©

Hvad er demens? -

Demens er et begreb, der dækker over generelt tab af hukommelse, sprog, problemløsningsevne og andre tænkefærdigheder, og det kan påvirke dagligdagen markant.

© Shutterstock

Hvor udbredt er hjertesygdomme? -

Ifølge American Heart Association (AHA) er der alene i USA næsten 130 millioner voksne mennesker, der lider af en eller anden form for hjertesygdom.

© Shutterstock

Hvorfor er det et problem? -

De fleste amerikanere bruger hele deres liv på at arbejde og glemmer at tage sig af deres sundhed og velvære. Som resultat bliver de sygere tidligere i livet.

© Shutterstock

Den førende dødsårsag i verden -

Den førende dødsårsag i verden er kranspulsåresygdom, som opstår, når der sker en ophobning af plak i kroppens arterier.

© Shutterstock

Hvor mange dør pga. kranspulsåresygdom? -

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er dødsfald relateret til kranspulsåresygdom steget fra 6,4 millioner i 2000 til 9,1 millioner i 2021.

© Shutterstock

Hvilken effekt har det på hjernen? -

Når arterierne bliver snævre på grund af kranspulsåresygdom, og blodtrykket stiger, kan det nedsætte blodgennemstrømningen og forårsage skader på de små blodkar i hjernen. Det kan føre til kognitiv svækkelse.

© Shutterstock

Hvad kan også forårsage demens? -

Kognitiv svækkelse og demens kan også forekomme, når forhøjet blodtryk og type 2-diabetes reducerer blodgennemstrømningen til hjernen og efterfølgende øger inflammation.

© Shutterstock

Statistikker -

Ifølge American Heart Association er der en øget risiko for at udvikle demens senere i livet, hvis du lider af kranspulsåresygdom. Der er 27 % højere risiko sammenlignet med personer, der ikke lider af en hjertesygdom.

© Shutterstock

Hvornår kan hjertesygdomme starte? -

Hjertesygdomme kan starte allerede i fyrre- og halvtredsårs-alderen. Der er ofte ingen synlige symptomer, der advarer en person om faren.

© Shutterstock

Hyppigheden af hjerteanfald -

AHA estimerer, at der ca. hvert 40. sekund er en person i USA, der får et hjerteanfald. Ca. 50 % af dem, der overlever et hjerteanfald, vil opleve svækket hjernefunktion.

© Shutterstock

Hvad er hjertesvigt? -

Hjertesvigt er mere alvorligt end en hjertesygdom. Hjertesvigt er når hjertet er for svagt til at pumpe den mængde blod og ilt rundt, som kroppens organer har brug for.

© Shutterstock

Indvirkning af hjertesvigt -

Op til 81 % af personer med hjertesvigt kan opleve en form for kognitiv svækkelse, der vil påvirke deres taleevne, hukommelse eller endda deres evne til at tænke og planlægge.

© Shutterstock

Nyere forskning -

Risikofaktorer, der er relateret til hjertesygdomme som fx diabetes, kan få niveauerne af beta-amyloid i hjernen til at stige, og denne stigning er forbundet med Alzheimers sygdom.

© Shutterstock

Forholdet mellem hjerte og hjerne -

Nyere forskning antyder, at der er en stræk sammenhæng mellem hjerte og hjerne.

© Shutterstock

Hvad er Afib? -

Afib også kaldet forkammerflimmer eller atrieflimren, betyder at hjerteslaget er uregelmæssigt. Folk, der lider af Afib, beskriver det ofte som et ”galoperende hjerte”.

© Shutterstock

Atrieflimren -

Atrieflimren er den førende årsag til slagtilfælde i USA. Desuden er slagtilfælde, der er relateret til Afib, ofte mere alvorlige end andre slagtilfælde med andre underliggende årsager.

© Shutterstock

Mikroblødninger -

Ifølge nye undersøgelser er mikroblødninger eller små hjerneblødninger mere almindelige hos personer med atrieflimren, og det kan medføre kognitiv svækkelse.

© Shutterstock

Forekomst af atrieflimren -

Estimeringer viser, at op til 16 millioner mennesker vil have Afib i USA inden 2050.

© Shutterstock

Kan medicin hjælpe med at forbedre hjernesundhed? -

Selvom moderne medicin kan udvise imponerende resultater, er der stadig begrænsninger for, hvad det kan gøre. Ifølge AHA har behandling af blodtryk vist lovende resultater i reduktionen af mild kognitiv svækkelse, men ikke demens.

© Shutterstock

Tips til at forbedre hjernesundheden: Prioritér din søvn -

Der er flere livsstilsfaktorer, der kan forbedre hjernesundheden. Det første er at prioritere din søvn. Når du får en god nattesøvn, forbedres dit humør og energiniveau, og din hjerne skærpes.

© Shutterstock

Hvor meget søvn er nok? -

Den generelle anbefaling lyder på 7-8 timers søvn hver nat. Vi gennemgår de fire søvnfaser ca. 4-6  gange i løbet af natten, og en søvncyklus varer i ca. 90 minutter ad gangen.

© Shutterstock

Sæt fokus på det rigtige næringsstoffer -

For at hjælpe med at forbedre og opretholde et sundt hjerte, bør du sørge for at spise en sund, plantebaseret kost.

© Shutterstock

Middelhavskost -

En undersøgelse viste, at det at spise en anti-inflammatorisk kost bestående af fuldkorn, frugter og grøntsager i stedet for en mere inflammatorisk kost med rødt og forarbejdet kød samt ultraforarbejdede fødevarer kan reducere risikoen for demens med 31 %.

© Shutterstock

Hvem gælder dette for? -

Den reducerede risiko for at udvikle demens gælder også for personer med eksisterende diagnoser af kardiometaboliske lidelser som bl.a. type 2-diabetes, hjertesygdomme og slagtilfælde.

© Shutterstock

Undersøgelser -

Et andet tip er at reducere kortisol, eller det såkaldte stresshormon, i dit liv. Ifølge en undersøgelse fra 2023 havde personer med forhøjede stressniveauer 37 % større chance for at opleve dårlige kognitive evner.

© Shutterstock

Stressreducering -

Stress er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men for meget kan være skadelig. Det er en god idé at dyrke aktiviteter som bl.a. meditation, yoga eller åndedrætsøvelser for at holde dig rolig og fokuseret.

© Shutterstock

Motion -

Voksne bør dyrke 150 minutters fysisk aktivitet med moderat intensitet om ugen. Eller 75 minutters hård fysisk aktivitet kombineret med styrketræning.

© Shutterstock

Fordele ved at holde dig aktiv -

En undersøgelse fra 2022 viste, at folk kunne reducere risikoen for at udvikle demens med 62 %, når de gik i et meget hurtigt tempo på 11 skridt pr. minut i 39 minutter om dagen.

Kilder: (Alzheimer's Association) (CNN Health) (American Heart Association)

© Shutterstock