Sengevædning, også kendt som natlig enuresis, er, når man ufrivilligt eller ved et uheld tisser i sengen. Tilstanden er mest almindelig hos børn, men den kan også påvirke voksne. Nogle forældre oplever regelmæssigt, at deres barn tisser i sengen, og selvom de fleste børn simpelthen vokser fra det, er det ikke altid tilfældet.
Teenagere og voksne kan ligeledes vågne op i en våd seng og have svært ved at forstå, hvad der er sket, og hvorfor de ikke kunne kontrollere deres blære. Men hvornår giver sengevædning egentlig anledning til bekymring?
I dette galleri får du alt at vide om natlig enuresis, herunder årsager og behandlinger. Klik videre.
Sengevædning, eller natlig enuresis, er, når en person ved et uheld eller ufrivilligt tisser i sengen.
Sengevædning rammer primært børn, især mellem fire og seks år. De fleste børn holder op med at tisse i sengen, når de bliver ældre og lærer at kontrollere deres blære, men det er ikke altid tilfældet.
Tilstanden er mere almindelig blandt drenge end piger. Voksne kan også blive ramt, men der er ofte andre underliggende årsager, nemlig medicinske eller psykologiske tilstande.
Der er to typer sengevædning, hvoraf den ene kaldes primær. Dette er, når personen har vædet sengen i seks måneder i træk eller længere.
Den sekundære type sengevædning er, når en person væder sengen igen efter ikke at have gjort det i en periode på seks måneder eller mere.
I USA anslås det, at omkring 1 ud af 10 børn har natlig enuresis. Det rammer for det meste børn i alderen 7 og derunder. Natlig enuresis er sjældnere hos voksne, hvor kun omkring 2% til 3% af voksne lider af det.
Der er kun ét vigtigt symptom på natlig enuresis, og det er at vågne op med vådt tøj og/eller lagner. Der er normalt en følelse af flovhed eller skam forbundet med det, men det eneste fysiske symptom er at tisse i sengen, mens man sover.
Sengevædning kan dog være et symptom på en underliggende medicinsk tilstand. Nogle af de tegn, man skal kigge efter, omfatter ændringer i vandladningsfrekvensen i løbet af dagen og ændringer i urinstrømmen (mindre urin end normalt).
Man bør ligeledes observere, om der er ændringer i urinfarve, manglende afføring og smertefuld vandladning.
Børn holder ofte op med at tisse i sengen omkring syv års alderen, men lejlighedsvise episoder kan forekomme. Nogle gange kan de være forbundet med underliggende medicinske tilstande såsom urinvejsinfektion, diabetes, forstoppelse eller rygmarvsbrok.
Andre mulige underliggende medicinske tilstande, der kan føre til episoder med natlig enuresis, omfatter ADHD, forsnævring eller blokering i urinvejene eller endda obstruktiv søvnapnø.
Personer på 18 år og derover kan også have natlig enurese. En af de mulige underliggende årsager er genetik. Nogle mennesker arver en genetisk disposition for sengevædning. I sådanne tilfælde er det ikke ualmindeligt, at forældrene også har lidt af sengevædning.
Voksne kan komme til at tisse i sengen, hvis deres produktion af vasopressin er under det normale niveau. Dette antidiuretiske hormon er nøglen til at begrænse mængden af urin, der produceres, mens vi sover.
Personer med en lille funktionel blærekapacitet føler trang til at tisse oftere, og derfor er der større sandsynlighed for ufrivilligt at tisse i sengen.
Når blæren bliver fuld, sender den normalt et signal til hjernen om at vække personen. Nogle gange formår personen ikke at vågne (f.eks. på grund af medicin), og sengevædning kan derfor forekomme.
Forstoppelse er også en mulig årsag til sengevædning hos voksne. Det tryk, der forårsages af forstoppelsen, kan forstyrre nervesignalerne mellem blæren og hjernen. Det kan også forhindre blæren i at tømmes helt.
