Vi hører ofte om, hvordan forskellige lægemidler kan interagere med hinanden, men vidste du, at nogle fødevarer faktisk også kan påvirke, hvordan medicin virker i din krop? Nogle fødevarer kan reducere effektiviteten af medicin eller – i værste tilfælde – forårsage alvorlige helbredsproblemer. Du ved sikkert, at alkohol kan være problematisk, men hvad med grapefrugt eller mayonnaise?
I dette galleri får du en detaljeret gennemgang af, hvilke mad- og medicininteraktioner du bør undgå. Klik videre!
Nogle antibiotika kan interagere med mejeriprodukter som mælk, yoghurt og ost. Det er, fordi mejeriprodukter binder sig til visse antibiotika og hæmmer deres optagelse i blodbanen.
Antibiotika som fluoroquinoloner (deriblandt) moxifloxacin, ciprofloxacin og levofloxacin) kan interagere med mejeriprodukter.
Flere tetracykliner kan også interagere med mejeriprodukter. Risikoen kan mindskes ved at undgå mejeriprodukter mindst to timer, før du indtager medicinen.
Det kan være fristende at tage paracetamol, når du er tømmermændsramt, men det kan faktisk være farligt.
Når paracetamol kombineres med alkohol, øges risikoen for leverskader. Nennesker er mere modtagelige over for paracetamol-induceret leverskade, hvis de drikker ofte.
Warfarin er en populær blodfortynder. Grønne bladgrøntsager som grønkål, spinat og broccoli er rige på K-vitamin, som kan gøre denne blodfortyndende medicin mindre effektiv.
Det betyder ikke nødvendigvis, at en person, der tager warfarin, slet ikke bør spise disse grøntsager. Det handler om at være konsekvent og stabil i sin kost. "Jeg har set patienter på warfarin, der har været stabile i lang tid, selvom de spiser spinat, grønkål og kål ved hvert måltid. Problemet opstår, når nogen spiser en spinatsalat hver dag i et par uger og derefter ikke spiser det i den følgende uge," forklarer Tasha Woodall, som er associeret direktør for farmakoterapi ved Mountain Area Health Education Center.
Mayonnaise og bestemte olier som olivenolie, sojaolie og rapsolie kan også interagere med warfarin.
Alkohol kan interagere med insulin og andre diabetesmedikamenter og udsætte patienten i risiko for enten for lavt (hypoglykæmi) eller for højt (hyperglykæmi) blodsukker.
Kaliumrige fødevarer som spinat, avokado, kartofler og bananer kan påvirke blodtryksmedicin som ACE-hæmmere.
Kalium er vigtigt for regulering af hjerteslag, opretholdelse af væskebalance og andre af kroppens funktioner. For meget kan dog interagere med visse blodtryksmedikamenter og føre til unormalt hjerteslag.
En rapport fra 2019 nævner to patienter, der udviklede hyperkaliæmi (høje kaliumniveauer i blodet). Begge tog ACE-hæmmere sammen med spironolakton og spiste omkring syv bananer om dagen i flere uger.
Spironolakton er et diuretikum (vanddrivende middel), der bruges til behandling af flere tilstande som bl.a. væskeophobning på grund af hjertesvigt, højt blodtryk og regulering af blodets kaliumniveauer. Lakrids kan interagere med denne medicin, uanset hvordan det indtages (f.eks. slik, te osv.).
Lakrids bruger de samme receptorer som spironolakton, så medicinen bliver ikke så effektivt optaget af kroppen, hvis de tages sammen.
Calcium-blokkere (eller calciumantagonister) som felodipin og nifedipin bruges til højt blodtryk og angina. De kan interagere med grapefrug, som har en forbindelse, der hæmmer et enzym, der metaboliserer lægemidlet. Det kan resultere i en højere koncentration af lægemidlet i kroppen, og det kan være farligt.
