Den næste pave kommer til at arve en række presserende udfordringer
Når en ny pave skal vælges, foregår det bag lukkede døre i en af verdens mest hemmelighedsfulde og traditionsrige ceremonier. Denne gamle proces afgør ikke kun, hvem der bliver den nye leder for over en milliard katolikker, men også hvilken retning Kirken vil tage i fremtiden.
Pavedømmet har gennem århundreder haft enorm indflydelse på både religion, politik og moral, men hvad foregår der egentlig bag kulisserne, når kardinalerne samles i Det Sixtinske Kapel? Hvilke regler styrer valget? Og er der overhovedet noget om de dramatiske fortællinger fra bøger og film? Klik dig videre og få et sjældent indblik i den hemmelige verden af pavevalg!
Når en pave dør eller træder tilbage, begynder Den Katolske Kirke en dybt hellig og hemmelig proces for at finde hans efterfølger. Gennem ritualer, bøn og nøje fastlagte traditioner udpeges den nye leder, der skal forme Kirkens fremtid.
Den Katolske Kirke fører sin ledelse tilbage til Sankt Peter, en af Jesu nærmeste disciple. Ifølge traditionen udpegede Jesus ham i år 30 e.Kr., og siden da er pavens autoritet gået videre i en ubrudt linje.
Ordet "pave" stammer fra papa, et latinsk udtryk for dyb respekt. I begyndelsen blev det brugt om flere kirkelige ledere, men fra det 6. århundrede blev det forbeholdt Roms biskop. Med tiden voksede pavens magt, og han blev ophøjet over alle andre biskopper.
Før det 11. århundrede blev paver ofte valgt gennem folkelig opbakning, hvilket førte til magtkampe, rivaliseringer og endda voldelige opgør. Kirkens ustabilitet tvang til reformer, der skabte en mere fastlagt – men stadig hemmelighedsfuld – proces for at vælge Kirkens overhoved.
I 1059 tog pave Nikolaus II et afgørende skridt: Kun kardinalbiskopper måtte nu stemme ved pavevalg. Dette begrænsede aristokratiets og lavere præsters indflydelse og lagde fundamentet for kardinalkollegiet, som stadig står for pavevalgene i dag.
I 1150 blev kardinalkollegiet officielt den eneste instans med ret til at vælge en ny pave. Med tiden blev valgreglerne strammet, og en af de vigtigste ændringer var, at kardinalerne skulle isoleres fra omverdenen under konklavet for at forhindre ydre påvirkning.
I middelalderen var der sjældent mere end 30 kardinaler. I 1586 blev antallet hævet til 70, og i 1975 fastsatte pave Paul VI grænsen for stemmeberettigede kardinaler til 120 – en balance mellem mangfoldighed og en overkommelig beslutningsproces.
Siden 1970 har kardinaler over 80 år ikke haft stemmeret ved pavevalg. I dag kan 120 kardinaler stemme, men inden årets udgang mister otte denne ret, når de når aldersgrænsen.
En paves afgang hører til sjældenhederne. Før pave Benedikt XVI’s opsigtsvækkende tilbagetræden i 2013, var den sidste pave, der trådte frivilligt tilbage, Gregor XII i 1415. Traditionelt sidder paver livet ud, hvilket gør en resignation til en dramatisk begivenhed i Kirkens historie.
Når en pave forlader sin post, skal konklavet (det formelle pavevalg) begynde inden for 15 til 20 dage. Denne regel, fastsat i 1922, sikrer, at kardinaler fra hele verden har tid til at samles i Rom for at deltage i det højtidelige valg af den nye pave.
I princippet kan enhver stemmeberettiget kardinal blive pave. Når de ankommer til Rom, får de tildelt en lokal kirke, hvor de kan holde messe – en subtil måde at præsentere sig selv for offentligheden, før den hemmelige afstemning begynder.
I modsætning til politiske valg er det forbudt at føre åben kampagne for at blive pave. Men i dagene op til konklavet mødes kardinalerne bag lukkede døre for at diskutere, mærke stemningen og vurdere, hvem der har bredest opbakning. Søndagen før konklavet holder de messe rundt omkring i Rom – en diskret måde at vise sig frem på.
Når konklavet begynder, lukkes kardinalerne inde i Det Sixtinske Kapel, totalt afskåret fra omverdenen. Al kommunikation udefra er strengt forbudt for at forhindre politiske manøvrer og sikre, at beslutningen udelukkende træffes gennem bøn og overvejelse.
Før afstemningen starter, sværger kardinalerne en højtidelig ed på at holde konklavets forløb hemmeligt. Kun en håndfuld nødvendigt personale, såsom sikkerhedsvagter og læger, har begrænset adgang. Enhver lækage anses for at være en alvorlig krænkelse af valgets hellighed.