Stressende og traumatiske begivenheder kan føre til episoder med sengevædning. Store ændringer i ens liv, såsom skilsmisse, flytning til et nyt hjem, eller en elsket persons dødsfald osv., kan udløse sådanne episoder.
Ud over de førnævnte mulige årsager er der en række andre medicinske tilstande, der kan være ansvarlige for natlig enuresis, herunder en række blære- og nyreproblemer, neurologiske ændringer og seglcellesygdom.
Man kan få udført en fysisk undersøgelse og anmode om en række tests, herunder urin- og blodprøve, hos sin læge. Billeddiagnostiske tests kan også bruges til at udelukke eventuelle underliggende medicinske tilstande.
Hvis der er mistanke om, at sengevædningen er forårsaget af et psykisk problem, kan sundhedspersonalet henvise patienten til en specialist.
Behandlingen for natlig enurese varierer alt afhængig af den underliggende årsag, men normalt anbefales visse adfærdsændringer. En af disse teknikker involverer at begrænse mængden af væske mindst to timer før sengetid.
En anden vane, der kan implementeres, er at sikre, at man går på toilettet, før man går i seng. Nogle børn har måske ikke lyst til at tisse, men det er vigtigt, at de prøver at tømme blæren inden sengetid.
Enuresis-vækkeur har fugtsensorer, og de virker ved at vække én, lige så snart man begynder at tisse. Over tid vil dette træne hjernen til at vågne, før man tisser.
Ideen er at øge blærens kapacitet ved at udsætte, hvor hyppigt man går på toilettet i løbet af dagen. Dette vil træne blæren til at holde på urinen mere effektivt i længere perioder.
Når sengevædning er forårsaget af en medicinsk tilstand, ordineres der nogle gange medicin. Dette kan f.eks. være medicin, der reducerer urinproduktionen i løbet af natten.
Almindelige typer medicin omfatter syntetiske versioner af hormonet vasopressin, samt medicin, der reducerer blæresammentrækninger, og som bruges til at behandle en overaktiv blære.
Andre former for medicin, der kan være nyttige til behandling af natlig enurese, omfatter imipramin, som er et lægemiddel, der bruges til at behandle depression, men som også er effektivt mod sengevædning hos børn. Antikolinerg medicin, som kontrollerer nerveimpulser, kan også ordineres.
Hvis sengevædningen er udløst af psykologiske faktorer, så kan en form for terapi anbefales.
Voksne, der har prøvet alt andet uden held, kan blive opereret som en sidste udvej. Proceduren kan forbedre blærens sammentrækninger.
Ud over de førnævnte adfærdsændringer er det meget vigtigt ikke at gøre grin med eller udskamme den person, der har natlig enuresis.
Hvis du har spørgsmål eller bekymringer angående dig, dit barn eller en, du holder af, bør du søge professionel hjælp. Nogle ting, man skal holde øje med, er, om det sker i dagtimerne, og om der er nye episoder efter lang tid uden sengevædning.
Kilder: (Cleveland Clinic) (Mayo Clinic) (Urology Care Foundation)
Hvornår giver sengevædning anledning til bekymring (hos både børn og voksne)?
Alt hvad du behøver at vide om natlig enuresis
sundhed Bladder
Sengevædning, også kendt som natlig enuresis, er, når man ufrivilligt eller ved et uheld tisser i sengen. Tilstanden er mest almindelig hos børn, men den kan også påvirke voksne. Nogle forældre oplever regelmæssigt, at deres barn tisser i sengen, og selvom de fleste børn simpelthen vokser fra det, er det ikke altid tilfældet.
Teenagere og voksne kan ligeledes vågne op i en våd seng og have svært ved at forstå, hvad der er sket, og hvorfor de ikke kunne kontrollere deres blære. Men hvornår giver sengevædning egentlig anledning til bekymring?
I dette galleri får du alt at vide om natlig enuresis, herunder årsager og behandlinger. Klik videre.