Mange forbinder dårligt vejr, især regn og kulde, med noget negativt. Nyere forskning tyder dog på, at det faktisk kan have en række sundhedsmæssige fordele at opholde sig udendørs i dårligt vejr. Undersøgelser viser at det kan have en positiv virkning på både krop og sind at gå en tur i regnen, eller når der er koldt udenfor – så længe man naturligvis er klædt fornuftigt på. Det er jo godt nyt for danskerne.
Men hvad er fordelene? Og hvordan påvirker det os? Læs videre og bliv klogere på, hvorfor en gåtur i det det kolde og våde efterårs- og vintervejr kan være gavnligt for dig.
Vidste du, at dårligt vejr kan være godt for dig? Ja, du læste rigtigt. Det viser sig faktisk, at det kan være ret sundt. Eksperter mener nemlig, at det kan være rigtig gavnligt for vores immunforsvar og generelle sundhed at komme ud i kulden og regnen.
En gåtur i regnen kan fx være gavnlig for helbredet, fordi det renser luften og dermed forbedrer kvaliteten af den ilt, du indånder.
Regndråberne falder gennem atmosfæren og undervejs absorberer de tusindvis af mikroskopiske aerosolpartikler som fx sulfat, sod og støv. Disse partikler og andre forurenende stoffer fjernes på den måde helt naturligt fra luften.
Regn kan også forhindre dig i at blive overophede under fysisk aktivitet, fx når du løber en tur. Regnen fungerer som en naturlig køler, så du kan træne længere og bedre.
En undersøgelse foretaget af japanske forskere offentliggjort af National Library of Medicine viser, at du øger kroppens energibehov, når du løber i kulde. Derfor kan du forbrænde flere kalorier og fedt med fysisk aktivitet i koldt og vådt vejr, end du kan, når du træner i varmt og tørt vejr.
Dufter regnen ikke bare fantastisk? Det er faktisk en ret beroligende duft, og den har endda sit eget navn: petrichor.
Petrichor er den jordagtige duft, der opstår, når regnen falder på tør jord. Den er især fremtrædende efter en varm og tør periode.
Den behagelige duft af regn skyldes en kombination af kemikalier, der frigives fra de gavnlige bakterier, som lever i jorden, samt olier fra visse planter. Selv lyn spiller en rolle, da lynnedslag frigiver en behageligt duftende blanding af ozon efter tordenvejr.
Alle disse faktorer er med til, at duften af regn virker behagelig (ja, ligefrem beroligende). Faktisk har petrichor-duften beroligende virkninger på både krop og sind.
Det er ikke alle, der bryder sig om at gå ude i regnen, men det er faktisk en af de andre fordele ved at gå en tur, når der er dårligt vejr. Der er nemlig større chance for, at du kan nyde lidt fred og ro.
Hvis du trodser regnen, er du højst sandsynligvis ude at gå for dig selv. En god regnbyge giver dig mulighed for at få lidt alenetid.
Derudover kan regnen hjælpe med at rydde hovedet for tanker, så du bedre kan fokusere og reducere dit stressniveau.
Det er ofte stressende og nogle gange overvældende at bo og arbejde i en storby. Buer er dog ofte nemmere at gå rundt i om vinteren, når vinden spreder forurening, og regnen renser luften for snavs, støv og skadelige mikrober.
Som nævnt tidligere kan regn få folk til at søge ly. Byerne tømmes hurtigt for mennesker under en byge, og det betyder som regel, at du kan have et fortov, der normalt er fyldt med mennesker, helt for dig selv.
En gåtur ude på landet i dårligt vejr byder på andre fordele. Og hvis det betyder, at du skal traske gennem mudder, er det bare endnu bedre!
Ja, selv mudder kan booste dit helbred. Mudder er nemlig rig på mikrober, der kan forbedre humøret. Igen handler det om at opholde sig i grønne områder og nyde petrichor-effekten.
Især børn har godt af en mudret gåtur i regnen. Ifølge en rapport i Science Advances styrker det nemlig deres immunforsvar, da oplevelsen hjælper dem med at udvikle et mere alsidigt mikrobiom.
Det lyder måske som det rene vås, men en gåtur i dårligt vejr kan faktisk forbedre din søvnkvalitet. Det er videnskabeligt bevist, at du nulstiller din døgnrytme, når du opholder dig ude i naturen. Det forbedrer søvnkvaliteten at være ude i naturen, men der er faktisk en ekstra fordel ved at opholde dig ude i naturen, når det regner, da det reducerer stress, samtidig med at du indånder den fantastiske duft, der er kendt som petrichor.
Man skal ikke undervurdere de helbredsmæssige fordele ved lyden af regn. Regn fungerer som en slags ”hvid støj” (white noise), fordi den er konstant og ensartet.
På samme måde som ”hvid støj” fungerer regnen som en lydbarriere, der dæmper forstyrrende lyde i dine omgivelser. Faktisk er der mange mennesker, som sover bedre, når det regner.
Som du kan se, er det våde vejr temmelig gavnligt. Men hvordan kan kulde være gavnligt? Du vil muligvis blive overrasket, når du hører svarene.
Vidste du, at kuldepåvirkning aktiverer brunt fedtvæv og dopamin? Men hvad betyder det så helt præcist?
Din krop arbejder hårdere, når det er koldt, og når du udsættes for kulde, aktiveres det brune fedtvæv i kroppen. Brunt fedtvæv er kendt for at forbrænde det farlige, kolesterolgivende, hvide fedtvæv.
Brunt fedtvæv forbrænder også hvidt fedt for at holde dig varm. En hurtig gåtur i kulden med jakken åben i halsen og uden halstørklæde kan sætte skub i forbrændingen.
Kulde booster også frigivelsen af dopamin. Men hvad betyder det?
Dopamin er et signalstof i hjernen, der spiller en rolle i nydelse, bevægelse, motivation og indlæring. Dopamin kan blive frigivet i op til 4 timer under og efter, du har været udsat for koldt vejr.
Hvis en gåtur i regnen om dagen ikke lyder tiltalende, hvad så med at gøre det om aftenen? Er der nogen sundhedsmæssige fordele ved en aftentur i vinterkulden? Ja, det er der faktisk.
En gåtur efter aftensmaden er altid en god idé uanset årstiden. En gåtur, efter du har spist, regulerer blodsukkerniveauet og hjælper maden med at passere gennem tarmkanalen. Men hvorfor gøre det i regn og mørke?
Det skyldes simpelthen, at det dæmpede lys om aftenen får kroppen til at sætte gang i det søvnfremmende stof melatonin. Og udover alle de fordele, vi allerede har nævnt, så er regn med til at skabe balance, ikke mindst på grund af dens beroligende virkninger.
Kilder: (Verywell Health) (The Guardian) (National Library of Medicine) (BBC) (Psychologies) (Science Advances) (Sleep Cycle)
Derfor kan dårligt vejr faktisk være godt for dig
Se fordelene ved kulde og regn
sundhed Samfund
Mange forbinder dårligt vejr, især regn og kulde, med noget negativt. Nyere forskning tyder dog på, at det faktisk kan have en række sundhedsmæssige fordele at opholde sig udendørs i dårligt vejr. Undersøgelser viser at det kan have en positiv virkning på både krop og sind at gå en tur i regnen, eller når der er koldt udenfor – så længe man naturligvis er klædt fornuftigt på. Det er jo godt nyt for danskerne.
Men hvad er fordelene? Og hvordan påvirker det os? Læs videre og bliv klogere på, hvorfor en gåtur i det det kolde og våde efterårs- og vintervejr kan være gavnligt for dig.