Den næste pave kommer til at arve en række presserende udfordringer
<p>Et lydvåben, eller sonisk våben, bruger lydbølger til at lamme, desorientere eller skade mennesker ved at udnytte akustisk energi. Det kan have både fysiske og psykologiske konsekvenser. De markedsføres ofte som ikke-dødelige, men deres brug i militæret, politiet og hemmelige operationer har skabt stor debat om etik og menneskerettigheder.</p><p>Seneste sager, som de påståede angreb på amerikanske diplomater i Cuba og Kina, har sat fokus på de potentielle farer. I Serbien har rapporter om, at et sonisk våben blev brugt mod en fredelig anti-korruptionsdemonstration, ført til krav om en uafhængig efterforskning, mens menneskerettighedsorganisationer og oppositionspolitikere presser på for retssager mod de ansvarlige.</p><p>Klik videre i dette galleri for at lære mere om disse såkaldte lydvåben.</p>
Lydvåben fungerer ved specifikke frekvenser, der påvirker menneskets perception og fysik. Infralyd (under 20 Hz) kan give kvalme og svimmelhed, mens ultralyd (over 20.000 Hz) kan trænge ind i væv og forårsage smerter.
Nogle våben bruger ekstremt høje lyde til at sprede folkemængder, mens andre sender lydbølger i fokuserede stråler, hvilket potentielt kan forårsage indre skader, som ikke kan ses.
I tidens løb har lyd været brugt som et psykologisk våben. Gamle kinesiske og romerske hære brugte krigstrommer, horn og kampråb til at skræmme fjenden.
Aztekerne brugte dødsskrigsfløjter, der udsendte uhyggelige skrig. Selvom disse metoder var primitive i forhold til moderne soniske våben, viser de en tidlig forståelse af, hvordan lyd kan bruges i krig og kampe.
Under 2. Verdenskrig spillede sovjetiske tropper argentinske tangoer for at forstyrre tyske soldater i Stalingrad, mens amerikanske styrker i Vietnam brugte lyd som psykologisk krigsførelse mod deres fjender.
Et af de mest anvendte soniske våben nu om dage erdet langtrækkende akustiske apparat (Long Range Acoustic Device), der forkortes til LRAD. Det er designet til militær og politi og udsender fokuseret lyd på op til 162 decibel.
LRAD er blevet brugt til at kontrollere optøjer, afskrække somaliske pirater og blev også anvendt under demonstrationerne i Ferguson i Missouri i 2014. Det har skabt en del debat om, hvorvidt det er en overdreven magtanvendelse.
Siden 2016 har amerikanske diplomater i Cuba, Kina og Rusland rapporteret om mystiske helbredsproblemer som svimmelhed, høretab, hovedpine og kognitive vanskeligheder.
Fænomenet er kendt som Havana-syndromet, og det har ramt efterretningsofficerer og ambassadeansatte, hvilket har ført til spekulationer om årsagen. Nogle eksperter mener, at der muligvis er tale om soniske våben eller mikrobølgevåben, men der findes ingen endegyldige beviser.
Der er flere teorier lige fra målrettede energiangreb til massepsykose. Hvis det viser sig, at der har været den from for angreb, vil det være en af de første bekræftede sager, hvor soniske våben er blevet brugt under spionage, og det vækker alvorlige diplomatiske og sikkerhedsmæssige bekymringer.
Regeringer har brugt soniske enheder til at opløse demonstrationer. I 2009 brugte politiet i Pittsburgh LRAD mod G20-demonstranter, hvilket førte til, at nogle personer oplevede midlertidigt høretab. Kritikere mener, at disse våben krænker menneskerettighederne og bør forbydes i civile sammenhænge.
Serbien oplever lige nu de største demonstrationer i landets historie. Disse demonstrationer er drevet af offentlig vrede over korruption, dårlig ledelse og en tragisk togulykke i Novi Sad, der kostede 15 mennesker livet.
Under en stor demonstration i Beograd den 15. marts, holdt demonstranterne 15 minutters stilhed for at mindes ofrene. Pludselig lød der en skinger tone, som skabte panik, og mange hævdede, at myndighederne havde brugt et sonisk våben til at sprede folkemængden.
