Fra småskala minearbejdere til store virksomheder
I januar 2025 skrev et amerikansk firma luftfartshistorie, da deres prototypjet brød lydmuren i en testflyvning. Målet? At bane vejen for en ny supersonisk æra – og måske en værdig arvtager til Concorde.
XB-1 satte sin milepæl ved Mojave Air & Space Port i Californien. Under testflyvningen steg flyet til 35.000 fod (10.600 m) og accelererede til 844 mph (1.358 km/t) – hele 10 % hurtigere end lydens hastighed!
Bag styrepinden i XB-1 sad Boom Supersonics chef-testpilot, Tristan "Geppetto" Brandenburg, uddannet fra United States Naval Test Pilot School. Han føjer sig til rækken af legendariske piloter, der har testet eksperimentelle fly på grænsen af det mulige. Men hvad er lydmuren egentlig?
Lydmuren er ikke en fysisk barriere, men en pludselig stigning i luftmodstand, der opstår, når et fly nærmer sig lydens hastighed.
Lydens hastighed ligger på omkring 768 mph (1.236 km/t) ved havniveau.
Til sammenligning ligger de fleste kommercielle passagerfly på en marchhastighed mellem 547 og 575 mph (880–925 km/t).
Moderne jagerfly, som f.eks. F-16, er i en helt anden liga. De kan nå tophastigheder på 1.304 mph (2.100 km/t).
Når et fly bryder lydmuren, skaber det et sonisk brag – et kraftigt smæld, der markerer overgangen til supersonisk fart.
Det soniske brag lyder som et voldsomt tordenbrag. Det skyldes en supersonisk chokbølge, der ofte kan ses som en hvid sky omkring flyets hale, hvor lufttrykket og temperaturen pludselig falder.
Når et fly flyver under lydens hastighed, spreder de trykbølger (lydbølger), det skaber, sig foran flyet, og det gør lyden hørbar længe før, det ankommer.
Men når flyet når lydens hastighed, kan lydbølgerne ikke længere undslippe. Luftfugtigheden kondenserer, og flyet bryder lydmuren i et øredøvende brag.
Men fly er ikke de eneste, der kan skabe et sonisk brag. Vulkanudbrud, meteornedslag og jordskælv kan også bryde lydmuren.
Selv små objekter kan bevæge sig hurtigere end lyden. Et klassisk eksempel er en pisk – det skarpe smæld opstår, når spidsen af pisken bryder lydens hastighed.
Vi forbinder soniske brag med jagerfly, men hvilke historiske begivenheder førte til, at lydmuren blev overvundet for første gang?
Begrebet "lydens hastighed" blev først almindeligt brugt under Anden Verdenskrig og beskrev de problemer, piloter oplevede, når de nærmede sig ekstreme hastigheder.
I luftfart betyder "komprimering", at luft presses sammen ved høje hastigheder, hvilket skaber aerodynamiske udfordringer, der kan forhindre yderligere acceleration.
Forskere opdagede, at disse aerodynamiske kræfter tilsyneladende forhindrede fly i at bryde lydmuren. Mange tvivlede på, om et pilotstyret fly nogensinde ville kunne komme igennem den.
Forholdet mellem et objekts hastighed og lydens hastighed kaldes Mach-tal, opkaldt efter den østrigske fysiker Ernst Mach. En pilot, der opnår Mach 1 (over 750 mph / 1.200 km/t), bryder officielt lydmuren.
I september 1946 kom Royal Air Force-piloten Edward Donaldson tæt på at bryde lydmuren, da han satte en ny officiel verdensrekord med en hastighed på 615 mph (989 km/t) i en Gloster Meteor F.4.
Samme måned forsøgte Geoffrey de Havilland Jr., søn af den berømte britiske luftfartspioner Geoffrey de Havilland, at nå målet i sin tailløse, swept-wing de Havilland DH 108 Swallow. Han nåede Mach 0,9, men flyet styrtede ned, og hans krop blev først fundet i havet 10 dage senere.
