Sådan blev denne forladte japanske landsby vækket til live igen

se også

Lande med mange sprog: Tjek verdens mest flersprogede nationer

Gamofobi: Lær mere om frygten for commitment

Den komplekse geopolitik bag det engelske sprog

Skrevet med blod: historiske straffeformer

Ny undersøgelse viser en stigning i antallet af personer, der skifter religion

Sådan ændrede gravrøveri Egyptens historie

se igen

0 / 30 Fotos

Det hele startede, da Tsukimi Ayano flyttede hjem igen - Hun flyttede til Osaka i løbet af sine skoleår, hvor hun blev gift og fik børn. I 2003 vendte hun imidlertid tilbage til landsbyen for at tage sig af sin far. Hun blev meget overrasket over synet, der mødte hende.

1 / 30 Fotos

Landsbyen var næsten tom - Før havde landsbyen en dam og et indbyggertal på omkring 300. Nu levede der kun omkring 40 mennesker i byen, da de fleste af indbyggerne var flyttet til de større byer, ligesom Ayano selv havde gjort.

2 / 30 Fotos

Et forsvindende samfund - Mange af de unge var taget afsted, mange af landsbyens ældre var gået bort, og der kom ikke rigtig nye mennesker til byen, som kunne tage deres plads.

3 / 30 Fotos

Stilheden gav hende en idé - Ayano havde en unik løsning på problemet.

4 / 30 Fotos

Hun lavede det første fugleskræmsel som 15-årig - I starten opstod ideen, fordi hun ville skræmme de fugle væk, der sad og lurede på hendes frø i haven.

5 / 30 Fotos

Den første dukke lignede hendes far - Folk fra landsbyen forsøgte at komme i kontakt med fugleskræmslet, fordi de troede, det var hendes far. Det gav Ayano en god idé.

6 / 30 Fotos

Hun besluttede sig for at lave flere - Ayano begyndte at lave dukker i naturlig størrelse for at erstatte landsbyens tidligere beboere.

7 / 30 Fotos

Mere end ti år senere laver hun stadig dukker - Dukkerne, som er håndsyede, er som frosset i tiden, og takket være dem ser landsbyen næsten ud, som den plejede at gøre.

8 / 30 Fotos

De er genskabt ud fra hendes hukommelse -

Alle dukkerne er placeret præcis, hvor Ayano husker dem - som f.eks. denne fiskermand.

9 / 30 Fotos

Der er 10 gange flere dukker end mennesker - Uden nostalgiens varme ville denne surrealistiske landsby virke uhyggelig med de hundredevis af øjne lavet af knapper, som stirrer tomt ud i luften.

10 / 30 Fotos

Omkring 350 kæmpedukker lever nu i landsbyen - Ved første øjekast ser det ud, som om Nagoro er præcis som før med de samme indbyggere, der står og venter ved busstoppestedet og kigger ud af de samme vinduer.

11 / 30 Fotos

Eller ude at arbejde i marken - Men det virker, som om Ayano laver det meste af det reelle arbejde i landsbyen.

12 / 30 Fotos

Den gamle skole lukkede i 2012 - Til sidst var der kun to elever og én lærer tilbage i skolen. Nu er der fyldt i klasseværelset hver dag.

13 / 30 Fotos

Hun laver hele tiden nye dukker - Hun laver dem af strå, stof og gammelt tøj. Ayano bliver aldrig træt af at reparere dukkerne eller lave nye.

14 / 30 Fotos

Dukkerne holder heller ikke evigt - De lever faktisk meget kortere end menneskene, da de hurtigt bliver slidte. De plejer maksimalt at kunne holde sig i omkring 3 år.

15 / 30 Fotos

Hun har også lavet en dukke af sig selv - Ayano går her gennem landsbyen som et spøgelse, mens hendes dukke holder øje med tepotten.

16 / 30 Fotos

Denne landsby er ikke den eneste af slagsen i Japan - Der findes mange byer som denne i Japan, der er blevet forladt af indbyggerne, fordi de unge er flyttet til de større byer. Der er derfor ingen tilbage til at tage sig af de ældre.

17 / 30 Fotos

En miniatureudgave af Japan - Det faldende indbyggertal er repræsentativt for hele landet, hvis befolkning har været faldende i det seneste årti.

18 / 30 Fotos

En skræmmende realitet - Denne landsby ser dog lidt mere skræmmende ud nu med menneskelignende figurer, der vugger livløst i vinden.

19 / 30 Fotos

Et projekt skabt med hjertet - I dokumentaren "The Valley Of Dolls" fortæller Ayano, at når hun laver en dukke af en død person, forestiller hun sig vedkommende som de var, da de endnu var i live.

20 / 30 Fotos

Dukkerne er som hendes børn - Hun føler, at de er hendes børn, og det giver god mening, eftersom hun har skabt dem og tit tjekker op på, hvordan de har det.

21 / 30 Fotos

De er ikke, hvad du tror - Hun siger, at hun ikke har skabt dukkerne på grund af ensomhed, og hun ser dem heller ikke som et kunstprojekt.

22 / 30 Fotos

De giver hende glæde - Det er en måde at få tiden til at gå med noget sjovt i landsbyen.

23 / 30 Fotos

Hun taler til dem hver dag - Hun siger, at hun hilser på dem hver morgen, også selvom hun aldrig får respons. Det er fast rutine, og hun gør det hver dag.

24 / 30 Fotos

Den største udfordring? - For Ayano er det sværeste at lave dukkernes ansigtsudtryk. Især læberne er vanskelige at lave, fordi selv en enkelt lille fejljustering kan få dem til at se vrede ud.

25 / 30 Fotos

Det er ikke hendes mål at skabe en uhyggelig stemning - I dokumentaren fortæller Ayano, at hun ikke bryder sig om at lave mærkelige dukker, men foretrækker at skabe dukker, der blender godt ind i omgivelserne.

26 / 30 Fotos

Skabe opmærksomhed og lokke besøgende til - Hun har sat dukker ved indgangen til landsbyen for at gøre folk nysgerrige og give dem lyst til at besøge den samt for at skabe opmærksomhed om landsbyen.

27 / 30 Fotos

Og det virkede! - Den regionale styrelse sponsorerer hver oktober en fugleskræmselsfestival for turister, men mange af de udenlandske besøgende finder vej til Ayano og landsbyen helt på egen hånd.

28 / 30 Fotos

Hun er ikke bange for at dø - Fra Nagoro tager det 90 minutter at komme til et ordentligt hospital, men Ayano har det helt fint med ideen om, at hun måske skal ende sine dage i landsbyen. "Jeg lever nok for evigt", siger hun for sjov.

29 / 30 Fotos