Hvilke nationer forsøgte at holde sig uden for krigen?
Dødstallet i Gaza er rystende. I april 2025 lyder det officielle tal på over 62.000 dræbte palæstinensere, og titusinder flere frygtes fanget under ruinerne eller i områder, hvor redningsarbejdere slet ikke kan komme frem. Ifølge Gazas Informationskontor er op mod tre fjerdedele af de omkomne blevet identificeret – resten er stadig meldt savnet i den voldsomme ødelæggelse.
Blandt de sårede er der hundredtusinder, hvoraf mange er dømt til at dø på grund af en blokade, der stopper al nødhjælp – selv livsvigtige medicinske forsyninger. Mange amputationer og andre indgreb bliver foretaget uden bedøvelse eller nødvendigt udstyr, mens internationale organisationer bønfalder Israel om at lade nødhjælp slippe ind. Sult har også kostet liv, især blandt de mest sårbare, som har været uden mad og medicin i ugevis.
Ødelæggelserne er enorme, og eksperter mener, at vi står over for en krig uden fortilfælde i moderne tid. Så hvad sker der nu? Hvad gør, at krigen stadig ikke er forbi? Klik videre i galleriet og få indblik i de kræfter, der holder konflikten i gang.
Efter 15 måneders brutal krig i Gaza blev der indgået en våbenhvile mellem Israel og Hamas, Gazas regerende myndighed. Aftalen trådte i kraft den 19. januar.
På det tidspunkt var over 60.000 palæstinensere blevet dræbt og mere end 110.000 såret. Over 15.000 personer var meldt savnet og formodes døde.
Samtidig med krigen i Gaza iværksatte Israel en omfattende razzia-kampagne på Vestbredden som kollektiv afstraffelse. Næsten 1.000 palæstinensere blev dræbt og over 7.000 såret. I Israel blev 1.139 mennesker dræbt under Hamas’ angreb i oktober 2023.
Gaza har lidt enorm fysisk ødelæggelse. I januar 2025 var næsten alle hjem beskadiget eller helt ødelagt. Samtlige hospitaler var blevet angrebet, og kun halvdelen var delvist funktionsdygtige. Over 80 % af erhvervsbygninger, næsten 90 % af skoler og omkring 70 % af vejene var fuldstændigt ødelagte.
Ud af Gazas befolkning på 2,3 millioner mennesker var størstedelen fordrevet – halvdelen af dem børn. De fleste bor i telte, på skoleområder, hospitalsgrunde eller på offentlige arealer.
Siden Hamas blev valgt i 2007, har Israel opretholdt en total blokade af Gaza. Alt og alle, der rejser ind og ud af området, kontrolleres og begrænses strengt af israelske myndigheder.
Siden Hamas’ angreb i oktober 2023 har Israels premierminister Benjamin Netanyahu ført en krig, som Den Internationale Straffedomstol har betegnet som folkemord. Netanyahu har erklæret, at Gaza skal omdannes til "et øde land".
Gaza består af fem guvernementer: Gaza City, Khan Younis, Rafah, Deir el-Balah og Nordgaza. Nordgaza huser Jabalia-flygtningelejren, den største i området, som har været særligt udsat for luftangreb.
Gaza City var det tættest befolkede område og hjem for næsten halvdelen af befolkningen. Her lå også al-Shifa-hospitalet – Gazas største – som blev ødelagt af israelske luftangreb.
Khan Younis var hjem for en fjerdedel af befolkningen og husede Gazas næststørste flygtningelejr med 90.000 mennesker. Rafah, længst mod syd, blev det område, størstedelen af befolkningen blev presset ind i under krigen.
Over 30 % af Gaza er blevet erklæret "bufferzone" af Israel. Det udvider den militære offensiv og tvinger fordrevne længere ind i tæt befolkede områder.
Israelske myndigheder har gentagne gange sået tvivl om døds- og såretal fra Gazas sundhedsministerium – på trods af, at både FN og internationale organisationer har bekræftet tallene.
Det er blevet nærmest umuligt at tælle døde og sårede midt i kaosset. Luftangrebene rammer konstant, selv mod fordrevne, og mangel på fungerende hospitaler forværrer situationen.
Selvom hospitaler er beskyttet af international lov, har Israel angrebet adskillige af dem. De hævder, at Hamas gemmer sig dér – en påstand, som internationale organisationer afviser, da der ikke er fundet beviser.
