© Shutterstock

Sådan bestemmes blodtypen -

På samme måde som vores øjenfarve, arver vi vores blodtype fra vores forældre. Den bestemmes af tilstedeværelsen eller fraværet af specifikke antigener. Disse antigener kan potentielt fremkalde en immunreaktion, hvis de er ukendte for kroppen.

© Shutterstock

ABO og de mest udbredte blodtyper -

ABO-systemet kategoriserer blodtyper baseret på de mange forskellige antigener, der findes i røde blodlegemer og antistoffer i plasma. Sammen med RhD-antigenstatus bestemmer disse faktorer kompatibiliteten ved en transfusion, hvilket er afgørende for sikkerheden.

© Shutterstock

Blodtype A -

De røde blodlegemers ydre har antigen A, mens plasmaet bærer anti-B. Dette antistof retter sig mod blodceller med antigen B.

© Shutterstock

Blodtype B -

De røde blodlegemers overflade indeholder antigen B, mens plasmaet indeholder anti-A. Disse antistoffer retter sig mod blodceller med antigen A.

© Shutterstock

Blodtype AB -

Personer med blodtype AB har røde blodlegemer, der besidder både antigenerne A og B. Omvendt indeholder plasma af type AB ikke antistoffer mod nogen af antigenerne. Derfor kan personer med blodtype AB sikkert modtage ABO-blodtyper af enhver art.

© Shutterstock

Blodtype O -

For blodtypen O har plasmaet både antistoffer mod A og B, mens de røde blodlegemer mangler antigenerne A og B på deres overflade. Denne blodtype er kompatibel med enhver ABO-blodtype.

© Shutterstock

Rhesus-status -

Visse røde blodlegemer har et proteinmolekyle kaldet D-molekylet eller antigenet D. Når røde blodlegemer besidder dette antigen, kategoriseres de som Rh-positive. Omvendt kategoriseres de som Rh-negative, hvis de mangler dette antigen.

© Shutterstock

Test af blodtype -

En blodprøve kan bruges til at afgøre en persons blodtype. I et laboratoriemiljø kombineres blodet med tre stoffer for at observere deres reaktioner. Disse stoffer omfatter antistoffer mod A eller B samt Rh-faktoren. Ved at analysere disse reaktioner kan teknikeren nøjagtigt identificere en persons blodtype.

© Shutterstock

Hjertesygdom -

Forskning viser, at personer med blodtype O har en reduceret risiko for at udvikle koronar hjertesygdom. Den nøjagtige årsag bag dette fænomen er stadig uklar for eksperter. Det menes dog, at andre blodtyper kan have forhøjede kolesterolniveauer og øgede mængder af et koagulationsrelateret protein, hvilket kan forklare forskellen.

© Shutterstock

Hukommelse -

Ifølge en begrænset undersøgelse har personer med blodtype AB en højere tendens til at opleve kognitive problemer og hukommelsesproblemer, hvilket potentielt øger deres risiko for at udvikle demens sammenlignet med personer med andre blodtyper.

© Shutterstock

Levetid -

Der er større chance for, at du lever længere, hvis du har blodtype O. Eksperterne mener, at dette hovedsageligt skyldes en nedsat risiko for sygdom i hjertet og blodkarrene.

© Shutterstock

Mavekræft -

Personer med blodtyperne A, AB og B har en højere risiko sammenlignet med blodtype O, og dette gælder især personer med blodtype A. Denne sammenhæng menes at skyldes Helicobacter pylori, som er en infektion, der er mere udbredt hos blodtype A. Denne infektion findes typisk i maven og kan føre til betændelse og sår.

© Shutterstock

Stress -

Personer med blodtype A har typisk højere niveauer af kortisol, også kendt som stresshormonet. Som følge deraf kan denne hormonelle reaktion være en udfordring for disse personer, når de skal håndtere stress.

© Shutterstock

Kræft i bugspytkirtlen -

Mennesker med blodtype A, B eller AB står over for en øget risiko. De molekyler, der findes i deres røde blodlegemer, faciliterer væksten af Helicobacter pylori-bakterier i tarmen, hvilket kan øge sandsynligheden for at udvikle bugspytkirtelkræft.

