Den næste pave kommer til at arve en række presserende udfordringer
Donald Trump er tilbage i Det Hvide Hus, og det er alt andet end kedeligt. Fra opsigtsvækkende udmeldinger om Gaza og trusler om handelstariffer, der har fået verdensøkonomien til at vakle, til omfattende immigrationsrazziaer, har hans anden periode været fuld af dramatik.
Nu nærmer vi os de første 100 dage af Trumps nye embedsperiode, men hvilke øjeblikke har virkelig sat spor? Klik dig videre, og få overblikket over de mest opsigtsvækkende beslutninger fra hans første måneder.
Donald Trump nærmer sig nu de første 100 dage af sin anden periode som præsident for et af verdens mest magtfulde lande. Indtil videre har der ikke været mangel på store rystelser og omvæltninger.
Ændringer i amerikansk udenrigspolitik har været centrum for global analyse, mens spændte verdensledere venter på Trumps næste udmelding, som næsten altid lover forandring.
Uro i landet og konstante politiske ændringer har fået internationale turister til at vende blikket væk fra USA. Landet står til at opleve et markant fald i besøgende i år, da feriebudgetter bliver brugt andre steder.
Flere særlige øjeblikke har fyldt overskrifterne globalt og skabt vrede, frygt og usikkerhed om fremtiden. Det gælder både internt i USA og internationalt. Klar til at se, hvilke begivenheder der har sat sig fast?
På Trumps første dag tilbage i embedet satte han straks kursen med en række præsidentielle ordrer. Blandt de første var beslutningen om endnu en gang at trække USA ud af organisationer som Verdenssundhedsorganisationen.
Trump gjorde det også klart, at han ikke ville vente med at bruge sine beføjelser, og udstedte øjeblikkeligt en præsidentiel benådning til de personer, der stormede Kongressen efter Joe Bidens valgsejr.
Flere eksperter betegner hændelsen som et forsøg på statskup. Angrebet på Capitol kostede fem mennesker livet og sårede 174 politibetjente.
Blandt de mange præsidentielle dekreter var også flere, der havde til formål at bekæmpe det Trump-administrationen kalder for "radikal miljøaktivisme". Flere tiltag gik direkte på at ændre gældende miljølovgivning.
Trump-administrationen ændrede også fundamentalt på landets asylpolitik og de statslige budgetter. Det skabte stor uro blandt både immigranter og ansatte i det offentlige system.
Et andet opsigtsvækkende dekret introducerede en markant ændring i forhold til andre vestlige lande. Dødsstraffen blev yderligere styrket og omtalt som et redskab til at beskytte offentligheden.
De præsidentielle ordrer stemte helt overens med Trumps valgkamp. Han prioriterede økonomiske interesser over miljøet og tog en hård linje i forhold til både kriminalitet og immigration.
Få uger senere kom en af de mest kontroversielle udmeldinger. Trump fremlagde en plan om, at USA skulle overtage Gaza og udvikle området på ny.
Gaza har siden 2007 været under israelsk belejring, efter den palæstinensiske gruppe Hamas blev valgt demokratisk. Gruppen er udpeget som en terrororganisation af flere vestlige lande.
Inden den seneste krig brød ud, var Gaza allerede fuldstændig isoleret fra omverdenen. Området kæmpede med mangel på rent vand, økonomisk kollaps og voldelige overgreb. På billedet ses et israelsk luftangreb fra 2011.
FN advarede i 2018 om, at forholdene i Gaza var så kritiske, at området ville være ubeboeligt allerede i 2020. På billedet ses et palæstinensisk barn i ruinerne efter krigen i 2014.
Efter den seneste eskalering har både FN og Amnesty International kaldt situationen i Gaza for et folkedrab. Palæstinensere lever i konstant frygt for sult, død og lemlæstelse. Siden oktober 2023 er over 54.000 blevet dræbt.
I stedet for at følge Den Internationale Straffedomstols opfordring til at stoppe aggressionerne, har Israel modtaget fuld støtte fra Trump-administrationen.
