt til Münchens synagoge, hvor de blev lagt til hvile før hjemsendelsen til Israel.
Efter massakren blev München sat i højeste beredskab. Panserede politikøretøjer patruljerede OL-byen og gaderne i resten af byen.
Dagen efter, den 6. september, blev OL-flaget hejst på halv stang, mens en officiel mindeceremoni for de dræbte israelske atleter blev afholdt.
De overlevende israelske atleter gik samlet ind på stadion for at ære deres faldne holdkammerater.
Den vesttyske præsident Gustav Heinemann holdt en dyster tale under ceremonien, hvor han hyldede de dræbte atleter.
Stemningen i det olympiske stadion var tung. Avery Brundage, formand for den olympiske komité, erklærede en "sørgedag" og meddelte, at legene ville fortsætte den følgende dag. "Vi vil ikke lade en håndfuld terrorister ødelægge den olympiske ånd," sagde han.
Den 7. september forlod de overlevende medlemmer af den israelske delegation München-Riem Lufthavn på et særligt EL AL-fly – sammen med kisterne med deres dræbte holdkammerater.
Billedet viser scenen i Ben Gurion-lufthavnen i Tel Aviv, da de dræbte atleter blev bragt hjem.
Billedet viser en mor til en af de dræbte israelske atleter, der sørger over sin søn ved hans begravelse. Det var første gang, Israel havde sendt et hold til OL.
Den 6. september 2017 blev et nyt mindesmærke indviet i München for at ære ofrene for terrorangrebet under OL.
Mindesmærket ligger i en park tæt på den tidligere OL-by og er delvist nedsænket i jorden. Det er dedikeret til de 12 ofre – de 11 israelere og den bayerske politimand.
Kilder: (Britannica) (Jewish Telegraphic Agency)
München-massakren 1972: Tragedien, der ændrede OL for altid
Et chokerende terrorangreb midt under Sommer-OL
livsstil Historie
Hvad der skulle have været en fejring af sport og fællesskab, endte i blodig tragedie. Under Sommer-OL i München i 1972 blev 11 israelske atleter brutalt myrdet af palæstinensiske terrorister – en begivenhed, der stadig kaster en mørk skygge over OL-historien. Legene blev udråbt som de "glade lege," men verden vågnede op til et mareridt. Selvom det er over 50 år siden, er München-massakren stadig et smerteligt symbol på den langvarige konflikt mellem Israel og Palæstina – og de mange liv, der er gået tabt undervejs.
Klik dig videre og dyk ned i historien bag den skæbnesvangre dag, der ændrede sportsverdenen for altid.