Tai chi er en ældgammel kinesisk kampsport, der er kendt for sine langsomme, flydende bevægelser og dybe, fokuserede vejrtrækning. Tai chi kaldes ofte for "meditation i bevægelse", og det er blevet en utrolig populær måde at forbedre både det fysiske og mentale velvære på. Uanset om du leder efter en aktivitet, der kan reducere stress eller om du vil opnå bedre balance eller øget fokus, så er tai chi en fleksibel træningsform, der egner sig til alle aldre og niveauer.
Er du nysgerrig efter at lære mere? Klik videre i dette galleri og lær alt, hvad du har brug for at vide om tai chi for at se, om det muligvis er noget for dig.
Der er ingen, der rigtig kender tai chi-kampsportens oprindelige historie, men grundprincipperne er forbundet med kinesisk historie, taoisme og konfucianisme. Man mener at tai chi blev startet af en taoistisk munk ved navn Zhang Sanfeng tilbage i det 12. århundrede.
Tai chi er kendt for sine langsomme og rolige bevægelser og specielle kropsstillingerr med glidende overgange.
I modsætning til ekstern kampsport som karate og muay thai, der bruger kraft og hurtighed, så fokuserer tai chi på indre energi og balance.
De centrale principper i tai chi stammer fra taoisk filosofi, der har fokus på harmoni og stabilitet i alle livets aspekter.
Der findes fem primære former for tai chi: Chen, Yang, Hao, Wu og Sun. Hver stilart kombinerer meditation og kampsport på sin egen måde, men med små variationer. For eksempel er Chen-formen kendt for at kombinere langsomme og hurtige bevægelser.
De langsomme og kontrollerede bevægelser hjælper med at forene krop og sind, hvilket fremmer selverkendelse og en følelse af ro.
Tai chi er populært, fordi det kan udføres både indendørs og udendørs og enten alene eller sammen med andre.
Når du dyrker tai chi, har du fokus på at være til stede i hver bevægelse kombineret med rytmisk vejrtrækning. Det kan have en meditativ effekt, som kan være med til at reducere stress.
Ifølge traditionel kinesisk medicin flyder energi, kaldet qi eller chi, gennem hele kroppen. Hvis denne energi blokeres eller kommer i ubalance, kan det forårsage sygdom. Tai chis blide bevægelser hjælper med at øge energistrømmen og forbedre helbredet.
Selvom tai chi primært dyrkes for sundhedens skyld, er det stadig en kampsport. Under kyndig vejledning fra en instruktør kan tai chi derfor også bruges til selvforsvar.
Regelmæssig træning i tai chi forbedrer din balance og koordination, hvilket især for ældre mindsker reducerer risikoen for fald.
De blide øvelser og flydende bevægelser i tai chi øger med tiden dine leds smidighed og bevægelighed.
Tai chi har en meditativ side, der hjælper med at rydde hovedet for tanker, reducere stress og skabe en bedre forbindelse til naturen. Det er bedst at finde et roligt sted at træne, uanset om det så er indenfor eller udenfor.
Tai chi fremmer en korrekt kropsholdning, og det reducerer belastning på muskler og led. Det er derfor med til at forbedrer din krops generelle biomekanik generelt.
De langsomme og kontrollerede bevægelser i tai chi hjælper med at opbygge muskler og styrke uden brug af højintensive øvelser, som ofte kan belaste led, knogler og sener.
Tai chi øger pulsen og blodcirkulationen, og det kan hjælpe med at forebygge hjerte-kar-sygdomme og samtidig forbedre hjerte-lungefunktionen hos overvægtige voksne over 50 år.
Forskning viser, at tai chi kan hjælpe personer, der lider af kroniske smerter. En undersøgelse viste fx, at deltagere med fibromyalgi oplevede mindre smerte og færre depressionssymptomer efter 12 uger med tai chi to gange om ugen.
Forskning tyder også på, at tai chi kan styrke kroppens immunforsvar med op til 47 %. Det skyldes, at træningen reducerer stress og forbedrer søvn, som begge er vigtige for et sundt immunforsvar.
Undersøgelser af tai chi viser, at det kan forbedre kognitive funktioner hos mennesker uden kognitiv tilbagegang. Hos personer med mild kognitiv svækkelse har tai chi vist sig at bremse udviklingen af demens mere effektivt end andre former for motion.
De dybe vejrtrækningsteknikker i tai chi kan forbedre åndedrætsfunktionen, øge lungekapaciteten og mindske inflammation i luftvejene.
Når du dyrker tai chi sammen med andre, enten online eller fysisk, skaber det socialt samvær og en følelse af fællesskab.
Tai chi kan have positive indvirkninger på depression og angst. Samtidig kan det øge selvværd og selvtillid.
Tai chi bruges ofte i genoptræningsprogrammer til at hjælpe skadede atleter med at komme sig hurtigere, så de kan vende tilbage til træning og konkurrencer.
Når du dyrker tai chi, praktiserer du en mindful tilgang til bevægelse og dagligdagen. Det gør det lettere at være til stede i nuet og skabe en følelse af ro i hverdagen.
Find en certificeret tai chi-instruktør eller tilmeld dig et hold online eller fysisk for at lære de grundlæggende principper.
Begynd med simple tai chi-former og -bevægelser, før du går videre til mere komplicerede sekvenser.
Forsøg bedst muligt at træne tai chi regelmæssigt – også selvom det bare er få minutter om dagen derhjemme. Det skaber kontinuitet i din træning.
Når du dyrker tai chi, er det bedst at have løstsiddende tøj og komfortable sko på, så du kan bevæge dig frit.
Tai chi kræver tålmodighed og øvelse. Vær åben for læring og nyd rejsen ved at lære og udvikle dig inden for tai chi.
Kilder: (Harvard Health) (Verywell Mind) (NIH)
Tai chi: Lær om de mange fordelene, og hvordan du kommer i gang
Fra forbedret hjerte-kar-sundhed til bedre søvn
sundhed Motion
Tai chi er en ældgammel kinesisk kampsport, der er kendt for sine langsomme, flydende bevægelser og dybe, fokuserede vejrtrækning. Tai chi kaldes ofte for "meditation i bevægelse", og det er blevet en utrolig populær måde at forbedre både det fysiske og mentale velvære på. Uanset om du leder efter en aktivitet, der kan reducere stress eller om du vil opnå bedre balance eller øget fokus, så er tai chi en fleksibel træningsform, der egner sig til alle aldre og niveauer.
Er du nysgerrig efter at lære mere? Klik videre i dette galleri og lær alt, hvad du har brug for at vide om tai chi for at se, om det muligvis er noget for dig.