Ud over dem, der dræbes af bomber, dør mange også af sygdom, sult, underernæring og kulde. Disse dødsfald tælles ofte ikke med i de officielle tal for krigens ofre.
Den våbenhvile, der trådte i kraft i januar, blev brudt af Israel den 18. marts. Qatar, som spiller en central rolle som mægler, beskyldte Israel for at bryde aftalen.
Trods Israels udpegning af "sikre zoner" er områder som Al-Mawasi blevet bombet igen og igen, selvom tusinder af palæstinensere søgte ly netop dér.
Efter gentagne angreb på internationale nødhjælpsarbejdere har FN været nødt til at fjerne sine udenlandske ansatte fra Gaza. FN kalder situationen "den mest alvorlige humanitære krise."
Israel har gentagne gange forhindret nødhjælp i at komme ind i Gaza. Hamas beskylder Israel for at ville sulte befolkningen, mens Israels forsvarsminister åbent har sagt, at hjælp skal stoppes – hvilket ifølge Røde Kors udgør en krigsforbrydelse.
Fredsaftaler er gentagne gange blevet afvist eller afbrudt af Israel. Hamas fastholder, at enhver aftale skal indebære en fuld afslutning på krigen. Israel kræver, at Hamas først nedlægger våbnene.
I april 2025 fremlagde Qatar og Egypten et nyt forslag om våbenhvile, der skal vare mellem fem og syv år.
Forslaget inkluderer løsladelse af israelske gidsler mod løsladelse af palæstinensiske fanger, en afslutning på krigen og israelsk tilbagetrækning fra Gaza. Mindst hver fjerde palæstinenser har været fængslet af Israel.
Israels luftangreb fortsatte hele april måned og kostede endnu flere livet. USA's ubetingede støtte til krigen har forstærket angrebene.
Angrebene er ikke kun rettet mod mennesker, men også mod kritisk infrastruktur som gravemaskiner og redningsudstyr. Ifølge Hamas forsøger Israel at forhindre genopbygning.
Israel fortsætter offensiven. Tanke rykker grænsen mod Gaza længere og længere, mens droner summer døgnet rundt, og luftangreb fortsætter uafbrudt.
I april 2025 slog Netanyahu fast, at krigen ikke slutter, før Hamas er udslettet og alle gidsler er frigivet. Hamas siger, at gidslerne først frigives, når Israel lover at stoppe krigen.
Netanyahus regering ser ofte hele Gazas befolkning som en del af Hamas – endda børn. Det afspejler sig i de mange luftangreb, der især har kostet børn livet.
Hamas har allerede erklæret sig villig til at overdrage styret i Gaza til en hvilken som helst palæstinensisk myndighed nævnt i en våbenhvileaftale, men også dette punkt møder modstand fra Netanyahu, der ønsker fuld kontrol med Gaza fremadrettet.
Samtidig med den amerikanske præsident Donald Trumps ambitioner om at overtage Gaza og forvandle området til "Mellemøstens Riviera" – uden palæstinensere – bliver det sværere at forestille sig, hvordan fremtiden ser ud for Gaza og hvornår krigen stopper.
Kilder: (Al Jazeera) (BBC) (France 24) (CNN) (PBS) (AP News) (NPR)
Hvad forhindrer en afslutning på krigen i Gaza?
Titusindvis er døde og hundredtusinder sårede
livsstil Israel-palæstina
Dødstallet i Gaza er rystende. I april 2025 lyder det officielle tal på over 62.000 dræbte palæstinensere, og titusinder flere frygtes fanget under ruinerne eller i områder, hvor redningsarbejdere slet ikke kan komme frem. Ifølge Gazas Informationskontor er op mod tre fjerdedele af de omkomne blevet identificeret – resten er stadig meldt savnet i den voldsomme ødelæggelse.
Blandt de sårede er der hundredtusinder, hvoraf mange er dømt til at dø på grund af en blokade, der stopper al nødhjælp – selv livsvigtige medicinske forsyninger. Mange amputationer og andre indgreb bliver foretaget uden bedøvelse eller nødvendigt udstyr, mens internationale organisationer bønfalder Israel om at lade nødhjælp slippe ind. Sult har også kostet liv, især blandt de mest sårbare, som har været uden mad og medicin i ugevis.
Ødelæggelserne er enorme, og eksperter mener, at vi står over for en krig uden fortilfælde i moderne tid. Så hvad sker der nu? Hvad gør, at krigen stadig ikke er forbi? Klik videre i galleriet og få indblik i de kræfter, der holder konflikten i gang.