© Shutterstock

Hajer -

Det første registrerede bevis på partenogenese hos en bruskfisk (som inkluderer hajer og rokker) fandt man i 2001. Den indfangede hammerhaj havde ikke været i nærheden af en han i mindst tre år.

© Shutterstock

Hajer -

I 2017 fødte en zebrahaj ved navn Leonie i Australien tre babyhajer, efter den have været adskilt fra sin partner i fem år. Gentest af vævsprøver fra hajmoderen, hanhajen og afkommet viste, at babyerne kun havde DNA fra Leonie.

© Shutterstock

Komodovaraner -

Det var først i 2006 i Chester Zoo i England, at man opdagede at komodovaraner havde evnen til at reproducere uden en mage.

© Shutterstock

Komodovaraner -

En Komodovaran, der aldrig havde haft kontakt med en han i sit liv, lagde 11 æg, der kun indeholdt hendes DNA.

© Shutterstock

Marmorkrebs -

I 1995 fandt en tysk akvarieejer en tidligere uopdaget art af flodkrebs, der lod til at have klonet sig selv. Afkommet var alle hunner, hvilket tyder på, at denne nye flodkrebs måske er den eneste tiarmede krebsedyr (som inkluderer krabber, hummere og rejer) med evnen til at reproducere uden en mage.

© Shutterstock

Marmorkrebs -

Det var først i 2018, at forskere afkodede DNA fra marmorkrebs, både fra det tyske akvarium og vilde individer fanget omkring Madagaskar. De kunne bekræfte, at alle marmorkrebs faktisk var kloner, der nedstammede fra én organisme ved hjælp af partenogenese.

© Shutterstock

Rokker -

I februar 2024 blev en rokke ved navn Charlotte i Hendersonville i North Carolina gravid, på trods af at hun ikke havde været i nærheden af en han i mindst otte år.

© Shutterstock

Rokker -

Nyheden startede en del teorier online om, at Charlotte måske var gjort gravid af en haj, men ifølge eksperter skyldes graviditeten højst sandsynligt partenogenese. Det betyder, at Charlotte er den første rokke, vi kender til, der reproducerer på denne måde.

© Shutterstock

Hvepse -

Hvepse reproducerer både med hinanden og alene. Dem, der reproducerer med en mage, føder hunner fra et befrugtet æg, mens hanner kommer fra ubefrugtede æg.

© Shutterstock

Hvepse -

Nogle populationer af hvepse producerer udelukkende hunner fra ubefrugtede æg. Det betyder, at de lægger æg, som de har befrugtet med deres egen personlige DNA.

© Shutterstock

Søstjerner -

Søstjerner har evnen til at forplante sig både kønsligt og ukønsligt, men nogle søstjerner opnår ukønslig formering ved hjælp af fission, hvilket betyder, at de deler sig og bliver til to organismer.

© Shutterstock

Søstjerner -

I nogle tilfælde brækker søstjerner frivilligt en af deres arme af for derefter at regenerere det manglende stykke, mens det brækkede stykke bliver til en hel ny søstjerne.

© Shutterstock

Piskehalefirben -

Nogle øgler og firben, som f.eks. piskehalefirbenet fra New Mexico, er unikke. De kan nemlig reproducere sig ukønsligt, men stadig ændre DNA fra generation til generation.

© Shutterstock

Piskehalefirben -

I 2011 fandt forskere fra Stowers Institute for Medical Research i Kansas City ud af, at selvom det ikke er ualmindeligt for ukønnede krybdyr at producere æg til embryoer uden befrugtning, fik den hunkønnede piskehalefirbenscelle dobbelt så mange kromosomer som normalt under processen. Det betyder, at æggene fra piskehalefirben får det samme antal kromosomer som dem fra firben og øgler, der formere sig ved hjælp af en mage.

© Shutterstock

Myrer -

Nogle myrer har evnen til at reproducere med og uden mage.

© Shutterstock

Myrer -

Hos almindelige sorte myrer bliver befrugtede æg til hunmyrer, mens ubefrugtede æg bliver til hanner.

© Shutterstock

Pytonslanger -

Den første "jomfrufødsel" af en burmesisk tigerpyton, som er verdens længste slange, blev registreret i 2012 i Louisville Zoological Gardens i Kentucky.

© Shutterstock

Pytonslanger -

En 11-årig pythonslange ved navn Thelma, der boede sammen med en anden hunslange (der sjovt nok hed Louise), producerede 61 æg, selvom hun ikke havde været sammen med en han i to år.

© Shutterstock

Gobler -

I løbet af deres livscyklus antager gopler to forskellige kroppe: meduse og polypper.

© Shutterstock

Gobler -

Polypper kan reproducere ukønsligt, mens meduser producerer æg og sæd for at reproducere kønsligt.

© Shutterstock

Bladlus -

Bladlus er små grønne insekter, der lever af plantesaft, og de er bogstaveligt talt født gravide. De udvikler embryoer én efter én inde i æggestokkene, og de udviklede embryoer indeholder flere embryoer.

© Shutterstock

Bladlus -

Bladlus kan skifte til kønslig reproduktion i bestemte perioder i løbet af året, især om efteråret i koldere områder.

© Shutterstock

Amazonemolly -

Amazonemolly er en ferskvandsfisk, der er hjemmehørende i Mexico og Texas, og de er alle hunner. Det betyder normalt et en dyreart ville være i fare for at uddø, da de ikke kan formere sig. For denne fiskeart er ukønslig formering tilsyneladende ikke noget problem.

© Shutterstock

Amazonemolly -

En undersøgelse fra 2018 sammenlignede genomer af amazonmolly med to lignende arter, og her fandt man ud af, at mollerne ikke bare var i stand til at overleve, men at de faktisk også stortrivedes. Man fandt ud af, at mollyfiskens genomer ikke viste tegn på forfald, på trods af at de udelukkende havde hungener.

© Shutterstock

Vandlopper -

Vandlopper er mikroskopiske zooplanktonorganismer, og de findes typisk i små, lavvandede vandsteder som damme og søer. De er kendte for at reproducere ukønsligt, men når en population trues af f.eks. madmangel eller hedebølger, parrer de sig også og lægger æg, der kan holde sig inaktive i mange år.

© Shutterstock

Vandlopper -

Disse æg indeholder befrugtede embryoer, der er genetisk varierede, i modsætning til afkom, som er produceret ukønsligt, som er identiske med forælderen.

© Shutterstock

Hydraer -

Hydraer er små, ferskvandsorganismer, der er hjemmehørende i tempererede og tropiske klimaer. De udvikler knopper på deres cylindriske kroppe, der efterhånden forlænges, udvikler tentakler og nippes af for at blive til nye individer.

© Shutterstock

Hydraer -

Zoologer tror, at hydraer udviklede sig for ca. 200 millioner år siden på Pangea. Det betyder, at de har været på vores planet siden dinosaurerne.

Kilder: (BBC) (CNN) (National Geographic) (Treehugger) 

© Shutterstock