Den næste pave kommer til at arve en række presserende udfordringer
Kina er et af verdens største markeder, og naturligvis vil de største brands have en bid af kagen. Trods en økonomisk opbremsning er landet stadig en magtfaktor på den internationale scene. Derfor har mange globale virksomheder satset stort på Kina – for nogle udgør markedet endda en afgørende del af deres forretning.
Men forretning i Kina er ikke, hvad det har været. De amerikanske handelssanktioner har gjort det sværere, men der er også andre grunde til, at store brands kæmper for at overleve i landet. Hvad sker der egentlig? Klik videre og få hele historien!
Kina er et kæmpe marked, som mange brands gerne vil have en bid af. Men lige nu er økonomien i forandring, og med den stigende usikkerhed ændrer kinesiske forbrugere også deres købsvaner.
Internationale brands møder stor modstand i Kina, hvor hjemlige mærker dominerer markedet. Kinesiske virksomheder har taget føringen – så hvordan skal de store globale spillere konkurrere?
Forholdet mellem Kina og Vesten er blevet mere anspændt, især efter de nyeste sanktioner fra USA. Det gør det sværere for internationale virksomheder at bevare deres fodfæste i landet.
Donald Trump har indført nye toldsatser på kinesiske varer, og Kina har svaret igen. Det har gjort det langt mere besværligt for amerikanske virksomheder at vokse på det kinesiske marked.
Unge kinesiske forbrugere omfavner en ny megatrend: Guochao, som betyder "den nationale bølge".
Guochao er udtryk for en stigende præference for kinesiske brands og kultur frem for internationale. Også kaldet "China Chic" – og især luksusmærker kan mærke konsekvenserne.
Den sydkoreanske tech-gigant er verdens største smartphone-producent, men møder hård modstand i Kina. Huawei og Vivo dominerer markedet, og statslige tilskud til lokale producenter gør det svært for Samsung at konkurrere.
Vestlige flyselskaber kæmper i Kina. Australiens Qantas har valgt at lukke sin eneste rute fra Sydney til Shanghai på grund af faldende billetsalg.
I juli 2024 fulgte Virgin i Qantas' fodspor og aflyste deres rute fra London til Shanghai. Årsagen? “Store udfordringer og kompleksitet.” Vestlige flyselskaber må undgå russisk luftrum, hvilket gør ruterne dyrere og længere – en ulempe, kinesiske selskaber ikke har.
Skønhedsbrands som Estée Lauder mister terræn til billige kinesiske alternativer. Kina er verdens næststørste marked for kosmetik, men flere internationale mærker – inklusive Maybelline og Innisfree – har allerede trukket sig.
Den japanske skønhedsgigant kæmper også i Kina, hvor salget falder støt. Situationen blev forværret i 2023, da Kina boykottede japanske produkter efter udledningen af behandlet radioaktivt vand fra Fukushima.
Starbucks har over 7.000 kaffebarer i Kina – imponerende i et land med en stærk te-tradition. Alligevel faldt salget med 8 % i 2024. Det lyder måske ikke voldsomt, men Kina er Starbucks’ næststørste marked efter USA. Konkurrenten Luckin Coffee vokser hurtigt og udgør en reel trussel.
Det danske smykkebrand havde stor succes i Kina før pandemien, men salget er styrtdykket, og butikker lukker. De unge kinesiske forbrugere vælger nu guld med høj karat frem for sølvcharms.
Nike er veletableret i Kina, men mærker presset fra lokale konkurrenter som Anta og Li-Ning. Ifølge en analyse fra UBS står Nike over for en periode med lav vækst og begrænset indtjening i de kommende år.
Esprit har kæmpet globalt i flere år. Mærket har allerede indgivet konkursbegæring i Europa og oplever nu store udfordringer i Kina, hvor billigere alternativer som Taobao og Shein overtager markedet.
Den britiske modegigant prøvede lykken i Kina, men trak sig allerede i 2016. Dengang var Alibaba den store konkurrent, men i dag kæmper ASOS også globalt med kinesiske spillere som Shein – især om Gen Z-forbrugerne.