Hver stemmerunde følger en nøje fastlagt proces: Først uddeles og udfyldes stemmesedlerne, derefter afgives stemmerne i hemmelighed, og til sidst tælles og verificeres resultaterne. Denne grundige procedure sikrer en retfærdig og velovervejet udvælgelse af den nye pave.
På konklavets første dag afholdes en indledende afstemning. Hvis ingen kandidat opnår to tredjedeles flertal, fortsætter afstemningen med op til fire runder om dagen. Ved længerevarende dødvande stopper kardinalerne op for at bede og reflektere.
Hvis ingen pave er valgt efter tre dage, får kardinalerne en hel dag til bøn og eftertanke. Dette mønster gentages, indtil de når en enighed. Hvis stemmerne forbliver fastlåste, reduceres valget til de to førende kandidater, hvilket garanterer en afgørelse.
Da ingen uden for konklavet ved, hvad der foregår bag de lukkede døre, følger verden med i de røgskyer, der stiger op fra Det Sixtinske Kapel. Før valget starter, installeres en midlertidig skorsten, hvor stemmesedlerne brændes efter hver afstemning.
Sort røg fra skorstenen betyder, at kardinalerne endnu ikke har nået enighed. Hvid røg betyder, at en ny pave er valgt. Denne tradition, der stammer fra århundreders praksis, samler millioner af troende, som spændt venter på nyheder fra Vatikanet.
Selvom brændingen af stemmesedler har været en del af pavevalg i århundreder, blev hvid røg som tegn på valg først en fast praksis i det 19. eller begyndelsen af det 20. århundrede. Tidligere brugte man andre signaler, som klokkeslag eller mundtlige proklamationer.
I gamle dage tilføjede man vådt halm eller tjære for at ændre farven på røgen. Men siden 2005 har Vatikanet brugt kemikalier: kaliumklorat, laktose og harpiks for hvid røg, og kaliumperklorat, antracen og svovl for sort røg.
Når valget endelig er truffet efter adskillige afstemningsrunder, bliver den valgte kardinal spurgt, om han accepterer rollen som øverste pave. Når han siger ja, træder han officielt ind i embedet som leder af verdens største kristne trosretning.
Den nye pave vælger sit pavenavn – et valg, der afspejler hans vision og åndelige forbilleder. Navnet kan være inspireret af tidligere paver eller helgener og giver et fingerpeg om, hvilken vej han ønsker at føre Kirken.
Kort efter valget træder den nye pave ud på balkonen i Peterskirken for første gang og giver den traditionelle Urbi et Orbi-velsignelse ("til byen og til verden"). Dette øjeblik markerer begyndelsen på hans pontifikat og er en stærk symbolsk handling.
Hver pave modtager Fiskerens Ring, et historisk symbol på hans autoritet som Sankt Peters efterfølger. Ringen bærer pavens valgte navn og destrueres ved hans død eller resignation for at markere afslutningen på hans pontifikat.
Pavens indsættelse finder sted ved en officiel ceremoni i Peterskirken. Tidligere paver blev kronet med stor pomp og pragt, men moderne paver har foretrukket en mere enkel ceremoni, der understreger deres åndelige mission frem for kongelig magt.
Gennem historien har der været perioder, hvor rivaliserende fraktioner afviste den valgte pave og i stedet indsatte deres egen – en såkaldt modpave. Disse rivaler opstod typisk under dybe politiske og religiøse konflikter.
Felix V (1440–1449) var den sidste betydningsfulde modpave, udpeget af koncilet i Basel i opposition til pave Eugenius IV. Men uden bred opbakning valgte han til sidst at træde tilbage, hvilket afsluttede århundreder med pavelige magtkampe.
Pavevalget forbliver en af de mest hemmelighedsfulde og fascinerende ceremonier i verden. Hver gang en ny pave udpeges, videreføres en tradition, der har eksisteret i næsten 2.000 år, og sikrer, at Kirken fortsat spiller sin rolle i en foranderlig verden.
Kilder: (National Geographic) (CNN) (Catholic Church in England and Wales) (Britannica)
Sådan vælges en ny pave
Hvad sker der bag de lukkede døre i Vatikanet?
livsstil Katolsk kirke
Når en ny pave skal vælges, foregår det bag lukkede døre i en af verdens mest hemmelighedsfulde og traditionsrige ceremonier. Denne gamle proces afgør ikke kun, hvem der bliver den nye leder for over en milliard katolikker, men også hvilken retning Kirken vil tage i fremtiden.Pavedømmet har gennem århundreder haft enorm indflydelse på både religion, politik og moral, men hvad foregår der egentlig bag kulisserne, når kardinalerne samles i Det Sixtinske Kapel? Hvilke regler styrer valget? Og er der overhovedet noget om de dramatiske fortællinger fra bøger og film? Klik dig videre og få et sjældent indblik i den hemmelige verden af pavevalg!