© Shutterstock

Solen -

Vidste du, at en af de største kilder til elektromagnetisk stråling er solen selv? Den udsender energi i form af elektromagnetiske frekvenser, som blandt andet skaber det lys, vi ser hver dag.

© Shutterstock

Elektricitet -

I takt med at strøm og elektrisk lys blev udbredt i det 20. århundrede, opdagede forskere, at disse energikilder også skaber elektromagnetiske felter.

© Shutterstock

Medicinsk udstyr -

Moderne teknologi som røntgenbilleder og CT-scanninger har vist sig at være kraftige kilder til elektromagnetisk stråling.

© Shutterstock

Den elektriske revolution -

I dag bruger 90 % af verdens befolkning elektriske apparater dagligt, hvilket genererer store mængder elektromagnetisk stråling over hele kloden.

© Shutterstock

Typer af eksponering -

Strålingens intensitet varierer alt efter, hvor på det elektromagnetiske spektrum den befinder sig. Højenergistråling giver den største eksponering, mens lavenergistråling giver den mindste.

© Shutterstock

Højenergistråling -

Eksempler på højenergistråling inkluderer røntgenstråler, gammastråler og visse typer ultraviolet lys fra solen eller solarier.

© Shutterstock

Højenergistråling -

Denne type stråling er ioniserende, hvilket betyder, at den kan påvirke cellerne på et dybere niveau og beskadige DNA, og det kan potentielt føre til mutationer.

© Shutterstock

Lav- til mellemenergistråling -

Lav- til mellemenergistråling, som mobiltelefoner og vaskemaskiner udsender, er ikke ioniserende og betragtes generelt som harmløse for kroppens DNA.

© Shutterstock

Ekstremt lavfrekvent stråling -

Stråling i den ekstremt lave ende af spektret kan få kroppens celler til at vibrere, men det menes ikke at have skadelige effekter.

© Shutterstock

Ekstremt lavfrekvent stråling -

Menneskeskabte kilder til ekstremt lavfrekvent stråling inkluderer højspændingsledninger, elektriske apparater og dagligdags produkter som hårtørrere.

© Shutterstock

Radiofrekvensstråling -

Radiofrekvensstråling stammer fra elektroniske enheder som bærbare computere, mobiltelefoner og smartmålere og er en form for ikke-ioniserende stråling.

© Shutterstock

Eksponeringens intensitet -

Jo længere væk du er fra en genstand, der udsender stråling, desto mindre bliver din eksponering. Der mangler dog forskning om langtidsvirkningerne af lavfrekvent stråling.

© Shutterstock

Overvågning -

Både globalt og lokalt overvåges strålingseksponering nøje, men i USA har nogle stater vedtaget egne love, da der ikke er nationale standarder.

© Shutterstock

Elektromagnetisk stråling i hverdagen -

Elektriske felter opstår fra spænding, mens magnetiske felter skabes af strøm. Disse felters styrke afhænger af tid og sted.

© Shutterstock

Elektromagnetisk stråling i hverdagen -

Selv mellem lignende produkter kan strålingsniveauet variere. For eksempel kan en hårtørrer fra et mærke udsende væsentligt mere stråling end en anden.

© Shutterstock

TV- og computerskærme -

LCD-, LED- og plasmaskærme producerer ikke nævneværdig elektromagnetisk stråling, men det er stadig en god idé at lade børn holde afstand for en sikkerheds skyld.

© Shutterstock

Mikrobølgeovne -

Selvom mikrobølgeovne bruger høj effekt, er de designet til at forhindre stråling i at slippe ud. Når de bruges korrekt, er de helt sikre.

© Shutterstock

Højspændingsledninger -

Under højspændingsledninger findes et af de stærkeste magnetfelter i hverdagen, men jo længere væk du er, desto lavere er strålingseksponeringen.

© Shutterstock

Symptomer på strålingseksponering -

Der er endnu ikke stærke beviser for, at elektromagnetiske felter påvirker helbredet. En række symptomer tilskrives dog elektromagnetisk hypersensitivitet (EHS).

© Shutterstock

Elektromagnetisk hypersensitivitet (EHS) -

Selvom EHS ikke er en anerkendt diagnose, oplever nogle mennesker symptomer som søvnproblemer, hovedpine og koncentrationsbesvær, som de forbinder med stråling.

© Shutterstock

Beskyttelse mod lavfrekvent stråling: trådløse enheder -

Undgå at sidde for tæt på elektriske apparater som tv, køleskabe og mikrobølgeovne. Begræns desuden tiden på elektroniske enheder.

© Shutterstock

Brug gammeldags øretelefoner -

Når du taler i telefon, så brug øretelefoner eller højttalerfunktionen for at mindske stråling tæt på hovedet.

© Shutterstock

Læg elektronikken væk, når du sover -

Sluk trådløse enheder inden sengetid, og læg dem væk – gerne i et andet rum – mens du sover.

© Shutterstock

Tag regelmæssige pauser fra elektronik -

Det er sundt at tage en pause fra skærme og nyde de simple glæder i livet. Det reducerer også din eksponering for stråling.

© Shutterstock

Opbevar din mobil væk fra kroppen -

I stedet for at have mobilen i lommen, så opbevar den i en taske, hvor den er længere væk fra kroppen.

© Shutterstock

Beskyttelse mod højfrekvent stråling: begræns røntgenbilleder -

Højfrekvent stråling kan være skadelig, så begræns eksponeringen ved kun at få røntgenbilleder, når det er nødvendigt.

© Shutterstock

Undgå solarier -

Prøv ikke at bruge solarier, og undgå solen midt på dagen, hvor strålingen er stærkest.

© Shutterstock

Lavfrekvent stråling udgør lille fare for helbredet -

Lavfrekvent stråling anses generelt for at være harmløs, men vi kunne alle have godt af at bruge mindre tid på elektroniske enheder. Husk at tage pauser!

Kilder: (Healthline)

© Shutterstock