Den næste globale sundhedskrise er allerede i gang
<p>Forskning tyder på, at de frugter og grøntsager, vi spiser i dag, ikke er lige så næringsrige som dem, vores bedsteforældre spiste. Årsagerne skyldes bl.a. moderne landbrugsmetoder, miljøændringer og den måde, vi opbevarer og transporterer vores mad på.</p><p>I mange udviklingslande, hvor mangel på vitaminer og mineraler i forvejen er et stort problem, kan denne udvikling få alvorlige konsekvenser. I dette galleri kigger vi nærmere på, hvad forskningen fortæller, hvorfor næringsværdien falder, og hvad vi kan gøre for at sikre, at vores kost stadig er sund og nærende. Klik videre for at lære mere.</p>
Landbruget har i mange år haft fokus på at dyrke flere afgrøder for at brødføde en voksende befolkning. Det har øget fødevareproduktionen, samtidig har det haft en negativ indvirkning på afgrødernes næringsindhold.
Flere undersøgelser viser, at jo større udbytte en afgrøde giver, desto lavere bliver koncentrationen af vigtige mineraler. Det kaldes ”fortyndingseffekten”, hvor næringsstoffer som calcium, jern og vitaminer bliver mindre koncentrerede, jo mere der høstes.
Forskning har vist, at afgrøder med højt udbytte ofte indeholder færre mineraler og proteiner end de lavtydende sorter. Moderne planteavl fokuserer mere på hurtig vækst og modstandsdygtighed over for skadedyr end på at bevare et højt næringsindhold.
Mange frugter og grøntsager ser store og flotte ud, men de indeholder langt færre næringsstoffer end tidligere. En undersøgelse fra 2004, som blev foretaget af Donald Davis og hans kolleger fra University of Texas, analyserede 43 forskellige frugter og grøntsager og fandt, at deres næringsindhold var faldet betydeligt fra midten til slutningen af det 20. århundrede.
Forskerne fandt blandt andet ud af, at calciumindholdet i grønne bønner faldt fra 65 mg til 37 mg, at indholdet af A-vitamin i asparges næsten var blevet halveret, og at broccoli indeholdt markant mindre jern. Undersøgelsen understreger konsekvenserne ved at prioritere højt udbytte frem for næringsværdi.
Yderligere forskning viser, at brugen af højtydende afgrøder har gjort problemet værre. Når planter producerer større mængder af frugter og grøntsager, bliver koncentrationen af næringsstoffer automatisk lavere, fordi jorden ikke kan levere ubegrænsede mængder af vigtige mineraler.
I mange tilfælde bliver frugter og grøntsager avlet til at se flotte ud og have en længere holdbarhed snarere end at være næringsrige. Samtidig har klimaforandringer gjort det endnu vanskeligere at bevare fødevarernes ernæringsmæssige kvalitet.
Den stigende koncentration af CO₂ i atmosfæren påvirker planters vækst. Selvom det kan få dem til at vokse hurtigere og blive større, har forskning vist, at det også resulterer i lavere niveauer af næringsstoffer som zink, jern og protein i planterne.
En undersøgelse af ris fra 2018 viste, at stigende CO₂-niveauer får ris til at miste proteiner, jern og zink. Det er et kæmpe problem for de mange mennesker, der spiser ris hver dag. Og det bliver kun værre, når CO₂-niveauet stiger, for så bliver det endnu sværere at få de nødvendige vitaminer og mineraler fra maden. Det er altså ikke kun et problem for naturen, men også for vores sundhed.
Når luften, vandet og jorden er fyldt med forurening, går det ud over kvaliteten af vores afgrøder. Når miljøet er forurenet, kan de madvarer, vi dyrker, optage skadelige stoffer, og det kan være direkte farligt for os, der spiser dem. Det er vigtigt at huske, at det vi slipper ud i naturen, ender tilbage på vores tallerkener.
En af grundene til, at vores mad er blevet mindre nærende, er, at vi er gået fra traditionelt, økologisk landbrug til moderne, kemikalieintensivt landbrug. Når vi bruger for mange kemiske gødningsstoffer, ødelægger vi jorden, og så kan planterne ikke optage de næringsstoffer, de har brug for. Det er en ond cirkel, hvor vi forsøger at producere mere mad, men ender med at få mindre næring.
Dårlig jordkvalitet gør det sværere for planter at optage næringsstoffer, og så bliver vores frugt og grønt mindre nærende. Samtidig er vi holdt op med at dyrke mange af de gamle, næringsrige afgrøder som hirse og gamle grøntsagssorter. I stedet dyrker vi højtydende varianter af kartofler, tomater og majs.
Denne udvikling betyder, at vi spiser en mindre varieret kost, og det kan føre til næringsmangler. Derudover har måden vi høster, behandler, opbevarer og transporterer vores mad også stor betydning for, hvor mange næringsstoffer der bevares.
Mange vitaminer, især C-vitamin, forsvinder hurtigt efter høst. Undersøgelser har vist, at der er meget mindre C-vitamin i appelsinjuice, der har stået i et par uger, end i friskpresset juice. Derfor er det bedst at spise frisk mad, når det er muligt.
