Hvilke nationer forsøgte at holde sig uden for krigen?
Ulighed har altid spillet en hovedrolle i verdenshistorien. Når nogle få sidder på det meste, mens resten kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen, så går det ofte galt. Vi har set det før – fra det antikke Rom til stormen på Bastillen og revolutionen i Rusland. Når eliten bliver rigere, og folket bliver efterladt, så bryder frustrationerne ud i lys lue.
Og hvad med i dag? Vi lever i en tid med enorm rigdom – men også med en ulighed, der slår alle rekorder. I USA ejer den rigeste ene procent mere end de nederste 90 procent tilsammen. Det er vilde tal, og de rejser et vigtigt spørgsmål: Er vi på vej mod endnu en social eksplosion? Eller kan vi lære af historien og finde nye veje frem? Klik dig videre i galleriet og få svaret.
I løbet af de sidste 40 år er forskellen mellem rig og fattig vokset markant. Det truer både økonomisk stabilitet og retfærdighed – og gør det sværere for folk med lave indkomster at komme frem, mens de rigeste fortsætter med at skrabe til sig.
Din formue er, hvad du ejer minus det, du skylder – som fx bolig, opsparing og investeringer. Når rigdom er ulige fordelt, sidder en lille elite på det meste, og det efterlader mindre til resten og bremser den sociale mobilitet.
Efter Anden Verdenskrig steg lønningerne nogenlunde ens for alle – men det ændrede sig i 70’erne. De højeste indtægter skød i vejret, mens lønnen i bunden stort set stod stille, blandt andet på grund af lavere fagforeningsdækning og færre reguleringer.
Siden 1978 er lønnen for topchefer steget med 1085 %, mens den gennemsnitlige medarbejder kun har fået 24 % mere. Det betyder, at chefer i dag tjener hundredvis af gange mere end deres ansatte.
Siden 1979 er lønnen for den øverste 1 % steget med 182 %, mens de nederste 90 % kun har fået en stigning på 44 %. Det viser, at langt størstedelen af væksten havner hos dem, der i forvejen har mest.
Ifølge den amerikanske centralbank har den nederste halvdel af husholdningerne kun en gennemsnitlig formue på 51.000 dollars. De sidder kun på 2,5 % af landets samlede rigdom og har derfor meget lidt økonomisk råderum.
Sorte og latino-familier i USA ejer i gennemsnit langt mindre end hvide. For hver dollar en hvid husholdning ejer, har sorte kun 23 cent, og latinoer bare 19. Et tydeligt tegn på dybt rodfæstede forskelle.
Når forskellige samfundsgrupper har vidt forskellige vilkår, opstår der gnidninger. Jo større uligheden bliver, jo mere vokser frustrationen – og det viser sig i strejker, protester og nogle gange i voldelige opgør. Har det mon sket før?
I det gamle Rom skabte koncentrationen af rigdom stor uro. I slutningen af republikken ejede eliten det meste af jorden, mens den almindelige borger var tynget af gæld, og det skabte dyb vrede mod overklassen.
Uligheden mellem adelen og folket var enorm, og det fik det til at eksplodere. Sult, skatter og mangel på indflydelse fik det franske folk til at gøre oprør mod et system, de ikke længere ville finde sig i.
I USA gik jernbanearbejdere på gaden i protest mod gentagne lønnedskæringer. Strejken udviklede sig hurtigt til voldelige sammenstød med nationalgarden og private vagter. Oprøret blev slået ned, men kostede omkring 100 mennesker livet.
I Kina var uligheden mellem godsejere og fattige bønder enorm. Under Mao Zedongs ledelse rejste bønderne sig, og den kommunistiske bevægelse fik stor opbakning. Resultatet blev en voldsom omfordeling af rigdom og magt.
I sin afskedstale advarede Joe Biden om, at USA er ved at udvikle sig til et oligarki, hvor de rigeste også styrer politikken. Domme, der tillader ubegrænset pengestrøm til valgkampagner, har kun forværret problemet.
Da Donald Trump blev præsident igen, var han omgivet af rige støtter. Samlet havde deltagerne ved indsættelsen en formue på over 1,2 billioner dollars. Det er et symbol på, hvor tæt rigdom og politisk magt er flettet sammen.
Siden Donald Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus, har Elon Musk fået tildelt en bemærkelsesværdig rolle i regeringsarbejdet. Som verdens rigeste mand har han fået stor politisk indflydelse, uden at være underlagt de etiske regler, der gælder for offentlige embedsmænd.
