Hvilke nationer forsøgte at holde sig uden for krigen?
Tech-verdenen udvikler sig med lynets hast, og det er ikke alle innovationer, der har fået den anerkendelse, de egentlig fortjente. For hver succesfuld opfindelse i dag findes der masser af eksempler på idéer, der blev lanceret med tårnhøje ambitioner, men som aldrig helt lykkedes – enten på grund af udførelsen, markedsføringen eller tidspunktet.
Nogle idéer var simpelthen for ambitiøse for deres tid. Andre blev ofre for intern uro i virksomhederne, eller også ramte de bare ikke plet hos forbrugerne. Men her er pointen: Bare fordi noget fejler, betyder det ikke, at det ikke havde betydning. Faktisk har mange af de største tech-flops haft enorm indflydelse på den måde, vi i dag kommunikerer, arbejder, spiller og bevæger os rundt på.
Visse produkter, der floppede, banede faktisk vejen for fremtidige succeser. Time Magazine lavede en liste over nogle af disse produkter, rangeret efter deres indflydelse. Hvis du er nysgerrig, så tag et kig i galleriet for at se, de mest succesfulde teknologiske fiaskoer nogensinde.
Napster, var en fildelingstjeneste, der blev lanceret i 1999, som gjorde det muligt for brugere at dele musikfiler direkte over internettet – helt gratis. Selvom Napster ikke opfandt idéen, skubbede tjenesten udviklingen voldsomt fremad og ændrede for altid måden, vi finder og lytter til musik på.
Ud over at ændre vores måde at høre musik på, var Napster også med til at forme fremtidens internetkultur og iværksættermiljø. Tjenestens vision inspirerede en hel generation af tech-entreprenører, men åbenheden omkring fildelingen førte til retssager, der til sidst lukkede platformen ned.
Inden iPhonen satte nye standarder for smartphones, var BlackBerry kongen inden for mobilverdenen. Mange oplevede deres første møde med mobilt internet, e-mails og BBM-beskeder gennem en BlackBerry. I 2011 solgte virksomheden over 50 millioner enheder og sikrede sin plads som pioner på markedet.
På trods af den tidlige succes tabte BlackBerry pusten, da de holdt fast i deres fysiske tastatur, mens resten af markedet gik over til fuld touchskærm. Salget styrtdykkede fra 50 millioner i 2011 til kun 4 millioner i 2016. Selvom mærket i dag kun lever som et svagt ekko, var BlackBerrys innovationer med til at forme de smartphones, vi bruger nu om dage.
AOL var engang porten til internettet for millioner af mennesker og stod bag alt fra webindhold til chatbeskeder. Men da hurtigere internetudbydere og gratis tjenester som Hotmail og Gmail kom frem, mistede AOL sin førerposition.
Palm Pilot ændrede mobilteknologi, da den kom på markedet i 1997 og solgte en million enheder på bare ét år. Men firmaet formåede ikke at udvikle sig til en smartphone-gigant på niveau med Apple og Samsung. I dag lever Palm kun som et svagt minde ejet af TCL – en teknologisk chance, der gik til spilde.
Betamax var Sonys bud på en videobåndoptager fra midten af 70’erne, og teknologien blev spået en lys fremtid. Selvom kvaliteten var høj, var forskellen til konkurrenterne lille, og prisen var højere – hvilket i sidste ende gjorde VHS til forbrugernes foretrukne valg.
Elbiler er i dag ikke længere fremtidsdrømme, men en naturlig del af bilmarkedet. Tesla har for eksempel solgt over 1,79 millioner biler i 2024, hvilket viser, hvor stort forbrugernes ønske om grønnere transport er blevet.
Allerede i slutningen af 90’erne lavede General Motors den første masseproducerede elbil, EV-1. Der blev kun fremstillet 2.500 biler, og de blev kun leaset – ikke solgt. GM vurderede dengang, at elbiler var for nicheprægede, og droppede derfor projektet.
Netscape var en af de allerførste webbrowsere, der blev lanceret for mere end 30 år siden, og den var med til at forme internettets udvikling. De vandt endda en vigtig antitrust-sag mod Microsoft. Selvom Netscape tabte browserkrigen, endte salget til AOL for 4,2 milliarder dollars som et bemærkelsesværdigt punktum.
Da Microsoft ændrede designet på Windows i 2012 med Windows 8, fjernede de den velkendte "Start"-knap til fordel for et touch-venligt layout. Idéen var at samle PC'er og tablets under ét system. Men det forvirrede desktop-brugere, og Windows 8 solgte langt fra så godt som de tidligere versioner.
MySpace var engang internettets kulturelle centrum, hvor kunstnere og skabere kunne slå igennem. Platformen introducerede millioner for onlineprofiler og lagde fundamentet for den måde, sociale medier fungerer på i dag.
Efter News Corp købte MySpace for 580 millioner dollars i 2005, gik platformen i stå under tung ledelse og blev hurtigt overhalet af Facebook, der løb hurtigere og tænkte smartere – blandt andet med opkøbet af Instagram for 1 milliard dollars i 2012.
Da AltaVista blev lanceret i 1995, var det som at opleve magi: Man kunne stille computeren et spørgsmål og få et svar. AltaVista banede vejen for Google og ændrede fundamentalt den måde, vi finder information på online.