Hvis vi opbevarer vores mad for længe, hvis temperaturen svinger, eller hvis maden får for meget lys, forsvinder næringsstofferne hurtigere. Derfor er det bedst at spise frugt og grønt så hurtigt som muligt efter høst og opbevare det korrekt.
Mangel på mikronæringsstoffer kaldes ofte ”skjult sult”. Det rammer mere end to milliarder mennesker i verden, især i udviklingslande. Mangel på næringsstoffer som jod, jern, folsyre, A-vitamin og zink kan føre til øget dødelighed, svækket immunforsvar og hæmmet udvikling.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) understreger, at skjult sult er et stort problem for hele verden, og at vi er nødt til at finde bæredygtige løsninger. I mange fattige områder er kosten i forvejen ensidig, og det faldende næringsindhold i fødevarer gør problemet endnu værre.
Mange mennesker verden over ved ikke nok om traditionelle, næringsrige fødevarer og bæredygtige dyrkningsmetoder, og det er et stort problem, der fører til underernæring. Skjult sult svækker immunforsvaret og gør folk mere sårbare over for sygdomme som diarré og endda COVID-19.
Mangel på essentielle næringsstoffer kan føre til væksthæmning, blindhed, blodmangel og komplikationer under graviditet. Kvinder og børn er særligt udsatte, og næsten 500 millioner kvinder verden over lider af blodmangel, primært på grund af jernmangel.
Jernmangel kan sænke produktiviteten og have negative konsekvenser for hele lokalsamfund. For at bekæmpe tab af næringsstoffer og tackle mikronæringsstofmangler er bioberigelse blevet mere og mere udbredt. Det går ud på at øge næringsindholdet i afgrøder gennem avl og forbedrede dyrkningsmetoder.
Denne proces indebærer at øge næringsstofindholdet i afgrøder gennem selektiv avl, forbedret landbrugspraksis eller moderne bioteknologi. I modsætning til traditionelle berigelsesmetoder, der tilføjer næringsstoffer under fødevareforarbejdning, sikrer bioberigelse, at afgrøderne selv dyrkes med højere næringsstofniveauer. Det er en måde at gøre vores mad naturligt sundere.
WHO har fremhævet flere vellykkede bioberigelsesinitiativer, som bl.a. jernberigede afgrøder. Man har fx beriget ris, hirse og bønner, så de indeholder mere jern, og det har markant forbedret jernniveauet i befolkninger i henholdsvis Filippinerne, Indien og Rwanda. Det er et bevis på, at det kan lade sig gøre.
Selvom bioberigelse er et værdifuldt redskab, kan det ikke løse det udbredte fald i afgrødeernæring alene. Der er brug for en mere omfattende tilgang, hvor vi tænker på det hele fra jord til bord.
Implementering af bæredygtig landbrugspraksis er også nødvendig. Det indebærer anvendelse af miljøvenlige og økologiske landbrugstekniker, der sigter mod at bevare jordens sundhed og forbedre afgrødeernæring. Derudover er det også nødvendigt at forbedrer håndtering efter høst, med fokus på at reducere opbevaringstiden og optimere forarbejdningsteknikker for at minimere tab af næringsstoffer.
Bevaring af traditionelle kostvaner er også vigtigt, da det fremmer et varieret og næringsrigt kostindtag, hvilket effektivt mindsker afhængigheden af næringsfattige afgrøder.
Vi har brug for, at myndigheder og organisationer både udvikler nye regler og underviser folk, så vi kan få bedre næring i vores landbrug og samtidig gøre folk mere opmærksomme på, hvor vigtigt det er at spise mad med masser af vitaminer og mineraler.
Det er et stort problem, at frugt og grønt mister næring. Moderne landbrug, klimaforandringer og dårlig opbevaring er alle med til at gøre det værre. Det er en bekymrende udvikling. Og et problem, der kræver vores opmærksomhed.
Selvom bioberigelse er en god idé, skal vi tænke på det hele, hvis vi vil sikre, at vores børn og børnebørn får sund mad. Vi skal bruge bæredygtigt landbrug, blive bedre til at opbevare maden og lære folk, hvorfor det er så vigtigt at spise sundt.
Det er afgørende at tackle denne udfordring, og det er især vigtigt at hjælpe de svageste i samfundet, så vi kan undgå underernæring og få en sundere verden. Selvom det er svært, er frugt og grønt stadig vigtigt for vores sundhed. Vi skal gøre en indsats for at sikre, at alle har adgang til sund mad.
Kilder: (WHO) (BBC) (The Guardian) (National Geographic) (National Library of Medicine)
Er der mindre næring i vores frugt og grøntsager i dag?
Moderne landbrugs indvirkning på vores produkter
sundhed Mad
Forskning tyder på, at de frugter og grøntsager, vi spiser i dag, ikke er lige så næringsrige som dem, vores bedsteforældre spiste. Årsagerne skyldes bl.a. moderne landbrugsmetoder, miljøændringer og den måde, vi opbevarer og transporterer vores mad på.
I mange udviklingslande, hvor mangel på vitaminer og mineraler i forvejen er et stort problem, kan denne udvikling få alvorlige konsekvenser. I dette galleri kigger vi nærmere på, hvad forskningen fortæller, hvorfor næringsværdien falder, og hvad vi kan gøre for at sikre, at vores kost stadig er sund og nærende. Klik videre for at lære mere.