Den næste pave kommer til at arve en række presserende udfordringer
Lys hud i Europa er en forholdsvis ny udvikling. Ifølge en ny undersøgelse har der boet mennesker i Europa i omkring 45.000 år, men det er først for cirka 3.000 år siden, at deres hudfarve begyndte at ændre sig til en mere lysere farve.
Men hvem var disse tidlige europæere med mørk hud egentlig? Hvor kom de fra, og hvorfor og hvordan skiftede deres hudfarve?
I dette galleri kan du finde svar på disse spørgsmål og mange flere. Klik videre for at lære mere.
Forskerne har længe troet, at de første mennesker slog sig ned i Europa for ca. 45.000 år siden, og at deres hud hurtigt tilpassede sig den lavere mængde sollys.
Man har længe ment, at lys hud opstod, fordi den bedre kunne optage UV-lys og dermed øge kroppens produktion af D-vitamin. Men havde de første europæere virkelig lys hud? En ny undersøgelse af ældgammelt DNA tyder på, at det tog meget længere tid, end man tidligere troede.
En undersøgelse ledet af Guido Barbujani fra Ferrara Universitet i Italien har analyseret generne fra 348 mennesker, der levede for mellem 1.700 og 45.000 år siden.
Undersøgelsen viser, at de fleste af disse tidlige europæere havde mørk hud, og det havde de faktisk også for 3.000 år siden.
Ifølge undersøgelsen havde 63 % af de tidlige europæere mørk hud. Kun 8 % havde lys hud, mens resten lå et sted midt imellem.
Resultaterne bygger på DNA fra tænder og knogler samt avancerede retsmedicinske metoder, der kan forudsige hud-, øjen- og hårfarve ud fra genetiske markører.
Forskerne brugte en avanceret beregningsmetode til at analysere de gamle DNA-prøver, som ofte er meget nedbrudte og fragmenterede.
Denne metode blev anvendt på to særligt velbevarede genomer: Ust'-Ishim, som er en person, der levede i Sibirien for 45.000 år siden, og SF12, som var en person, der levede i Sverige for 9.000 år. Det viste sig, at teknikken kunne fortælle, hvilken hudfarve et menneske har selv ud fra meget begrænsede genetiske oplysninger.
Når man tænker på, hvor længe der har boget mennesker i Europa, er lys hud en ret ny udvikling.
Der findes flere teorier om, hvorfor mennesker udviklede forskellige hudfarver, men emnet er stadig til debat. En af de mest udbredte teorier er, at de første mennesker i Afrika havde mørk hud for at beskytte sig mod den stærke Uv-stråling.
Da menneskene begyndte at migrere til Asien og Europa, blev en lysere hudfarve en fordel, fordi den hjalp kroppen med at optage mere D-vitamin. Det er dog stadig et omdiskuteret emne inden for evolutionsteorien.
Overgangen fra mørk til lys hud foregik meget langsomt. Faktisk viser undersøgelsen, at halvdelen af de analyserede individer fra kobber- og jernalderen, som levede for 5.000-3.000 år siden, stadig havde mørk hud.
Selvom sollys er den primære kilde til D-vitamin, kan man også få det gennem kosten.
Paleobiologen Nina Jablonski, der er antropolog ved Pennsylvania State University, forklarer, at "de fleste jægere og samlere tilsyneladende fik nok D-vitamin gennem deres kost tidligere."
De første tegn på lysere hud stammer fra jægerstenalderen (mesolitikum), for omkring 14.000-4.000 år siden.
Denne lysere pigmentering blev fundet hos individer i Sverige og Frankrig. De havde også blå øjne.
Antallet af mørkhudede mennesker i Europa begyndte først for alvor at falde i bronzealderen, for cirka 7.000-3.000 år siden.
Lys hud blev først den dominerende hudfarve i Europa i jernalderen, altså for cirka 3.000-1.700 år siden.
Neolitiske bønder fra Anatolien (det område, der i dag er Tyrkiet) migrerede til Europa for omkring 10.000 år siden. Man mener, at de bragte gener for lysere hud med sig til Europa.
Disse mennesker var bedre tilpasset de europæiske områder, hvor der er færre timers sollys. Med tiden spredte deres gener sig gradvist.
Lokale migrationer og genetiske blandinger spillede en stor rolle i udviklingen af hudfarve i Europa. I visse områder forblev mørk hud almindelig i flere tusinde år længere end i andre regioner.
Lyse øjne blev faktisk udbredt, før lys hud gjorde, og det toppede i jægerstenalderen.
Mørkt hår var dominerende gennem det meste af forhistorien. Det var først i bondestenalderen (neolitikum) og bronzealderen, at blondt og rødt hår begyndte at dukke op.
Neandertalere og moderne mennesker levede side om side i mange år. Interessant nok havde mange neandertalere lysere hud end menneskene.
Selvom moderne mennesker og neandertalere blandede sig genetisk, viser undersøgelser, at generne for lys hud ikke stammer fra neandertalerne.
Den berømte ismand Ötzi, der blev fundet i Alperne, og som levede for 5.300 år siden, havde mørk hud.
Til sammenligning var Ötzis hud mørkere end nutidens sydeuropæeres, men lysere end subsahariske afrikaneres.
"Det er den mørkeste hudtone, der er registreret hos en person, der stammer fra Europa", fortalte antropologen Albert Zink, der stod i spidsen for en undersøgelse af Ötzi i 2023.
Før Ötzi var der Cheddar-manden, som var mand, der levede for 10.000 år siden. Hans skelet blev fundet i Storbritannien, og i 2018 analyserede forskere hans DNA.
Cheddar-manden er Storbritanniens ældste komplette skelet. DNA-analyserne viste, at han havde mørkebrun hud – men i modsætning til Ötzi havde han blå øjne.
Kilder: (ZME Science) (The Jerusalem Post)
Nyt undersøgelse viser, at de fleste europæere havde mørk hud for over 3.000 år siden
Lys hud er en relativt ny ting i Europas historie
livsstil Mennesker
Lys hud i Europa er en forholdsvis ny udvikling. Ifølge en ny undersøgelse har der boet mennesker i Europa i omkring 45.000 år, men det er først for cirka 3.000 år siden, at deres hudfarve begyndte at ændre sig til en mere lysere farve.
Men hvem var disse tidlige europæere med mørk hud egentlig? Hvor kom de fra, og hvorfor og hvordan skiftede deres hudfarve?
I dette galleri kan du finde svar på disse spørgsmål og mange flere. Klik videre for at lære mere.