© Shutterstock

Malaria -

Malaria kan smitte gennem myggestik. Individer med blodtype O har dog en lavere risiko, da parasitten støder på vanskeligheder med at klæbe til deres celler.

© Shutterstock

Mavesår -

Mavesår er åbne sår, der kan være ret smertefulde, og de viser sig i slimhinden i maven eller den øvre del af tarmen. Det ser ud til, at de er mere almindelige hos personer med blodtype O.

© Shutterstock

Diabetes -

Det er nødvendigt med mere forskning for at forstå årsagen til den højere forekomst af type 2-diabetes hos personer med blodtype A og B.

© Shutterstock

Fertilitet -

I en nylig undersøgelse viste kvinder med et lavt antal frugtbare æg en højere tendens til at have blodtype O sammenlignet med andre blodtyper. Ikke desto mindre er der behov for yderligere undersøgelser for at forstå de underliggende årsager.

© Shutterstock

Gigtsygdom -

Gigtsygdom er en samling af over 200 lidelser, der resulterer i smerter i led, væv, sener og brusk. En undersøgelse udført i Tyrkiet i 2017 viste, at nogle af disse tilstande var mere udbredte blandt personer med blodtype A og O.

© Shutterstock

Blodpropper -

Forskning tyder på, at personer med blodtype A, B eller AB har en øget sandsynlighed for at udvikle venøs tromboembolisme (VTE), som opstår, når blod danner blodpropper i de dybe vener.

© Shutterstock

Slagtilfælde -

Personer med blodtype AB har en højere risiko for slagtilfælde, og ifølge medicinske eksperter er årsagen, at de har en større tendens til at danne blodpropper sammenlignet med andre blodtyper.

© Shutterstock

Lupus -

Lupus er en medicinsk tilstand, hvor kroppens immunsystem forårsager smerte og betændelse. Forskning har vist, at personer med blodtype A og B oplever mere intense symptomer sammenlignet med andre blodtyper.

© Shutterstock

Multipel sklerose (MS) -

Multipel sklerose (MS) er en medicinsk tilstand, hvor kroppens immunsystem angriber myelin, en beskyttende belægning omkring nerverne. Det er en kronisk tilstand, som kan forårsage betydelig invaliditet. Undersøgelser viser, at personer med blodtype A og B har en øget modtagelighed for at udvikle MS.

© Shutterstock

Inflammatorisk tarmsygdom -

Der findes to primære former for inflammatorisk tarmsygdom: colitis ulcerosa og Crohns sygdom. Forskning udført i Italien og Sydkorea har vist, at personer med blodtype O havde en reduceret sandsynlighed for at udvikle Crohns sygdom.

© Shutterstock

Blødning -

Den slags alvorlige skader, der f.eks. opstår i bilulykker, fører ofte til betydeligt blodtab. Forskning har vist, at personer med blodtype O er mere tilbøjelige til at pådrage sig dødelige blødninger. Der er dog behov for yderligere forskning for fuldt ud at forstå de underliggende årsager bag dette fænomen.

© Shutterstock

Risici ved graviditet -

Under graviditeten bliver Rh-antigenet relevant, når en mor med Rh-negativt blod bærer et foster med Rh-positivt blod. Antistoffer fra den Rh-negative mor kan potentielt skade de røde blodlegemer i hendes Rh-positive ufødte spædbarn ved at trænge ind i blodbanen.

© Shutterstock

Konklusion -

Forskere har endnu ikke forstået sammenhængen mellem blodtyper og specifikke sygdomme, hvilket gør forholdet mellem de to gådefuldt. I øjeblikket antages det, at en blanding af genetisk disposition og miljøpåvirkninger bidrager til adskillige sygdomme. For at få en større forståelse af denne forbindelse er yderligere forskning nødvendig.

Kilder: (Medical News Today) (WebMD) (Healthline)

© Shutterstock