Selvom AltaVista fik en stærk start, druknede de i skiftende ejere og dårlig ledelse – fra Digital Equipment til Compaq, CMGI og til sidst Yahoo. De interne problemer banede vejen for Googles overtagelse af søgemarkedet.
Da Google Glass blev præsenteret i 2012, skete det med manér: live-streamet faldskærmsudspring og en Vogue-feature. De smarte sci-fi-briller blev lanceret som fremtidens teknologi til hverdag og kommunikation.
Men på trods af hypen fik Google Glass ikke den store succes, man havde håbet på, bl.a. pga. en pris på 1.500 dollars og folks bekymringer om hemmelig videooptagelse. Offentlig skepsis og forbud mange steder ødelagde chancerne for succes. Men projektet lærte branchen én vigtig ting: Bærbar teknologi skal først og fremmest vinde brugernes tillid.
Sega lancerede Dreamcast i 1998-1999 – en banebrydende spillekonsol med indbygget onlinefunktion og sekundære skærme. Men trods de mange nyskabelser blev konsollen overskygget af rivaler som Sony og Nintendo og blev i stedet en kultklassiker og en kommerciel fiasko.
Inden iPhonen dukkede op, prøvede Apple kræfter med mobilmusik sammen med Motorola i 2005 med ROKR E1, der havde indbygget iTunes. Men mobilen var langsom, havde ringe lagerplads og floppede – det var dog med til at bane vejen for vores streaming-fyldte smartphoneverden.
Segway blev lanceret som fremtidens transportmiddel – en selvbalancerende scooter, der symboliserede 00'ernes teknologientusiasme. Den erstattede aldrig gåture, som man havde håbet, men teknologien lever videre i moderne hoverboards og lignende gadgets.
QR-koder blev lavet for at gøre det nemmere at få adgang til digitalt indhold – man kunne nøjes med at scanne en kode i stedet for at indtaste lange webadresser. I praksis blev mange dog skræmt af de lidt kedelige og klodsede firkanter.
Mange steder, især på restauranter, bruger man stadig QR-koder som et alternativ til fysiske menukort. Men selvom de kan være praktiske, synes mange brugere, at de er besværlige eller upraktiske.
Før Apple og Samsung gjorde smartwatches almindelige, blev Pebble en Kickstarter-sensation i 2012 med over 10 millioner dollars i funding. Pebble opbyggede et levende udviklermiljø og tilbød skræddersyede urskiver og apps.
Men da teknologi-giganterne rykkede ind, kunne Pebble ikke følge med. De solgte deres aktiver til Fitbit i 2016. Alligevel lever mange af Pebbles idéer videre i de smartwatches, vi kender i dag.
The Daily var News Corps forsøg på at lave en digital avis kun til iPad – spækket med flotte visuelle billeder og interaktive fortællinger. Men deres betalingsmodel, der skulle deles med Apple, gjorde livet svært, og avisen lukkede hurtigt igen. Alligevel banede den vejen for tidens mobile nyhedstrends.
MapQuest var kongen inden for online navigation i internettets spæde begyndelse, og utallige roadtrips blev planlagt med printede vejvisninger. I dag er det smartphones med Google og Apple Maps, der leder an, men MapQuest banede helt klart vejen.
Nintendo lancerede Virtual Boy i 1995 – en klodset bordkonsol, der lovede virtual reality, men kun leverede simple 3D-effekter og ømme øjne. På trods af fiaskoen blev Virtual Boy et første skridt mod dagens VR-teknologi.
TiVo var en af de første digitale videoptagere og ændrede måden, vi ser tv på – pludselig kunne man pause, spole tilbage og springe reklamer over. TiVo blev så populært, at navnet nærmest blev synonymt med optagelse.
På trods af deres banebrydende teknologi var TiVo for tilbageholdende, når det kom til at tage kampen op med kabelselskaberne. Det var først senere de tog handling som retssager, selvom de til sidst vandt 1,6 milliarder dollars i patentsager. Men på det tidspunkt havde brandet mistet sin glans, og det stod hurtigt klart, at god teknologi ikke kommer særlig langt uden stærk markedsføring.
Kilder: (Time Magazine) (Britannica)
De mest succesfulde teknologiske fiaskoer nogensinde
Teknologien, der måtte fejle, for at andre kunne få succes
livsstil Innovation
Tech-verdenen udvikler sig med lynets hast, og det er ikke
alle innovationer, der har fået den anerkendelse, de egentlig fortjente. Forhver succesfuld opfindelse i dag findes der masser af eksempler på idéer, derblev lanceret med tårnhøje ambitioner, men som aldrig helt lykkedes – enten pågrund af udførelsen, markedsføringen eller tidspunktet.
Nogle idéer var simpelthen for ambitiøse for deres tid.Andre blev ofre for intern uro i virksomhederne, eller også ramte de bare ikkeplet hos forbrugerne. Men her er pointen: Bare fordi noget fejler, betyder detikke, at det ikke havde betydning. Faktisk har mange af de største tech-flopshaft enorm indflydelse på den måde, vi i dag kommunikerer, arbejder, spiller ogbevæger os rundt på.
Visse produkter, der floppede, banede faktisk vejen forfremtidige succeser. Time Magazine lavede en liste over nogle af disseprodukter, rangeret efter deres indflydelse. Hvis du er nysgerrig, så tag etkig i galleriet for at se, de mest succesfulde teknologiske fiaskoer nogensinde.