Præsident Aleksandar Vučić kaldte beskyldningerne for en "ondskabsfuld løgn" og nægtede, at det var blevet brugt nogen form for lydvåben. Han lovede at efterforske sagen, men advarede også om, at dem, der spreder "løgne", burde retsforfølges.
Man har også testet lydvåben inden for søforsvaret. Den amerikanske flåde har udviklet Acoustic Hailing Device (AHD) til at skræmme fjendtlige dykkere væk, mens nogle skibe bruger kraftige lyde til at afskrække potentielle trusler.
I 2005 brugte et krydstogtskib en LRAD til at skræmme somaliske pirater væk, hvilket var et bevis på våbnets effektivitet som et ikke-dødeligt forsvarsmiddel.
Lydvåben handler ikke kun om fysisk skade – de kan også bruges til psykologisk påvirkning. I 1989 spillede amerikanske styrker øredøvende rockmusik for at tvinge Panamas diktator Manuel Noriega til at overgive sig.
På samme måde blev fanger på Guantanamo Bay udsat for høj, gentagende musik under forhør for at skabe stress og forvirring.
I 2004 brugte amerikanske styrker i Fallujah højttalere på Humvees til at råbe fornærmelser efter Al-Qaeda-soldater. Pentagon benyttede også LRAD til kontrol af folkemængder med lyde på op til 149 decibel.
Selvom de markedsføres som ikke-dødelige, kan soniske våben, især dem med ekstremt høje lyde, have alvorlige konsekvenser for menneskers hørelse.
Eksponering for kraftige lydbølger kan føre til permanent høretab, tinnitus (ringen for ørerne) eller nedsat evne til at opfatte bestemte frekvenser.
Skader fra disse våben kan vare ved længe efter eksponeringen. Ofre kan opleve kroniske smerter, svimmelhed og kognitive problemer, som kan påvirke deres livskvalitet i mange år efter.
Ud over fysiske skader kan soniske våben også forårsage psykisk ubehag. Skingre lyde eller pludselige høje toner kan udløse angst, panikanfald og alvorlig stress.
I ekstreme tilfælde kan den voldsomme stress, som soniske våben forårsager, resultere i langvarige psykiske lidelser som bl.a. PTSD (posttraumatisk stresslidelse), som kan få store konsekvenser for den ofrenes liv.
På grund af deres skadelige virkninger rejser brugen af soniske våben i civile sammenhænge alvorlige bekymringer om menneskerettighed, og de kan være i strid med retten til sundhed og beskyttelse mod tortur eller umenneskelig behandling.
Lande som Tyskland og Schweiz har indført reguleringer for soniske våben, især i civile sammenhænge, for at finde en balance mellem retshåndhævelse og befolkningens sikkerhed.
I modsætning til kemiske og biologiske våben, som er forbudt af internationale traktater, findes der ingen specifikke globale regler, der forbyder soniske våben. Det skaber en juridisk gråzone og rejser spørgsmål om ansvarlighed.
Flere menneskerettighedsorganisationer og juridiske eksperter kræver nu skrappere internationale regler for brugen af lydvåben.
Disse grupper opfordrer verdens ledere til at udvikle klare retningslinjer og traktater, der forhindrer misbrug af lydvåben, især i forbindelse med demonstrationer og civil uro.
Kilder: (CNN) (BBC) (Deutsche Welle) (History)
Lydvåben: videnskaben, historien og kontroversen bag lydbaseret krigsførelse
Sonisk angreb ved fredelig demonstration i Serbien udløser krav om efterforskning
livsstil Forsvar
Et lydvåben, eller sonisk våben, bruger lydbølger til at lamme, desorientere eller skade mennesker ved at udnytte akustisk energi. Det kan have både fysiske og psykologiske konsekvenser. De markedsføres ofte som ikke-dødelige, men deres brug i militæret, politiet og hemmelige operationer har skabt stor debat om etik og menneskerettigheder.
Seneste sager, som de påståede angreb på amerikanske diplomater i Cuba og Kina, har sat fokus på de potentielle farer. I Serbien har rapporter om, at et sonisk våben blev brugt mod en fredelig anti-korruptionsdemonstration, ført til krav om en uafhængig efterforskning, mens menneskerettighedsorganisationer og oppositionspolitikere presser på for retssager mod de ansvarlige.
Klik videre i dette galleri for at lære mere om disse såkaldte lydvåben.