Året efter lykkedes det endelig. Den amerikanske testpilot og luftvåbenofficer Chuck Yeager blev den første person nogensinde, der beviseligt brød lydmuren i vandret flyvning.
Den 14. oktober 1947 steg Yeager til vejrs i Bell X-1, et eksperimentelt raketfly, som han havde døbt Glamorous Glennis efter sin kone.
Over Mojave-ørkenen i Californien, i en højde af 45.000 fod (13.700 m), nåede Yeager Mach 1.05 – og brød dermed lydmuren. Luftfarten var officielt trådt ind i den supersoniske æra.
Efter Yeagers præstation blev videnskaben bag højhastighedsflyvning bedre forstået. Man indså, at lydmuren ikke var en uovervindelig barriere, men blot en teknisk udfordring. I 1950’erne blev det derfor almindeligt, at militærfly kunne bryde lydmuren i vandret flyvning.
I 1960’erne begyndte udviklingen af supersoniske passagerfly. I december 1968 præsenterede Sovjetunionen Tupolev Tu-144, verdens første supersoniske passagerfly. I maj 1970 blev det det første kommercielle fly til at overstige Mach 2.
Kun et år senere, den 2. marts 1969, lettede Concorde for første gang fra Toulouse. Det britisk-franske supersoniske passagerfly kunne flyve mere end dobbelt så hurtigt som lyden og satte rekord, da det tilbagelagde ruten mellem New York og London på kun 2 timer, 52 minutter og 59 sekunder.
Trods sin imponerende hastighed led Tu-144 under tekniske problemer. Efter et tragisk styrt under Paris Air Show i 1973, hvor seks besætningsmedlemmer mistede livet, faldt tilliden til flyet. I 1978 opstod endnu et uheld, hvor et brændstoflækage førte til en brand i luften, og Tu-144 blev derefter taget ud af drift.
Concorde blev anset for at være teknologisk overlegen, men den 25. juli 2000 indtraf katastrofen: Air France Flight 4590 styrtede ned kort efter afgang fra Paris. Ulykken satte en stopper for Concordes æra, og tre år senere blev flyet pensioneret – hvilket efterlod en usikker fremtid for supersonisk passagerflyvning.
Nu, mere end to årtier efter Concordes sidste flyvning, ser supersonisk rejse ud til at gøre comeback – takket være Boom Supersonics succesfulde testflyvning med XB-1.
Kilder: (Boom Supersonic) (AP News) (Air Force) (San Diego Air & Space Museum) (National Geographic)
I januar 2025 skrev det amerikanske firma Boom Supersonic luftfartshistorie. Deres testfly, XB-1, gennemførte sin første supersoniske flyvning over Californien – og brød lydmuren ved at flyve 10 gange hurtigere end lydens hastighed. Det er en milepæl, der kan bane vejen for selskabets kommende supersoniske passagerfly, Overture – det første af sin slags siden Concorde blev taget ud af drift for over 20 år siden. Men hvad vil det egentlig sige at bryde lydmuren? Hvordan fungerer det – og hvorfor er det så svært?
I dette galleri tager vi dig med på en rejse gennem luftfartens mest hæsblæsende øjeblikke fra de første testpiloter til de nyeste gennembrud.
Hvad er lydmuren – og hvordan bryder man den?
Kan du flyve hurtigere end lyden?
livsstil Videnskab
I januar 2025 skrev det amerikanske firma Boom Supersonic luftfartshistorie. Deres testfly, XB-1, gennemførte sin første supersoniske flyvning over Californien – og brød lydmuren ved at flyve 10 gange hurtigere end lydens hastighed. Det er en milepæl, der kan bane vejen for selskabets kommende supersoniske passagerfly, Overture – det første af sin slags siden Concorde blev taget ud af drift for over 20 år siden. Men hvad vil det egentlig sige at bryde lydmuren? Hvordan fungerer det – og hvorfor er det så svært?
I dette galleri tager vi dig med på en rejse gennem luftfartens mest hæsblæsende øjeblikke fra de første testpiloter til de nyeste gennembrud.