Den eksklusive luksusgigant mærker også modvind i Kina, hvor forbrugerne bruger færre penge på dyre varer. En ny tendens, kaldet pingti, vinder frem – kinesiske forbrugere vælger nu produkter, der er inspireret af luksusmærker, men til en langt lavere pris.
Gucci er endnu et luksusbrand, der lider under pingti-bølgen i Kina. I 2024 faldt moderselskabet Kerings profit med hele 62 %. Kerings portefølje inkluderer også mærker som Yves Saint Laurent og Balenciaga, som ligeledes er ramt.
I 2024 oplevede det britiske luksusmærke en profitnedgang på 19 % sammenlignet med året før. Burberry er også blevet kritiseret for sine høje priser – især efter en varmtvandsflaske til 460 USD gik viralt på Kinas sociale medieplatform Weibo.
Det tyske modehus oplever dalende efterspørgsel i Kina. Hugo Boss har allerede erkendt, at de ikke når deres salgsmål for 2025, og deres kvartalsvise omsætning i Asien-Stillehavsregionen er faldet med 7 %.
Selvom mange luksusbrands mister terræn i Kina, er der stadig undtagelser. Hermès, Prada og Ralph Lauren har satset på den voksende "stille luksus"-trend – og de ser ud til at høste gevinsten.
Det schweiziske urmærke mærker også modvind i Kina, hvor flashy luksusure ikke længere er i høj kurs. I anden halvdel af 2024 rapporterede Swatch Group, som ejer Omega, et fald på 30 % i salget i regionen.
Kina er Teslas næststørste marked, men tallene daler kraftigt i 2025. I februar leverede Tesla 50 % færre biler end samme måned året før. En svagere økonomi, konkurrence fra lokale elbilproducenter som BYD og handelsrestriktioner rammer Tesla hårdt.
Kina står for en tredjedel af Volkswagen-koncernens samlede salg, men i 2024 oplevede de et fald på 10 %. De taber markedsandele til lokale producenter og forsøger nu at vende udviklingen ved at samarbejde med den kinesiske batteriproducent CATL.
GM gik i partnerskab med den lokale bilproducent SAIC, men samarbejdet endte med tab. Nu omstrukturerer GM sin kinesiske forretning og skifter fokus til luksusbiler som Cadillac og Buick.
I 2024 faldt Toyotas salg i Kina med 6,9 %, hvilket gør det til deres næststørste markedstab efter USA. Boykotten af japanske produkter i 2023 og billigere kinesiske bilalternativer er blandt årsagerne.
I 2024 forbød Kina udenlandske halvledere i sine statslige computere og servere, hvilket ramte chipproducenter som Intel hårdt. Kina udgør næsten 30 % af Intels globale omsætning, så effekten er mærkbar.
AMD er en anden chipgigant, der er ramt af Kinas skærpede regler. Derudover kæmper virksomheden med følgerne af handelskrigen mellem USA og Kina.
Den amerikanske tech-gigant oplever også faldende salg i Kina. Apple presses af konkurrenter som Huawei og bøvler med regeringens restriktioner på deres AI-funktioner. Som en reaktion har Apple indgået et samarbejde med Alibaba for at rulle AI ud på iPhones i Kina.
Kilder: (Love Money)
Kendte brands kæmper for at overleve i Kina
Handelskrigen mellem USA og Kina er ikke den eneste udfordring
livsstil Business
Kina er et af verdens største markeder, og naturligvis vil de største brands have en bid af kagen. Trods en økonomisk opbremsning er landet stadig en magtfaktor på den internationale scene. Derfor har mange globale virksomheder satset stort på Kina – for nogle udgør markedet endda en afgørende del af deres forretning.
Men forretning i Kina er ikke, hvad det har været. De amerikanske handelssanktioner har gjort det sværere, men der er også andre grunde til, at store brands kæmper for at overleve i landet. Hvad sker der egentlig? Klik videre og få hele historien!