Det samme gælder for statiner som atorvastatin og simvastatin, der bruges til at kontrollere højt kolesterol. Indtagelse af grapefrugt eller grapefrugtjuice kan potentielt føre til svingende niveauer af medicinen i kroppen, siger Mandy Leonard, seniordirektør for farmaci ved Cleveland Clinic.
De, der gennemgår kemoterapi med vincristin og docetaxel, bør undgå grapefrugt. Det samme gælder for dem, der tager immunundertrykkende lægemidler som cyclosporin, som ofte ordineres til patienter, der har fået transplanteret organer.
Ja, så er det grapefrugt igen. Både allergimedicin, der indeholder fexofenadin, og medicin mod impotens som Viagra (sildenafil) kan påvirkes, hvis du spiser grapefrugt.
Metronidazol er et antibiotikum, der ofte bruges til at behandle infektioner i tandkød, hud, tænder og tilstande som bakteriel vaginose. Kombinationen med alkohol kan føre til en række ubehagelige (og til tider alvorlige) bivirkninger.
Det kan variere fra rødmen, svedtendens og hovedpine til kvalme og alvorlig opkastning. Medicinen forstyrrer forbrænding af alkohol i kroppen, så det anbefales at vente mindst 48 timer, før du drikker efter at have taget metronidazol.
Folk med Parkinsons sygdom har en mangel på dopamin i hjernen. Medicin som carbidopa og levodopa omdannes til dopamin i hjernen.
Når de indtages med proteinrige fødevarer som kød eller fisk, skal de konkurrere med andre aminosyrer om at blive optaget i mavetarmkanalen. Derfor anbefales det at tage denne type medicin separat fra proteinrige fødevarer.
Nogle antihistaminer, der tages mod allergier, kan gøre dig døsig. Hvis du blander dem med alkohol, kan det forstærke, hvor træt du føler dig.
SSRI'er er antidepressiva, der bruges til behandling af depression og angst. Når du blander dem med alkohol, kan det faktisk føre til gastrointestinal blødning.
Monoaminoxidasehæmmere (MAOI'er) som isocarboxazid, phenelzin, selegilin og tranylcypromin bruges ofte som antidepressiva. Fødevarer rige på tyramin, som er en aminosyre, der hjælper med at regulere blodtrykket, kan negativt interagere med MAOI'er.
Fødevarer med højt indhold af tyramin inkluderer modne oste, røget fisk, konserverede kødvarer, tofu, sojasovs, chokolade og vin. Indtagelse af disse fødevarer med MAOI'er kan føre til en pludselig stigning i blodtrykket.
Personer med hypothyroidisme (underaktiv skjoldbruskkirtel) får ofte ordineret levothyroxin (Synthroid) og bliver bedt om at tage det på tom mave. Det skyldes, at al slags mad kan blokere optagelsen af medicinen.
Ziprasidon (Geodon) er et antipsykotisk lægemiddel, der ofte ordineres til patienter med skizofreni eller bipolare lidelser. Selvom der ikke er en bestemt mad, der interagerer med det, kan mængden af mad påvirke dets optagelse.
Forskning viser, at måltider med mere end 500 kalorier optimerer optagelsen af ziprasidon.
Kilder: (U.S. New) (Cleveland Clinic) (Everyday Health) (Health Digest) (Annals of Cardiac Anaesthesia)
Pas på: farlige interaktioner mellem mad og lægemidler
Madvarer, du bør undgå, hvis du tager bestemte typer medicin
sundhed Interaktioner
Vi hører ofte om, hvordan forskellige lægemidler kan interagere med hinanden, men vidste du, at nogle fødevarer faktisk også kan påvirke, hvordan medicin virker i din krop? Nogle fødevarer kan reducere effektiviteten af medicin eller – i værste tilfælde – forårsage alvorlige helbredsproblemer. Du ved sikkert, at alkohol kan være problematisk, men hvad med grapefrugt eller mayonnaise?
I dette galleri får du en detaljeret gennemgang af, hvilke mad- og medicininteraktioner du bør undgå. Klik videre!