I februar præsenterede Trump sit forslag om at omdanne Gaza til "Mellemøstens Riviera". Men spørgsmålet er, hvad der så skal ske med de to millioner palæstinensere, der bor der i dag.
Til stor begejstring for Israels premierminister Netanyahu fastholder Trump, at nabolandene vil tage imod den palæstinensiske befolkning som en del af deres aftaler med USA. Det er i direkte strid med folkeretten.
Et andet brændpunkt er krigen mellem Ukraine og Rusland. Trump lovede, at han ville afslutte konflikten få dage efter sin tilbagevenden til magten.
Trump tog hurtigt kontakt til den russiske præsident og indledte diplomatiske samtaler uden inddragelse af centrale aktører som EU.
Da den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj besøgte den amerikanske kongres, udviklede det sig dramatisk. Trump anklagede Zelenskyj for at mangle taknemmelighed over for den støtte, USA har givet, og ydmygede ham offentligt.
Vicepræsident JD Vance skabte overskrifter, da han kommenterede på Zelenskyjs afslappede krigsuniform. Udtalelsen vakte forundring i den internationale presse og rejste tvivl om USA's fortsatte støtte til Ukraine.
I marts gik Trump-administrationen i gang med en regulær heksejagt mod amerikanske universiteter. Inspireret af McCarthy-tidens metoder anklagede regeringen flere universiteter for antisemitisme på grund af protester mod krigen i Gaza.
Flere universiteter mistede statslige midler for flere hundrede millioner dollars. Regeringen truede desuden med yderligere tiltag, som at fjerne skattefri status. På billedet ses Harvard University, som er blandt de ramte institutioner.
Også udenlandske studerende risikerer at blive ramt af de nye tiltag. Immigrationsrazziaer retter sig mod personer med studievisum – selv fastboende – hvis de har deltaget i demonstrationer, som regeringen betegner som "anti-israelske".
En anden kontroversiel plan, der blev annonceret – og som har fyldt utroligt meget herhjemme – var, da Trump-administrationen bekendtgjorde sit ønske om at overtage Grønland, begrundet med hensyn til “sikkerhed og beskyttelse".
Grønland, som tidligere var en dansk koloni, har siden 2008 haft selvstyre, men vi har stadig et tæt tilhørsforhold til hinanden. Øen har længe ønsket fuld uafhængighed, og forslaget fra Trump vakte vrede blandt både borgere og ledere – herhjermme i Danmark såvel som Grønland.
En af de mest markante begivenheder i Trumps første 100 dage var den såkaldte toldkrig. Det startede med nye tariffer mod lande som Kina, Canada og Mexico, hvilket skabte stor uro i verdensøkonomien. Listen over lande med nye afgifter blev hurtigt udvidet.
Verdensledere forbereder sig på økonomisk uro, efter at USA har rystet det globale importmarked. Kina blev ramt af en 145 % told, og der er indført en midlertidig told på 10 % i 90 dage for andre lande. Hvad de næste 100 dage bringer, er der ingen, der ved endnu.
Kilder: (Al Arabiya) (Al Jazeera) (BBC) (The Guardian) (New York Times) (NPR) (CNN)
Trumps 100 første dage som præsident: Se de vildeste øjeblikke
Den kontroversielle præsident skaber både økonomisk uro og internationalt postyr
livsstil Politik
Donald Trump er tilbage i Det Hvide Hus, og det er alt andet end kedeligt. Fra opsigtsvækkende udmeldinger om Gaza og trusler om handelstariffer, der har fået verdensøkonomien til at vakle, til omfattende immigrationsrazziaer, har hans anden periode været fuld af dramatik.
Nu nærmer vi os de første 100 dage af Trumps nye embedsperiode, men hvilke øjeblikke har virkelig sat spor? Klik dig videre, og få overblikket over de mest opsigtsvækkende beslutninger fra hans første måneder.