Musks indflydelse skyldes blandt andet, at han har doneret store beløb til republikanske kandidater. Det har givet ham adgang til beslutningstagere og placeret ham tættere på magtens centrum end de fleste.
Som privatperson er Musk ikke nødvendigvis bundet af de samme retningslinjer som politikere og embedsmænd. Hans formue giver ham frihed til at navigere uden om det system, andre er underlagt.
Når de rigeste ejer store medier, kan det påvirke, hvad vi ser og hører. Jeff Bezos, som ejer The Washington Post, er blevet anklaget for at forme avisens holdninger, så de stemmer overens med hans egne forretningsinteresser.
Den tyske filosof Karl Marx hævdede, at klassekamp er historiens motor. Han mente, at kapitalismen skaber en voksende ulighed, indtil arbejderne får nok og rejser sig. Ifølge Marx vil det ende med en revolution og et samfund uden klasser.
Allerede i 1700-tallet skrev filosoffen Rousseau, at de rige ville gøre de fattige til deres slaver, hvis staten ikke greb ind. Han mente, at regeringer bør stå på de svages side for at sikre retfærdighed i samfundet.
USA og Europa står måske ikke lige foran en voldelig klassekamp, men utilfredsheden med uligheden vokser. Det ses blandt andet i, at Trumps vælgere i stigende grad kommer fra lavindkomstgrupper. Det er en tendens, der kan ændre det politiske landskab.
Mellem 1800 og 1920 voksede uligheden markant i USA. Men de næste 60 år blev kløften mindre, takket være økonomiske reformer, der styrkede middelklassen. Det viser, at udviklingen godt kan vendes, før det går galt.
Hvis vi kigger på historien, er ekstrem rigdom sjældent noget, der varer ved. På et tidspunkt vil pres fra befolkningen og økonomiske realiteter tvinge regeringer til at handle. Spørgsmålet er bare, om det kan ske uden konflikt.
Et af de mest effektive værktøjer mod ulighed er en fair skattepolitik. Når de højeste indkomster beskattes mere, kan pengene bruges på velfærd og omfordeling. I midten af det 20. århundrede havde mange vestlige lande topskat på 70–90 %, og uligheden faldt.
Stærke velfærdssystemer kan dæmpe kapitalismens hårdeste konsekvenser og sikre, at alle har adgang til det mest basale. Offentlig sundhed, dagpenge og fødevarehjælp er eksempler på politikker, der udjævner forskelle og forebygger fattigdom.
Adgang til god uddannelse og jobtræning er nøglen til at mindske klasseskel på lang sigt. Investeringer i skoler, videregående uddannelse og erhvervsuddannelser giver folk bedre muligheder. I Brasilien spillede uddannelse en central rolle i kampen mod ulighed.
I lande med stor landbrugserhverv er jordreformer blevet brugt til at mindske ulighed. Når store godser deles op, og jorden gives til bønder uden ejendom, kan det forhindre, at uligheden fører til social uro og oprør.
Klassehad dæmpes, når befolkningen oplever, at systemet fungerer. Hvis de rige også betaler skat, bliver retsforfulgt for lovbrud og ikke får særbehandling, styrker det tilliden og mindsker følelsen af "os mod dem".
Milliardærer bliver ved med at samle magt og penge, men historien viser, at grådighed har en grænse. Før eller siden vil presset fra samfundet føre til modreaktioner, der sætter en stopper for dominansen – spørgsmålet er bare hvordan.
Kilder: (Vox) (Britannica) (Royal Museums Greenwich) (Investopedia) (History.com) (Pew Research Center)
Skaber ulighed i rigdom grobund for en klassekrig?
Kløften mellem rig og fattig er en tikkende bombe
livsstil økonomi
Ulighed har altid spillet en hovedrolle i verdenshistorien. Når nogle få sidder på det meste, mens resten kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen, så går det ofte galt. Vi har set det før – fra det antikke Rom til stormen på Bastillen og revolutionen i Rusland. Når eliten bliver rigere, og folket bliver efterladt, så bryder frustrationerne ud i lys lue.
Og hvad med i dag? Vi lever i en tid med enorm rigdom – men også med en ulighed, der slår alle rekorder. I USA ejer den rigeste ene procent mere end de nederste 90 procent tilsammen. Det er vilde tal, og de rejser et vigtigt spørgsmål: Er vi på vej mod endnu en social eksplosion? Eller kan vi lære af historien og finde nye veje frem? Klik dig videre i galleriet og få svaret.